Du kan sælge dit sommerhus billigt til børnene. Men pas på faldgruberne

Rigtig mange danske sommerhuse sælges fra generation til generation. Det er lukrativt i mange tilfælde, men inden man lader sommerhuset gå videre, bør man være opmærksom på en række faldgruber og to særlige tip, påpeger eksperter.

Helle Brandt, der er advokat og formand for Danske Familieadvokater, mener, at man bør overveje en fremtidsfuldmagt, hvis man ikke er klar til at give sommerhuset videre til næste generation nu. Linda Kastrup

Et sommerhus kan danne rammen om utallige minder.

Det ved om nogen de danske sommerhusejere, og måske derfor handles et stigende antal sommerhuse fra generation til generation. På den måde kan man spare boafgiften, og i mange tilfælde sende sommerhuset videre gratis.