Danskerne tror ikke på rentestigning i løbet af det næste år

Efter årevis med den ene bundrekord efter den anden for boligrenterne tror langt de fleste danskere ikke længere på, at der er en rentestigning lige om hjørnet. Ikke desto mindre har mange af dem forberedt sig på det.

De færreste boligejere er bekymrede for, at renten skulle begynde at stige i den nærmeste fremtid. Arkivfoto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Danskernes dom er klar. Den rekordlave rente vil fortsætte, og der kommer ingen rentestigninger i løbet af i år. Blandt de danske boligejere er det 69  pct., der enten slet ikke - eller kun i mindre grad - er bekymret for, at renterne stiger i løbet af de kommende år.

Samtidig har rigtigt mange af familierne efter eget udsagn indrettet deres økonomi, så de er forberedt på, at renterne kan begynde at stige. Det viser en rundspørge, som Danske Bank har fået foretaget. Af resultaterne kan man se, at det kun er 18 pct., som enten i høj grad eller i nogen grad tror på, at renten vil kravle i vejret i løbet af det kommende år.

Direktør, cand. polit. Curt Liliegreen fra Boligøkonomisk Videncenter mener, at resultaterne af Danske Banks undersøgelse viser, at almindelige mennesker er klogere end eksperterne.

»For to år siden på Folkemødet blev et panel spurgt om renten. Da sagde hele den finansielle sektor, at den ville stige. Jeg sagde, den ville falde. På langt sigt må renten komme op, men så længe inflationen er så lav, må vi have en lav realrente,« siger Curt Liliegreen og fortsætter:

»Folk køber ikke længere opsvingsretorikken fra den finansielle sektor, som tjener penge på konverteringer. Man er begyndt at tage udsagnene fra finansektoren med et gran salt. Tilliden til sektoren er måske også svækket. Flere forstår, at banken er en virksomhed, der forsøger at tjene penge.«

Sådan sikrer de sig

I undersøgelsen er danskerne også blevet spurgt om, hvordan de har indrettet deres økonomi i forhold til at sikre sig mod, at renten stiger. Her svarer 26 pct., at de har lagt om til et lån med fast rente, mens 24 pct. svarer, at de har en buffer, så der er luft i økonomien til lidt højere udgifter til renterne.

Der er 22 pct., som ikke har indrettet sig efter, at renterne kan stige. Blandt dem er det kun 18 pct., der ikke har råd til at betale mere i rente. Det er groft sagt den farlige gruppe i forhold til, hvad sker der med dem, når - eller hvis - renten rent faktisk begynder at stige.

Privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen fremhæver, at det dermed kun er cirka fire pct. af boligejerne, som ikke har styr på deres økonomi, hvis renten stiger. Det mener hun ikke er faretruende.

»Har man et variabelt forrentet lån, er det selvfølgelig afgørende, at man har råderum i økonomien til, hvis renterne stiger, og at man ikke har sat sig så stramt i det, at en rentestigning går hårdt ud over ens levestandard,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

»Da områderne med den laveste andel fastforrentede lån også typisk er dem, hvor folk har de højeste indkomster, peger det på, at familierne har noget mere manøvrerum i privatøkonomien. Men der er ingen tvivl om, at områderne med de højeste priser også er de mest rentefølsomme. Det skal man selvfølgelig have i baghovedet, når man køber i de områder,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.