Dybvads Blackstone-indgreb møder igen modstand: Har ikke den store effekt for lejerne

S-boligminister Kaare Dybvad Beks løsningsmodel for, hvordan man holder bolighajer i skak, møder modstand fra Lejernes Landsorganisation.

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) forhandler lige nu om en ændring af boligreguleringsloven. Men regeringens oplæg møder modstand fra mange sider. Arkivfoto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann

Socialdemokratiet fremlagde i torsdags under lukkede forhandlinger et bud på, hvordan regeringen mener, et indgreb mod den amerikanske ejendomsinvestor Blackstone skal se ud. Modellen mødte hurtigt modstand fra Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, som kaldte forslaget »uspiselig«.

Nu slutter lejernes organisation sig til kritikken.

»Det, som præsenteres, er i det store hele har det ikke betydning for lejeren,« siger Anders Svendsen, der er chefjurist hos Lejernes Landsorganisation (LLO).

Han var med i den politisk nedsatte ekspertgruppe, som skulle undersøge mulighederne for at afskaffe eller indskrænke paragraf 5, stk. 2 i boligreguleringsloven. Paragraffen blev skrevet ind i boligreguleringsloven i 1996 for at gøre det attraktivt for bygningsejere at opdatere især Københavns slidte boligmasse.

Og den giver mulighed for at skrue huslejen i vejret, hvis udlejer foretager gennemgribende forbedringer for mindst 2.255 kroner per kvadratmeter eller godt en kvart million kroner per lejlighed.

De seneste år har paragraffen været omdiskuteret, og særligt den udenlandske kapitalfond Blackstone er blevet kritiseret for at bruge loven til at vriste store summer ud af danske lejeres lommer.

Derfor forhandler et flertal af partierne lige nu om, hvordan man kan ændre i paragraffen – eller helt slette den fra boligreguleringsloven.

Berlingske kunne i går løfte sløret for, hvordan boligminister Kaare Dybvad Beks (S) oplæg til forhandlingerne ser ud. Løsningsmodellen blev en kombination af flere af de modeller, som ekspertgruppen har udarbejdet. Modellens vigtigste elementer er energirenovering, huslejebremse og en styrkelse af huslejenævnene.

Men det er slet ikke nok, mener Anders Svendsen fra LLO.

»Det er selvfølgelig fint at styrke huslejenævnene, så der kommer kortere behandlingstider, men i virkeligheden er der brug for, at loven ændres. Nævnene handler jo ud fra loven, så det er der, den store forandring ligger,« siger han.

Ifølge Berlingskes oplysninger ønsker ministeren blandt andet at styrke gennemsigtigheden i nævnene, så man som lejer kan se, hvordan huslejeniveauet ligger i ens område. Den løsning minder om den, man har i Tyskland, fortæller Anders Svendsen.

»Selvfølgelig går vi ind for mere gennemsigtighed, men det er bare ikke nok. I Berlin er lejen så høj, at man politisk for nogle måneder siden har bebudet et lejestop,« siger han og forklarer, at organisationen for flere år siden blev lovet, at interessante afgørelser i huslejenævnene ville blive lagt op på huslejenævn.dk – men at det aldrig er sket.

Ministeren lægger yderligere op til, at energikravene skærpes, så lejemålet efter en renovering efter paragraf 5, stk. 2 skal leve op til minimum energimærke C mod nuværende energimærke D. Herudover vil ministeren nedjustere udlejerens margin, så man som udlejer kun kan leje ud til det lejedes værdi. I dag kan udlejer i praksis leje ud til ti pct. over det lejedes værdi.

»Samlet set får lejerne ikke noget ud af det her. Hvis deres leje skal være lavere, skal man helt slette paragraf 5, stk. 2, eller også skal man se på andre løsninger, som holder huslejen på et lavere niveau,« siger Anders Svendsen, »selv om det selvfølgeligt er fint for miljøet«.

Ministeren presses fra flere sider

Og Lejernes Landsorganisation er ikke den eneste, der er utilfreds med den løsning, som Kaare Dybvad ifølge Berlingskes oplysninger præsenterede for Folketingets boligudvalg. Tirsdag kaldte Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF) udspillet for uspiseligt og henviste til, at lovændringerne ville kunne få negative konsekvenser for andelsejerne.

I første omgang rammes særligt andelshavere, som har fået foretaget en valuarvurdering. Det skyldes, at valuarvurderinger læner sig op ad lejeboligers værdi. Prisfaldet kan dog være endnu højere for hver enkelt andelshaver, da andelslejlighedens vurdering er et resultat af ejendommens værdi fratrukket foreningens gæld og hensættelser.

Det er Socialdemokratiet opmærksomt på. Boligordfører Henrik Møller understreger, at forhandlingerne langtfra er færdige, og at de potentielle værdifald på andelsboliger stadig diskuteres.

»Der er stadig lang vej endnu, og vi har stadig en hurdle med værdien på andelsboliger. Det mangler vi stadig at finde en løsning på,« siger Henrik Møller, som derudover ikke ønsker at kommentere forhandlingerne.

Liberal Alliances boligordfører, Ole Birk Olesen, forlod lørdag forhandlingerne, da der ifølge partiet tegner sig et flertal for et indgreb, som vil medføre tab for både andelshavere, pensionsopsparere, private udlejere og investorer.

I forhandlingerne deltager stadig Venstre, de Konservative, SF, de Radikale og Enhedslisten. Enhedslisten og SF ønsker helt at sløjfe paragraf 5, stk. 2, mens de Konservative ønsker at beholde den.