Det hedder sig, at to ting i denne verden er sikkert: skatter og døden.
Men nu kan tusindvis af danske boligejere tilføje endnu et lag til ordsproget. De hæfter nemlig også for andre personers skat.
Det er rystende, beskæmmende og problematisk i forhold til retssikkerheden, mener advokat Niels Erlandsen, formand for Danske Boligadvokater. Men skattepinen er reel, og derfor kommer advokaten her med sine råd til de berørte boligejere.
Grundlæggende risikerer danskere i 240.000 tilfælde at skulle betale andres skat.
Det drejer sig om boligejere, der mellem 2021 og 2023 har købt en bolig. Hvis den tidligere ejer har betalt for lidt i grundskyld i årene 2021, 2022 og 2023, så modtager den nuværende ejer regningen og hæfter for den.
Derfor skal de nuværende ejere gøre noget hjemmearbejde for at få pengene hjem.
Her er det bedste råd
Er man en af de uheldige boligkøbere, som hænger på en regning vedrørende grundskylden fra en periode, hvor man ikke har ejet boligen, så er Niels Erlandsens råd klart.
»Mit bedste råd er at kontakte sælger og sige, at nu er efterreguleringsbeløbet kommet, og det udgør x antal kroner, og bede sælger om at overføre til ens konto eller MobilePay,« siger advokaten:
»Hvis der ikke kommer penge den vej, så må man gøre op med sig selv, om man vil foretage en retlig inddrivelse, og lidt kækt kunne man opfordre til, at man rettede henvendelse til Skatteministeriet og spurgte, hvordan man skulle inddrive pengene.«
Skattepinen opstår, i takt med at de endelige ejendomsvurderinger for 2020 lander. Den tidligere ejer har betalt grundskyld ud fra en foreløbig vurdering, og derfor kan der komme en efterregulering i grundskylden for år 2021, 2022 og 2023.
Niels Erlandsen påpeger, at det er den nuværende ejer, der hæfter for regningen, hvis tidligere ejer har betalt for lidt.
Men hvis man bringer sagen i retten, vurderer Niels Erlandsen, at udfaldet vil være anderledes, og at sælger hæfter for egen skat.
Der er dog tilfælde, hvor tingene er mere komplicerede. Dem vender vi tilbage til.
Find købskontrakten
I langt de fleste tilfælde kan boligsælgere og -købere dog ånde lettet op, idet de vil være beskyttet af deres købskontrakt.
Derfor råder Niels Erlandsen til, at man finkæmmer kontrakten for et afsnit om, at man har forpligtet sig til at fordele grundskylden mellem sig afhængigt af ejerperioden.
Finder man ikke afsnittet, så beroliger Niels Erlandsen med ordene:
»Men jeg mener også, at rent retspraksismæssigt, så selvom det ikke står i en købsaftale, så hæfter sælger for sælgers egen skat, hvis man tager den retligt,« siger Niels Erlandsen.
Situationen kan dog blive mudret i de tilfælde, hvor sælger er et lukket dødsbo, eller sælger er insolvent og ikke kan betale regningen til den nye ejer.
»Så er pengene tabt,« mener Niels Erlandsen.
Det gælder dog ikke alle tilfælde. Advokaten har haft dødsboer, hvor arvinger har accepteret at hæfte for efterreguleringskrav. Og samtidig har han haft handler, hvor man har tilbageholdt 10.000 kroner i tilfælde af, at der skulle komme krav.
Men der kan også være omvendte tilfælde.
En skattepine for sælger
For ligesom boligejere kan have betalt for lidt grundskyld mellem 2021 og 2023, så kan de også have betalt for meget.
Og de ekstra penge vil blive udbetalt til de nye ejere, siger Niels Erlandsen. Igen mener han dog, at nogle købskontrakter vil forpligte den nye ejer til at sende pengene til den gamle ejer, altså sælgeren.
Men hvordan kan sælger vide, at man har betalt for meget i grundskyld og har penge til gode hos køber?
»Sælger skal selv holde øje med sin gamle ejendom i de offentlige registre og rette henvendelse til køber, hvis denne mod forventning ikke henvender sig,« siger Niels Erlandsen.
I alt blev der solgt lige under 240.000 boliger i årene 2021, 2022 og 2023.