Et »ja« ved alteret giver unikke fordele for din pengepung – men her er faldgruberne

Masser af kærestepar bliver ægtefolk i løbet af sommeren, og de får helt automatisk en række økonomiske fordele i bryllupsgave. Men ægteskabet kan også byde på »grimme« overraskelser. Eksperter forklarer hvilke, og hvordan du kan undgå dem.

Når man er mand og kone, får man helt automatisk en delingsformue. Det betyder, at alle værdier skal deles ved dødsfald eller skilsmisse – og det kan efterlade nogle i en fælde.  Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det er uhyre smukt, når to mennesker siger »ja« til hinanden i medgang og modgang.

Bryllupper er som bekendt en forsegling af kærlighed. Men når man står foran alteret i sit stiveste puds, siger man i virkeligheden ja til meget mere end at elske hinanden.