Finanstilsynet strammer op for låneregler: Skal udvise ansvarlig adfærd

Både banker og pantebrevsselskaber har et ansvar for at sikre, at virksomhederne kun yder lån, som låntagerne er i stand til at betale tilbage, lyder meldingen fra Finanstilsynet. Derfor skærpes reglerne for, hvordan man vurderer kundernes kreditværdighed.

Finanstilsynet har skærpet reglerne om kreditværdighedsvurdering. Til forskel fra en kreditvurdering, hvor udlåneren vurderer sin egen tabsrisiko, skal en kreditværdighedsvurdering – med udgangspunkt i låntagers interesse – afdække den enkelte forbrugers økonomiske formåen og fremtidige forhold. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix

Finanstilsynet strammer nu reglerne for, hvordan banker, udlånsvirksomheder og ejendomskreditselskaber skal vurdere kundernes kreditværdighed ved lån til forbrug og boligfinansiering.

»Finanstilsynet ønsker at understrege virksomhedernes ansvar for at sikre, at virksomhederne kun yder lån, som låntagerne er i stand til at betale tilbage. Det betyder også, at virksomhederne skal give afslag på ansøgninger om lån, som kan være risikable for låntager,« skriver Finanstilsynet i en pressemeddelelse.

Til forskel fra en kreditvurdering, hvor udlåneren vurderer sin egen tabsrisiko, skal en kreditværdighedsvurdering – med udgangspunkt i låntagers interesse – afdække den enkelte forbrugers økonomiske formåen og fremtidige forhold.

»Finanstilsynet har særligt fokus på, at virksomhederne efterlever reglerne om god skik for boligkredit, og at de udviser ansvarlig adfærd. Som långiver skal man bedst muligt sikre sig, at der ikke ydes lån til forbrugere, der er særligt økonomisk udsatte, så de ikke påtager sig gældsforpligtelser, som de ikke kan honorere, hvorved de risikerer at miste deres bolig,« lyder det i meddelelsen.

Ifølge en rapport, som Finanstilsynet offentliggjorde i marts 2019, er der stor forskel på pengeinstitutternes praksis i forhold til kreditværdighedsvurdering, dokumentation for oplysninger og forhåndsgodkendelse af kunder til lån. Der er også blevet giver to påbud.

Regler omfatter også pantebrevsmarkedet

»Derudover er der i offentligheden opmærksomhed på de regler, der af forsigtighedshensyn begrænser adgangen til at optage lån, herunder nedsparingslån, i boligens friværdi, og til at belåne ejendomme i øvrigt. Det har givet anledning til udtalelser fra ejendomskreditbranchen om, at låntagere, der får afslag på lån i banker og realkreditinstitutter, i stedet kan opnå lån i ejendomskreditselskaberne,« skriver finansbranchens vagthund.

Berlingske har eksempelvis tidligere beskrevet, hvordan mange ældre ikke kan ikke blive kreditgodkendt i banken til et boliglån, mens de godt kan få lov til tage et langt dyrere pantebrevslån i et ejendomskreditselskab – hvor investorerne blandt andet tæller danske banker.

»Finanstilsynet har derfor indskærpet, at boliglån ydet af ejendomskreditselskaber er omfattet af de samme regler om god skik som lån ydet af penge- og realkreditinstitutter. Og dermed også af pligten til at foretage kreditværdighedsvurdering, og beregne rådighedsbeløb, stressteste låntagers økonomi, og stille krav om passende udbetaling. Er der tale om nedsparingslån, skal långiveren desuden sikre, at der ikke er for høj belåning i forhold til ejendommens værdi,« skriver Finanstilsynet og understreger, at de skærpede krav skal sikre, at kundens økonomi er robust nok til at modstå faldende boligpriser.

I det brev, som Finanstilsynet har sendt til aktører i ejendomskreditbranchen, fremgår det blandt andet, at udlåneren ved lån med afdragsfrihed til brug for nedsparing bør betinge sig, at lånets hovedstol er væsentligt mindre end lånegrænsen for realkreditlån med pant i ejendommen, hvad enten det er en ejer- eller fritidsbolig. Og at ejendomskreditselskabet i vurderingen bør tage udgangspunkt i en belåningsgrænse på maksimalt 60 pct. af boligens markedsværdi.

Man må som udgangspunkt heller ikke indgå aftaler om risikable lån eller realkreditlignende lån med høj belåningsgrad, hvis forbrugeren får en høj gældsfaktor, hvilket defineres som gældsfaktor fire eller derover.