Familier i Rudersdal topper listen over landets største formuer

Det går støt fremad med familiernes nettoformuer i alle kommuner i hovedstadsområdet. Udviklingen er drevet af, at boligpriserne stiger, vi betaler af på gælden, og de fleste sparer op til pension.

Det går godt med boligpriserne i Gentofte Kommune nord for København. Gentofte er den kommune, hvor familiernes gennemsnitlige nettoformue er næsthøjt i Danmark. Mere præcist er familiernes nettoformuer i gennemsnit kommet op på 6,13 mio. kr. i 2018. Arkivfoto: Linda Kastrup Fold sammen
Læs mere

Danskernes formuer vokser, og specielt godt går det i Rudersdal og Gentofte kommuner nord for København. Det er de to kommuner, hvor familierne i gennemsnit har landets største formuer. Mest velpolsterede er de i Rudersdal Kommune. Det skyldes, at familierne i den kommune er landets bedste til at spare op til pension.

Mere præcist har familierne i Rudersdal i gennemsnit en nettoformue på 6,19 mio. kr. Det er et mulehår foran Gentofte, hvor familierne i gennemsnit har en nettoformue på 6,13 mio. kr. Hvis analysen bredes lidt ud, kan man se, at de 18 mest velstillede kommuner ligger i hovedstadsområdet. Først derefter kommer omegnskommunerne rundt om Aarhus.

Det er pensionsselskabet Velliv, der har regnet på familiernes formuer i hovedstadsområdet og set på udviklingen fra 2014 til og med 2018. Selv om de gennemsnitlige formuer i Rudersdal og Gentofte er stort set de samme, er sammensætningen af formuerne i de to kommuner forskellige.

Boligpriserne i Gentofte er steget noget mere i den fireårige periode, end det er tilfældet i kommunen lidt længere nordpå. Modsat er de bedre til at spare op til den tredje alder i Rudersdal.

»Indkomsterne er højest i Gentofte Kommune. Her tjener hver borger i gennemsnit 590.000 kr. før skat. Det er 50.000 kr. mere end den gennemsnitlige borger i Rudersdal Kommune. Når familierne i Rudersdal alligevel er lidt mere velpolstrede, skyldes det, at borgerne i den kommune har en lidt højere pensionsopsparing. Faktisk er Rudersdal-familierne danmarksmestre i pensionsopsparing. I gennemsnit har en familie en pensionsopsparing på 1,87 mio. kr. efter skat eller 3,2 mio. kr. før skat,« siger cheføkonom i Velliv Jens Christian Nielsen.

Afbetaler gælden

I analysen fra Velliv er medregnet pension, bolig og anden formue, der blandt andet kan være egen virksomhed. Formuen er fratrukket gælden, så det derved bliver nettoformuen for familierne i de enkelte kommuner. For landet som helhed er familiernes gennemsnitlige nettoformue i 2018 kommet op på to mio. kr. Det er 300.000 kr. mere end i 2014.

I analysen fra Velliv kan man samtidig se, at familiernes gennemsnitlige nettoformuer er steget i alle hovedstadskommuner i de seneste fire år. Største stigning har der været i Gentofte, hvor formuerne er vokset med over én mio. kr. i gennemsnit. Modsat er der et stykke vej ned til de kommuner, hvor nettoformuen er vokset mindst. I Ishøj er formuerne i gennemsnit kun vokset med 220.000 kr. og i Brøndby Kommune er den gennemsnitlige formue kun vokset med 270.000 kr.

Når formuen er steget i alle kommunerne, er det et udtryk for, at den danske økonomi er i topform, mener Jens Christian Nielsen.

»Det gælder specielt hovedstadsområdet, og det er det, vi ser her. Vi ser det ved stigende boligpriser. Hertil kommer, at mange har styr på gælden, og langt de fleste, som er på arbejdsmarkedet, sparer op til pension. Det giver større nettoformuer, og det er en udvikling, vi tror, vil fortsætte i de kommende år,« siger Jens Christian Nielsen.

Han understreger, at størrelsen og sammensætningen af formuerne i de enkelte kommuner afhænger meget af, hvordan kommunernes indbyggere er sammensat.

