Deleøkonomien skal bruges rigtigt for at være grøn

Deleøkonomi har gjort sin entré i hverdagen og er nu meget mere end Airbnb-boliger og Gomore-lejebiler. Din måde at bruge den har stor betydning for aftrykket.

Deleøkonomien er ikke i sig selv grøn eller sort. Delebilsordninger kan for eksempel medføre mere kørsel i det daglige - eller afværge købet af bil nummer to. (Arkivfoto) Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Børnetøjet kan lejes, indtil junior er vokset ud af det. Bilen bliver fundet på en app, de dage, det er nødvendigt. Og når der er ferie på programmet, kan I leje jer ind i andres bolig, campingvogn eller måske deres båd.

Deleøkonomien ikke bare blomstrer - den vokser vildt ind i stadig flere aspekter af vores hverdag.

Deleøkonomiske tjenester er sådan set ikke nogen ny opfindelse. Du har stensikkert lånt bøger, film eller spil på biblioteket. Måske vasker du også tøj i andelsforeningens fællesvaskeri - eller på et møntvaskeri i gaden. Ellers har du nok lejet en bil på ferien i Sydeuropa.

Nu er deleøkonomien også blevet digital og global. Og det er vel ganske grønt. Eller hvad?

I sin grundtanke er deleøkonomien ressourcebesparende og dermed klimavenlig. Hvis vi for eksempel er flere om at dele bilerne, så kan vi spare hele den udledende produktion af nogle nye biler.

Men vi mangler viden om, hvem der egentlig gør brug af ordningerne - og hvorfor. Det fortæller Michael Søgaard Jørgensen, som er lektor på Institut for Planlægning på Aalborg Universitet og beskæftiger sig med cirkulær økonomi.

»Hvorfor bruger folk for eksempel en deletransportordning? Har de solgt deres bil? Er det i stedet for bil nummer to? Og hvis det er det, er alternativet så at køre på cykel eller tage en taxa?,« siger Michael Søgaard Jørgensen.

Uden den grundlæggende viden er det svært at komme med forkromede konklusioner. For vi ved faktisk ikke, hvordan delebilsordninger påvirker folks brug af forskellige former for biler.

Men hvis delebilordningen erstatter købet af bil nummer to, er der virkelig smæk for skillingen på den grønne konto.

En anden overvejelse ved de deleøkonomiske tjenester er, om de får skabt et nyt forbrug eller en ny udledning, som ellers ikke ville have været der, fortæller Klaus Æ. Mogensen, som er seniorforsker på Instituttet for Fremtidsforskning med speciale i teknologi.

»Når man kører med nogle, der alligevel skal køre den tur, så er det et rigtig godt eksempel på deleøkonomi,« siger Klaus Æ. Mogensen.

Men hvis du lejer en DriveNow-bil i stedet for at cykle, er der ikke vundet noget på klimakontoen.

Den grønne tænketank Concito skriver i en rapport om deleøkonomien, at det også handler om at være opmærksom på »rebound«-effekten. Det vil sige, om man sparer penge, som så bare bliver brugt på overflødigt forbrug.

Langt hen ad vejen er deleøkonomiens succes et spørgsmål om bekvemmelighed, mener Klaus Æ. Mogensen. Det skal være let og ligetil at finde en delebil i området. Ellers er der ikke nogen, der bytter egen bil ud til fordel for en delemodel.

Til gengæld kan man få nogle af de samme fordele som ved at bo i lejelejlighed - nemlig at man slipper for de praktiske pligter som reparationer og forsikringer.

Det gør sig også gældende på det spirende marked for nye måder at have bil på, som bevæger sig på grænsen af det deleøkonomiske felt. For at købe en ny bil er aldrig en god investering - og med eksempelvis leasing slipper man for en række af de uundgåelige udgifter, der følger med som bilejer.

Derfor bliver det også mere udbredt at leje, lease eller have abonnement i stedet for at eje en bil.

For at få en idé om hvordan tingene vil udvikle sig herhjemme, behøver du ikke nogen spåkugle. Tit er det faktisk nok at tage et kig uden for den danske andedam.

For hvis der er et sted på kloden, der gerne giver et praj om den retning, vi kan forvente at bevæge os i, så er det under det vajende Stars and Stripes-flag.

Og i USA er tingene selvfølgelig allerede både større og vildere. Her kan du for eksempel bruge deleøkonomiske tjenester til at udleje din swimmingpool eller dit privatfly.

Selv om det nok næppe er de højder, vi når i Danmark, så tegner det nogle tydelige tendenser.

Bilen behøver nemlig ikke bare være en ressource for familien selv. Den kan også være til gavn for andre - og en indtægtskilde for ejeren selv. Og når bilerne bliver selvkørende, forudser fremtidsforsker Klaus Æ. Mogensen, at det virkelig rykker udviklingen på det område.

»Vi får formentlig snart robotbiler, og så kommer der til at ske noget. Så kan man tilkalde den nærmeste bil - i stedet for selv at skulle komme hen til den. Man kan forestille sig, at når man selv er blevet kørt på arbejde, kan man slå den til som en slags taxavogn og lade den køre rundt på vejene.«

»Omvendt kan det betyde, at en masse biler kører tomme rundt for at samle nogen op. Det betyder flere biler og mere trængsel,« siger fremtidsforsker Klaus Æ. Mogensen.

/ritzau fokus/