Danske Bank sætter milliarddonation til side efter hvidvasksag – på en konto hos en af rivalerne

Den halvanden milliard kroner store donation, som Danske Bank besluttede sig for at give i kølvandet på hvidvaskskandalen, bliver overført til en lukket konto. Men ikke hos banken selv.

Jesper Nielsen er fungerende topchef for Danske Bank. På hans vagt er det blevet besluttet, at den 1,5 mia. kr. store donation, som banken 18. juli besluttede sig for i kølvandet på hvidvask-skandalen, skal overføres til en lukket konto i en anden bank. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Danske Bank kommer til at foretage en forholdsvis markant kontooverførsel til en af dens rivaler. Helt præcist vil Danmarks største bank overføre 1,5 mia. kr. til en lukket konto hos en anden bank.

Ifølge erhvervsmediet Finanswatch har banken nemlig valgt, at pengene til dens afladsfond skal placeres hos en anden bank.

»Vi er i gang med at overføre pengene til en lukket konto i en anden bank, og vi skal nu i gang med at etablere fonden, herunder fastslå, hvordan fundatsen (oprettelsesdokument for en fond, red.) skal se ud og have fundet bestyrelsesmedlemmer til fonden,« fortæller Danske Banks fungerende topchef, Jesper Nielsen, til FinansWatch.

Til Berlingske oplyser banken, at den principielt kunne godt kunne placere pengene på en intern konto, men man vælger at placere den i en anden bank for udtrykke den uafhængighed, som fonden skal have. Man vil ikke kommentere, hvilken anden bank der i givet fald bliver tale om.

Danske Bank meddelte den 18. juli, at man ville foretage en 1,5 mia. kr. stor donation til »samfundsgavnlige formål« i kølvandet på hvidvask-skandalen. I forbindelse med offentliggørelsen af halvårsregnskabet kastede Danske Bank for første gang lys over den indtjening, banken menes at have haft fra »mistænkelige transaktioner« i den nu nedlukkede non-resident-portefølje i bankens filial i Estland. Dengang oplyste banken, at bruttoindtjeningen på porteføljen i perioden 2007 til 2015 var estimeret til at være ca. 1,5 mia. kr.

Køber aflad

Efterfølgende sagde den daværende topchef Thomas Borgen, at der ikke skulle herske tvivl om, at de penge skulle ud af bankens kister.

»Vi tager klart afstand fra det, der er sket i Estland, og det har vi hele tiden givet udtryk for. Vi tager det meget alvorligt. Derfor har vi også taget den klare beslutning, at vi ikke skal drage økonomisk fordel af disse mistænkelige transaktioner. Vi er af den opfattelse, at det her er den rigtige måde at gøre det her på,« lød det fra ham dengang.

Løsningen blev at overføre pengene til en uafhængig fond, der skulle oprettes med det formål at støtte tiltag til bekæmpelse af international økonomisk kriminalitet, herunder hvidvask, blandt andet i Danmark og Estland.

Efterfølgende blev fonden kaldt for et »symbolsk tiltag« af Steen Vallentin, der i lektor i virksomheders sociale ansvar ved Institut for Ledelse og Filosofi på CBS.

»Man kan hermed købe en form for aflad for tidligere synder og signalere, at man fremadrettet vil bestræbe sig på at være en del af løsningen,« sagde han.

Vil ikke afvente myndighederne

Danske Bank sagde i september, at man dog ville afvente, hvorvidt de penge ville blive konfiskeret af myndighederne på et senere tidspunkt. Hvis pengene skulle blive konfiskeret, ville »donationen naturligvis ikke forekomme« ifølge Thomas Borgen. Det så man »ikke en grund til«.

Det betød, at fondens etablering ifølge juridiske eksperter ville risikere at blive udskudt i årevis, fordi der kunne tænkes at gå år, før en eventuel konfiskering fra myndighedernes side ville blive afklaret.

»Tanken er, at beløbet sættes på en konto, hvorfra de kun kan bruges til enten at dække en konfiskation eller overføres til fonden, når denne er etableret,« uddybede pressechef Kenni Leth i september.

Til Finanswatch siger Jesper Nielsen, at banken ikke vil afvente afslutningen af de igangværende sager, men understreger også, at det er for tidligt at sige noget om, hvornår fonden vil være etableret.