»For eksempel er det helt oplagt med Frederiksberg. Her er boligpriserne blandt de højeste, men der er ikke så mange villaer i den kommune. Derved er der færre boligejere, og det betyder, at pensionerne udgør en meget større del af familiernes gennemsnitlige formuer. Når det gælder København, er der mange unge, og det trækker formuerne ned,« siger Jens Christian Nielsen.

»Desuden ser vi stadig det mønster, at når de unge har fået deres uddannelse, flytter de fra København og ud til forstadskommunerne. Det sker i en alder, hvor de samtidig begynder at opbygge deres formuer,« siger Jens Christian Nielsen, der understreger, at det er en rigtig god idé at spille på flere heste, når det gælder ens formue.

En investering i en bolig giver tag over hovedet, men er en opsparing, der kan have store udsving. Det afgørende med pensionsopsoparingen er naturligt nok at skabe en tryg alderdom, mens opsparing i frie midler giver adgang til likviditet, når man har brug for det.

Solidt opsving

Danskernes formuer steg kraftigt op til finanskrisen for derefter at dykke ganske pænt. For fem år siden kom så vendingen, og formuerne er langsomt vokset siden da godt hjulpet på vej af gode tider på de finansielle markeder, som har givet stigende kurser på aktier og obligationer. Samtidig har vi haft en rekordlav rente, som mange har benyttet sig af til at betale af på gælden.

I slutningen af sidste år kom der en nedtur på aktiemarkederne, som betød et lille dyk i danskernes finansielle nettoformue. Det er primært pensionen, men også frie midler, der er sat i aktier og obligationer. Danmarks Nationalbank skrev i den forbindelse, at i 2018 faldt vores finansielle nettoformue for første gang i ti år. Det ændrer dog ikke på billedet af, at danskernes samlede nettoformue er vokset – og sandsynligvis fortsat vil gøre det.

Direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen fremhæver, at de stadigt større nettoformuer er positivt for dansk økonomi. De gør opsvinget mere solidt. Omvendt er de også en medvirkende årsag til, at væksten ikke bliver helt så prangende som tidligere. Vi har en pæn vækst i øjeblikket, men ikke en vækst i nærheden af de tre pct., som vi førhen har set.

»Det er rigtigt, at nettoformuen er steget alle vegne. Men man kan også se, at der er en tendens til, at de kommuner, hvor man i forvejen var mest velstående, også er de kommuner, hvor formuerne er steget mest. I forhold til et konjunkturomslag, der helt sikker kommer på et tidspunkt, er det godt, at danskerne er blevet mere velpolstrede,« siger Lars Andersen.

»På det personlige plan kommer de enkelte familier ikke helt så meget på spanden, når de har en større nettoformue. Vi må derfor forvente, at et makroøkonomisk tilbageslag ikke vil ramme helt så hårdt, som det skete i finanskrisen, hvor folk var mere forgældede,« siger Lars Andersen.

Cheføkonom i pensionsselskabet Velliv, Jens Christian Nielsen.

»Når det gælder København er der mange unge, og det trækker formuerne ned.«


Mere optimistisk

Privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen er helt enig.

»Generelt har opsvinget været præget af tilbageholdenhed blandt danskerne. Den økonomiske fremgang og de lave renter er ikke blevet omsat til en forbrugsfest på samme måde, som vi så i midten af 00erne. Mange vælger i stedet at sætte flere penge til side. Det betyder på den ene side, at forbruget kun stiger moderat, på den anden side giver det os et sundere opsving,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

»Det gør mig også langt mere optimistisk i forhold til, hvordan dansk økonomi vil klare sig igennem, hvis der skulle komme en mere brat opbremsning internationalt. Danskerne er slet ikke så hårdt spændt for som under sidste højkonjunktur, hvor en overophedning blev afløst af en dyb recession,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Hun understreger dog, at selv om vi efter finanskrisen ikke har set nogen forbrugsfest, er de stigende nettoformuer med til at skubbe lidt til danskernes privatforbrug.

I den sammenhæng påpeger hun, at udviklingen i boligpriser har større betydning for danskernes privatforbrug end udviklingen i vores pensionsformuer.

»Det skyldes for det første, at friværdi i boligen kan omsættes til forbrug nu og her, hvis man optager lån i den eller sælger. For det andet er der en tendens til, at folk følger boligmarkedet noget tættere, end de følger udviklingen i deres pensionsopsparing,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.