Danskernes formuer slår ny rekord: Se, hvor rige danskerne er efter alder og adresse

Langt de fleste danskere har puget flere penge sammen under coronakrisen, som lukkede for mange muligheder for at bruge penge og rejse på ferier. Vores formuer er nu større end nogensinde før. Se alle danskernes gennemsnitlige formuer efter coronaåret fordelt på alder og adresse.

Danskernes formuer er vokset til rekordhøje niveauer i 2020. Nu er det på tide et slå sparegrisen i stykker, mener privatøkonomisk rådgiver. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix (arkiv)

Det var svært at finde noget at bruge penge på i coronaåret 2020. Så pengene har hobet sig op på danskernes konti, i friværdier og på pensionsopsparinger i en grad, at der er tale om ny rekord.

Danskernes formue nåede i 2020 op på det højeste niveau i danmarkshistorien.

Det viser en opgørelse og fremskrivning af danskernes samlede nettoformue – altså fratrukket gæld – som tænketanken CEPOS har foretaget.

Lyt til artiklen her:

Den viser, at den gennemsnitlige danskers formue voksede med knap 11 procent i 2020.

»Det var der ikke mange, der forudså, da krisen brød ud i marts sidste år,« konstaterer cheføkonom Mads Lundby Hansen fra CEPOS.

Det er en underdrivelse. Blandt andet forudså de økonomiske vismænd, at boligpriserne ville dykke med over ti procent.

Det gik stik modsat, og både boligværdier og værdipapirer steg i 2020, så den gennemsnitlige danskers formue nåede op over halvanden millioner kroner i coronaåret.

Alle er millionærer

Selv i landets fattigste kommune Ishøj kan den gennemsnitlige borger kalde sig millionær. Se alle tallene nederst i artiklen.

Mads Lundby Hansen, cheføkonom i den liberale tænketank CEPOS

»Det på mange måder forfærdelige coronaår blev ledsaget af en uventet kæmpestigning i danskernes formue. Så danskerne er i den grad rustet til at sparke gang i økonomien.«


»Man må sige, at det på mange måder forfærdelige coronaår blev ledsaget af en uventet kæmpestigning i danskernes formue. Så danskerne er i den grad rustet til at sparke gang i økonomien, når den for alvor genåbnes,« siger Mads Lundby Hansen.

Privatøkonomisk rådgiver Karsten Engmann Jensen fra Pengeministeriet mener endda, at det kan være for meget af det gode.

»Et stort flertal af vores kunder har fået anbefalet af deres pensionsselskab at spare mere op, selvom de har stor friværdi i deres bolig, og selvom de har stor formue i frie midler. Mange kunne med fordel lægge færre penge til side og få glæde af større økonomisk frirum frem mod pensionen,« siger Karsten Engmann Jensen.

»Mange har et ønske om at trække sig tidligere tilbage, men de tror ikke, at de har råd. Udnyttelse af friværdien er nøglen til øget frihed før pension. De kan gå væsentligt ned i indtægt og stadig have mere til pension, end de kan nå at bruge,« siger han.

CEPOS har opgjort formuerne både efter alder og geografisk, og tænketanken er optaget af graden af lighed blandt danskerne.

Det er åbenlyst de ældre, der har den største formue. Unge har endnu ikke nået at afdrage meget på boliggælden, ligesom de heller ikke har nået at indbetale meget til pensionsopsparing endnu.

Formuerne topper typisk i en alder af 72 år med knap tre millioner kroner, hvorefter formuerne begynder at skrumpe, formentlig fordi de bruges til pension.

»En anden grund til formueuligheden er naturligvis, at forskellige mennesker har forskellig indkomst og opsparingstilbøjelighed gennem livet,« siger Mads Lundby Hansen.

Ulighed målt på formuer måles blandt andet med den såkaldte Gini-koefficient, som på en skala var 0 til 1 måler uligheden. 1 udtrykker, at en person sidder på hele formuen.

Tallet er faldet fem år i træk, og fra 2014 til 2019 er de ti procent største formuers andel af den samlede formue faldet fra 49,2 procent til 46,8 procent

De er rige nord for København

»Vismændene har tidligere vurderet, at danskerne med de ti procent største formuer har haft omtrent samme andel af formuerne fra starten af 1990erne til 2014. Det er endda målt uden indregning af pensionsformuerne. Og siden starten af 1990erne er arbejdsmarkedspensionerne blevet udbredt til en stor del af arbejdsmarkedet,« påpeger Mads Lundby Hansen.

Den geografiske opdeling af formuerne viser, at borgerne i de rigeste kommuner nord for København. Rudersdal og Gentofte har en gennemsnitlig formue på cirka fem millioner kroner pr. voksen, hvilket er over fire gange så meget som i kommunerne med de mindste formuer som Ishøj og Randers, hvor de gennemsnitlige formuer ligger på cirka 1,1 millioner kroner pr. voksen.

Generelt er alle kommuner i top 10 over formuerne omegnskommuner til København, og otte ligger nord for København.

»Det skyldes blandt andet, at der er ret mange velbetalte job i København, og så er det praktisk at bo omkring København. Her falder valget ofte på de naturskønne omgivelser i de nordsjællandske kommuner. I disse kommuner er kommuneskatten typisk også lidt lavere,« siger Mads Lundby Hansen.