Europæerne puger enorme opsparinger sammen

Coronakrisen har bremset vores forbrug. Europas befolkninger runder en ny top på bjerget af de opsparinger, der hober sig op. Spørgsmålet er, om de slippes løs, når coronaen slipper sit tag.

Danskere såvel som andre europæere sparer voldsomt op i øjeblikket, mens det er svært at bruge penge som følge af restriktioner. Økonomer forventer opsving i forbruget, når coronakrisen letter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Regeringens seneste restriktioner har gjort det endnu sværere for danskere at lade kronerne rulle. Derfor hober sparede penge fra aflyste ferier, restaurantbesøg og måske udbetalte feriepenge sig op i de danske husholdninger.

Det samme gør sig gældende over hele Europa, og i takt med at der er kommet flere forhindringer for at bruge penge, stiger ophobningen af opsparing og forøger det brændstof, der helst skal sætte gang i økonomierne igen på den anden side af coronakrisen.

Mens de danske husstande allerede i tredje kvartal i fjor nåede op på en samlet finansiel nettoformue inklusiv værdipapirer på 5.657 milliarder kroner, har de samlede europæiske husstande netop nået en milepæl.

Ifølge nyhedsbureauet Bloomberg sidder europæerne midt i den forlængede anden bølge af nedlukninger på omkring 500 milliarder euro kontant svarende til omkring 3.750 milliarder danske kroner, der under normale omstændigheder ville være brugt på restauranter, shopping og rejser. Det viser beregninger fra finanskoncernen Allianz SE.

Nu er det store spørgsmål, om europæerne er klar til at fyre formuen af, når coronaen slipper sit tag. Det afhænger af, om arbejdsløsheden kan holdes i skak, og om pandemiens traume giver plads til optimisme, vurderer flere økonomer. De peger dog på, at erfaringerne fra sommeren viser, at forbrugerne vil slippe forbruget løs igen.

Ingen begrænsninger denne gang

»Opsparingen skulle begynde at blive reduceret fra andet kvartal 2021,« vurderer Florian Hense, økonom i banken Berenberg.

Han påpeger, at forbruget modsat under og efter finanskrisen denne gang er påvirket af begrænsninger, som vi selv er i stand til at løsne.

Cheføkonom i Allianz, Ludovic Subran, anslår, at frigivelsen af ​​opsparing kan tilføje et procentpoint til væksten i indenlandske produkter i 2021 baseret på, at 25 procent af den kontante opsparing bliver brugt.

Bredt set forventer økonomer ifølge Bloomberg euroområdets økonomi vokse med 4,6 procent i år efter en historisk nedgang på 7,4 procent i 2020.

Frankrig er et eksempel på, at husholdningerne er klar til at svinge betalingskortene hurtigt igen. Her faldt opsparingsgraden – målt som andelen af husholdningernes disponible indkomst, der ikke bliver brugt – næsten tilbage til niveauet før krisen, da butikker og restauranter genåbnede i sommeren. Det hjalp EUs næststørste økonomi med at komme tilbage med næsten 19 procent i de tre sommermåneder frem til september.

Mere af nød

Den Europæiske Centralbank (ECB) vurderer også, at forbrugernes overopsparing sker mere af nød end af forsigtighed, fordi forbrugsmulighederne er begrænsede. I sin seneste fremskrivning 10. december 2020 forventede ECB, at forbruget vil komme sig i år og i midten af 2022 overstige niveauet før krisen.

Det medvirker også til en hurtig genopretning, at virksomheder tilpasser deres aktiviteter, og regeringer gør, hvad de kan for at undgå en stigning i arbejdsløsheden. Tyskland rapporterede et overraskende fald i ledigheden i december for sjette måned i træk på trods af sine egne forhøjede begrænsninger.

I Danmark har samme tendens vist sig. Men det hører selvfølgelig med til billedet, at der forud for det halve års fald var tre måneder i foråret med markante stigninger i ledigheden som følge af første bølge af corona og nedlukningerne, der fulgte efter.

Lille risiko

ECBs data viser, at husholdningernes indskud i bankerne i euroområdet frem til november voksede i det højeste tempo siden 2009. Og der spøger fortsat en risiko for, at kun en lille del af de opsparede midler hurtigt finder vej tilbage i økonomien, da usikkerheden om job og indkomst fortsat er høj – især i de hårdest ramte områder i Europa. Regeringernes støtteprogrammer til at sikre levebrød gennem nedlukningerne varer ikke evigt, påpeger Jacob Nell, økonom hos Morgan Stanley.

»Jeg er ikke sikker på, at det er en trylledrik, der vil drive opsvinget i en længere periode. Det driver enten meget kraftigt i en kort periode, eller det vil være en slags baggrundsstøtte over en længere periode,« siger Jacob Nell til Bloomberg.

Det spiller også ind i genopretningen, at ophobningen af opsparing er ujævnt fordelt. En undersøgelse fra Frankrigs økonomiske råd, Council of Economic Analysis, viser, at halvdelen af den ekstraordinære opsparing er sket blandt de ti procent af husstandene med højeste indkomster, mens de fattigste har oplevet deres gæld stige.

Tysklands Bundesbank vurderer, at koncentrationen af ​​opsparing blandt samfundets rigeste betyder, at de simpelthen øger deres formue.