Dansk boligfest står stærkt i Europa – kun i ét land går det mere hedt for sig

Der har under coronapandemien været gang i boligmarkedet i hele Europa, men i Danmark er der dog ekstra meget fart på. Det viser en opgørelse fra den europæiske statistikbank, Eurostat. Samtidig viser nye tal, at de helt store palæer i London går som varmt brød.

Under coronakrisen har der været fart på boligmarkederne i de europæiske lande. Danmark er det land, hvor priserne er steget næstmest, kun overgået af Luxembourg. Det viser nye tal fra den europæiske statistikbank, Eurostat. Arkivfoto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Coronapandemien har for alvor fået europæerne til at gå på jagt efter en ny bolig, og her er det den danske boligfest, som er tæt på at være den varmeste i Europa. Fra slutningen af 2019 og frem til slutningen af 2020 steg priserne på danske parcelhuse med 9,8 procent i gennemsnit. Blandt de europæiske lande bliver denne stigning kun overgået af Luxembourg, hvor priserne på husene skød i vejret med gennemsnitligt 16,7 procent.

Det viser en opgørelse, som Jyske Bank har udarbejdet på baggrund af tal fra den europæiske statistikbank, Eurostat. Tallene viser, at der er stigende boligpriser overalt i Europa, hvilket kan tilskrives coronapandemiens indflydelse.

Det er således tydeligt, at boligmarkedet klarer sig ganske anderledes og meget bedre, end tilfældet var under finanskrisen. I Euroområdet steg priserne med 5,4 procent fra fjerde kvartal 2019 til fjerde kvartal 2020. I samme periode steg huspriserne i EU i gennemsnit med 5,7 procent. Danmark ligger således noget over gennemsnittet med priser, som steg næsten ti procent.

»Ser vi mod vores naboer i syd, steg priserne i Tyskland med 8,1 procent fra år til år. Tyskland har således også rykket sig godt op i feltet over lande med høje prisstigningstakter. I bunden finder man Irland og Italien, der i nogen tid har haft faldende huspriser. Alene i Italien taler den demografiske udvikling for, at der er for mange huse, hvorfor priserne bør være under pres rent strukturelt,« skriver boligøkonom i Jyske Bank Mikkel Høegh i en kommentar til tallene.

»Fremadrettet må vi forvente, at prisstigningstakterne vil aftage dels som følge af stigende renter, dels som følge af at coronaen ebber ud. Coronaen har skabt en særlig situation, hvor der har været stor fokus på at købe bolig overalt, hvor smitten har sat ind. Denne effekt vil næppe være permanent,« skriver Mikkel Høegh videre.

Sidder på en vulkan

Ser vi på vores nordiske naboer, har de ligeledes haft ganske pæn fart på hver deres boligmarked, selv om de halter efter Danmark. I Norge steg priserne med 6,9 procent, mens Sverige oplevede en fremgang på 5,3 procent.

Mikkel Høegh understreger dog, at man fra andre statistikker ved, at prisstigningerne i de større svenske byer er noget større, end gennemsnitstallene fra Eurostat viser.

Stefan Ingves, chef for den svenske centralbank

»Det er som at sidde på en vulkan. Den er ikke gået i udbrud, men det går ikke i den rigtige retning. «


Det bliver også understreget i en historie fra nyhedsbureauet Bloomberg. Heri bliver det beskrevet, at svenske boligpriser steg med hele 17 procent i marts i år målt i forhold til samme måned året forinden. I første kvartal er der blevet solgt det hidtil højeste antal boliger i det svenske.

Udviklingen er i høj grad et resultat af, at den svenske centralbank holder renten uhyre lavt for at styre den svenske økonomi gennem coronakrisen. Et problem på det svenske marked er dog, at gælden blandt svenske boligejere samtidig er ganske betydelig.

»Det er som at sidde på en vulkan. Jeg har siddet på en vulkan i mange, mange år. Den er ikke gået i udbrud, men det går ikke i den rigtige retning,« har chefen for den svenske centralbank, Stefan Ingves, sagt.

Den svenske finansminister, Magdelena Andersson, sagde forleden, at de stigende huspriser bestemt er noget, som der skal holdes øje med.

De meget dyre boliger

Som tidligere beskrevet i Berlingske er der i Danmark blevet advaret om, at boligpriserne ikke kan fortsætte med at stige med den nuværende hastighed. Danmarks Nationalbank forudser, at priserne på parcelhuse i løbet af i år i gennemsnit vil stige med ti procent.

Vender vi blikket mod den absolutte top af boligmarkedet, hvor kun de allerrigeste kan købe, udvikler det sig forskelligt i storbyerne rundt om i verden. I New York og Hong Kong har der været et dyk, men det gælder bestemt ikke London, skriver Financial Times.

Ifølge den internationale analysevirksomhed Knight Frank får det lave britiske pund og afslutningen på Brexit mange købere på banen i den britiske hovedstad. De har købt, det, som kaldes super-prim-ejendomme for cirka 25 milliarder kroner i 2020. Der er tale om boliger, der bliver solgt for beløb svarende til 60 millioner kroner eller mere.

Selvom der har været coronapandemi og rejserestriktioner, blev der i London foråret 2020 solgt flere af de helt dyre boliger, end tilfældet var året forinden. Det er i høj grad russere, franskmænd og kinesere, som køber de meget dyre boliger.

På samme tid var der mange af indbyggerne i London, der begyndte at søge ud til forstæderne og i mange tilfælde helt ud på landet i et forsøg på at få mere plads, efter at kravet stod på hjemmearbejde.

»Historien sidste år var, at mange flyttede ud af byen. Men i det stille var der også nogle meget store ejendomskøb,« siger Liam Baily, der er chef for global analyse hos Knight Frank.

De store palæer i London blev i gennemsnit solgt for 116 millioner kroner. I 31 tilfælde betalte køberne 25 millioner dollar eller mere. Det vil sige mere end 156 millioner kroner for en bolig.