Drømmen om 30 timers arbejdsuge skydes ned i Norge

I et Stortingssvar konkluderer Norges finansminister, at indførelse af seks timers arbejdsdage kan føre til et øget skattetryk på 11 procentpoint for borgere. Enhedslisten holder fast i, at det er realistisk.

Enhedslistens erhvervsordfører, Pelle Dragsted mener, 30 timers arbejdsuger kan indføres til en væsentligt lavere pris, end det norske finansdepartment anslår, uden at det skader konkurrenceevnen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Senest den ugentlige arbejdstid blev sænket i et skandinavisk land var i 1990 i Danmark. Sidenhen er økonomien vokset støt i Skandinavien, og det har fået ønsket om mere fritid til at vinde frem.

I Norge har Finansdepartementet regnet på, hvad det ville betyde for økonomien, hvis nu man gik over til seks timers arbejdsdage. For dem, der drømmer om mere fritid, er konklusionerne ikke opløftende.

Finansdepartementet konkluderer, at det vil medføre et stort fald i skatteindtægter, øgede statslige udgifter til lønninger og kraftig forringet konkurrenceevne for erhvervslivet.

Lektor ved Økonomisk Institut på Universitetet i Oslo, Tarjei Havnes, forklarer, at dette vil kræve en stor politisk omprioritering med øgede skatter, beskæringer i eksisterende velfærdsordninger eller en reduktion i fremtidige offentlige investeringer.

»Hvis den lavere arbejdstid ikke kompenseres ved lavere lønninger, vil staten imødese store udgifter til at indhente nødvendig arbejdskraft, særligt i sundhedssektoren, kriminalforsorgen samt til andre grundlæggende offentlige servicer,« siger Havnes, som også er leder ved Oslo Fiscal Studies.

Han understreger, at han ikke kender de præcise forhold i Danmark, men henviser til, at hovedpunkterne i diskussionen er generelle og bør kunne anvendes i de fleste lande.

Af Finansdepartementets svar fremgår det, at det vil kræve en skattestigning på 11 procentpoint for borgere at udligne omkostningerne for staten.

I Danmark viste beregninger fra Finansministeriet i 2016, at det vil koste statskassen 130 milliarder kroner om året i ti år, hvis man indfører 30 timers arbejdsuge.

GRAFIK URL:

Succes i privat sektor

Over de seneste år har medier flittigt rapporteret om virksomheder, der afprøver kortere arbejdsdage. Berlingske fortalte i 2016 om oversættervirksomheden, Translated By Us, hvor 30 timers arbejdsuge stadig er normen i dag, siger administrerende direktør Mads Blücher.

»Vi er syv ansatte, der alle arbejder 30 timer om ugen. Det har tvunget os til at lave gode strukturer, der er mindre personafhængige, så f.eks. e-mails kan blive besvaret hele dagen, og det er lykkedes. Vi matcher andre virksomheder på produktivitet, vi har lavt sygefravær og gladere medarbejdere, samtidig med at vi vækster,« siger direktøren.

Det lyder alt sammen godt, men hvad med lønnen?

»Det er klart, at de 30 timer tæller i lønpakken, og vi er derfor ikke lønførende,« siger direktøren, som dog understreger, at ingen medarbejdere har sagt op på grund af lønnen.

Netop den lavere løn er en af forskellene på, hvordan en kortere arbejdsuge kan udmøntes i den offentlige og private sektor. Politiske fortalere for en 30 timers arbejdsuge fastholder nemlig, at lønnen skal være den samme.

Enhedslisten: Det kan godt lade sig gøre

I Sverige lavede man et forsøg med 30 timers arbejdsuge på et plejehjem, hvor 68 sygeplejersker gik ned i tid, men ikke løn. Resultatet var lavere sygefravær, flere effektive arbejdstimer, bedre samarbejde og flere aktiviteter for de ældre.

Dertil kom dog en ekstraregning til samfundet på fem millioner svenske kroner for de første 18 måneder, primært til ekstra arbejdskraft.

»Vi anerkender, at kortere arbejdsdage vil give en meromkostning for staten,« siger Enhedslistens erhvervsordfører Pelle Dragsted.

»Men slet ikke i det omfang, de norske beregninger viser,« lyder det fra Dragsted, som refererer til modellen, Enhedslisten fremlagde i 2016.

Den viser, hvordan 30 timers arbejdsuge kan indfases over en syv til 14-årig periode, uden det går udover konkurrenceevnen, serviceniveauet eller statens skatteindtægter. Modellen tager desuden udgangspunkt i, at ingen går ned i løn eller skal løbe hurtigere.

»Det lader sig gøre, fordi den reelle lønstigning i perioden reelt konverteres til lavere arbejdstid,« forklarer Dragsted.

Det vil dog betyde, at der kun vil være reallønsfremgang for de lavest lønnede i indfasningsperioden, og Pelle Dragsted konstaterer, at BNP vil stige »en smule« mindre, end det ellers ville have gjort i perioden.

»Men vi vil gerne investere i at give danskere mere fritid,« siger Dragsted, som foreslår at starte med prøveordninger som den i Sverige.

Selvom omkostningerne kan blive høje, konstaterer Tarjei Havnes, at en politisk prioritering som denne netop kan lade sig gøre i rige lande som Norge og Danmark.