Danskerne har skruet op for det økonomiske sortsyn – og det kan påvirke et område, der har været i vækst i 18 år

I økonomisk usikre tider spares der, hvor der spares kan. Og det kan betyde et stop for et område, som danskerne har valgt mere og mere til i mange år.

På kun få måneder er der sket noget med danskernes forbrug. De er blevet mere sparsommelige. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

På kun få måneder er der sket noget drastisk med danskernes forbrug.

De er blevet mere sparsommelige af simple årsager, siger Tore Stramer, cheføkonomi i Dansk Erhverv: Krigen i Ukraine og den stigende inflation, der er rekordhøj i 2022.

Derfor er det heller ikke utænkeligt, at en tendens inden for detailhandlen i 2021 fortsætter.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser således, at det samlede salg af økologiske fødevarer i 2021 på tværs af de store supermarkedskæder og grossister er en smule lavere end i 2020 – målt i kroner og øre

Faldet er dog så marginalt lavt, at niveauet betragtes som værende det samme som i 2020. Men trods det fastholdte niveau er tallet i første omgang opsigtsvækkende, fordi det er første gang, siden Danmarks Statistik begyndte at måle salget i 2003, at der ikke kan måles vækst i salget af økologiske varer.

Og det er langt fra utænkeligt, at tendensen vil fortsætte ind i 2022, siger Tore Stramer.

»Vi har set en generel tendens til, at husholdninger har skruet markant op for det økonomiske sortsyn i 2022. Krigen og inflationen gør, at danskerne er blevet langt mere forsigtige i deres forbrug, og at de sparer, hvor de spare kan.«

Økologiske varer er kendetegnet ved et rødt »Ø«. Udover at det er forventeligt, at væksten i salg af økologiske varer vil stå stille, er en anden tendens i sparsommelige tider, at forbrugerne går fra kendte mærkevarer til såkaldt varer med »nobrands«, der ikke har noget kendt mærke bag sig. Fold sammen
Læs mere
Foto: Johan Gadegaard/Ritzau Scanpix (arkiv).

Samtidig viser foreløbige tal hos Coop, der er en af Danmarks største leverandører af økologiske varer, også, at inflationen har sat en midlertidig stopklods i markedet.

Den klare indikation på, at danskerne er blevet mere sparsommelige, ses blandt andet ved, at mængderne i detailsalget er faldende, mens der bruges stort set ligeså mange penge som tidligere, når der måles i kroner og øre. Altså er danskerne blevet mere påpasselige med, hvad de putter i kurven.

Hos supermarkedskæden Coop, der blandt andet står bag SuperBrugsen, Kvickly, Fakta og Irma, begyndte salget af økologi at falme i slutningen af 2021 efter en årrække med »meget kraftige stigninger«, siger informationschef Jens Juul Nielsen. I det første halvår af 2022 har de set en stagnation på tværs af kæden, der strækker sig over flere måneder.

»Når priserne stiger, vælger kunderne billigere varianter. Men for mange kunder er økologi stadig vigtig, og hensynet til klima og miljø forsvinder ikke, fordi der er ekstrem inflation,« siger han.

Men da tallene er fra 2021, kan de altså ikke tilskrives krigen i Ukraine eller den inflation, der tog et hop i 2022. I stedet skyldes det formentlig, at niveauet er blevet normaliseret fremfor at være i vækst, efter at danskerne prioriterede flere penge til fødevarer i 2020, fordi mulighederne for at gå ud var langt mindre som følge af coronapandemien. Og, siger Tore Stramer, man skal huske, er der tale om foreløbige tal, som stadig kan blive ændret.

Hos Irma, der er kendt for at være dyrere og have et bredt sortiment af kvalitetsvarer og økologi, blev andelen af økologisk varesalg tidligere på året målt til at være 36 procent mod et landsgennemsnit på knap 15 procent.

Men trods en målgruppe, der i høj grad vælger økologi, viser forbrugsmønstrene hos Irma, at der også købes billigere varianter – for eksempel Irmas eget mærke, Irma Hverdag, som har haft stor vækst.

Computere, fladskærme og ferier

Økologi er dog ikke det eneste område, der kan blive ramt af danskernes sparsommelighed, vurderer Tore Stramer.

I en befolkningsundersøgelse, som Dansk Erhverv har lavet, blev der spurgt ind til, hvad der ville blive sparet på, hvis man oplevede et stort fald i rådighedsbeløbet.

Og det er, måske ikke overraskende, de steder, hvor der er mulighed for at spare, siger Tore Stramer.

Det gælder først og fremmest varer som fladskærme, computere og spilkonsoller:

»Jeg tror, vi kommer til at se, at danskerne sparer dér, hvor de bedst kan – og det er på alt det, de købte meget af under coronakrisen. Ting, som virkelig havde kronede dage.«

Andenpladsen gik til kultur, forlystelser og udenlandsrejser, som altså gælder alt fra restaurantture, tivolibesøg og weekendophold.

Undersøgelsen dækkede dog over forventninger til besparelser fra danskerne selv, og derfor er det altså først om en rum tid, at man med sikker data kan sige, hvad danskerne har sparet på under den stigende inflation.