Business-overblik: 50.000 bankansatte åbner for stort slagsmål om danskernes løn

Her er de vigtigste Business-nyheder, du skal kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være opdateret.

Finanssektoren begynder i dag overenskomstforhandlinger. Arbejdsgiverne vil holde på pengene med henvisning til, at bankernes forretningsmodel er forsvundet, mens de ansatte mener, at øget arbejdspres skal give lønstigninger. Arkivfoto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Godmorgen, og velkommen til en ny uge. Vi begynder ugen med et Business-overblik, spækket med gode historier.

Vi skal i dag både forbi forsiden af Berlingske, hvor formanden for Danmarks største fond, Novo Nordisk Fonden, advarer mod regeringens klimamålsætning om at reducere CO2-udledningen med 70 pct. i 2030. I Finans kan man i dag læse, at 50.000 bankansatte åbner for et stort slagsmål om danskernes løn, ligesom Finans også har historien om, at priskrigen på investeringsfonde kun har strejfet Danmark.

Vi starter dog med en stor spiller i dansk erhvervsliv, Henrik Poulsen, der er topchef i Ørsted, og som ifølge Politiken skal stå i spidsen for et nyt panel af folk fra energisektoren, som skal komme til idéer til, hvordan Danmark kan nå sine klimamål.

1
Ørsted-boss i spidsen for klimapartnerskab

Statsminister Mette Frederiksen (S) har udpeget Henrik Poulsen, topchef for Ørsted, til at stå i spidsen for et klimapartnerskab for energisektoren.

Det skriver Politiken.

Partnerskabet kommer til at bestå af folk fra energisektoren, og de skal under stort tidspunkt komme med idéer til, hvordan Danmark kan nå sine klimamål om en CO2-reduktion på 70 pct. i 2030. Energisektoren spiller i den forbindelse en helt central rolle.

Panelet er et af mellem ti og 15 såkaldte klimapartnerskaber, som regeringen er ved at skabe inden for en række områder. I sidste uge blev topchefen i Aalborg Portland udpeget til at stå i spidsen for at partnerskab for den tunge del af industrien.

»Det er ikke let, og 70 pct. er ambitiøst, men det er den rette ambition at sigte efter. Den presser os til at tænke kreativt og innovativt, og den presser os til at arbejde sammen på tværs af områder. Ellers bliver det svært«, siger Henrik Poulsen til Politiken.

Læs historien her.

2
Novo-formand advarer mod regeringens klimamål

I Berlingske kan man i dag på forsiden af avisen finde en advarsel fra den tidligere topchef af Novo Nordisk og nuværende bestyrelsesformand for Novo Nordisk Fonden, Lars Rebien Sørensen.

Rebien sætter spørgsmålstegn ved regeringens ambition om at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 pct. i 2030, der ellers bakkes op af et næsten enigt folketing, fagbevægelsen og en lang række organisationer og virksomheder.

Lars Rebien Sørensen mener, at målsætningen bl.a. kan resultere i radikal adfærdsregulering, social uro og eksport af klimaproblemer:

»Det nytter ikke noget, at vi sidder heroppe og klapper os selv på skuldrene og siger: Vi gjorde det. Vi reducerede vores CO2-udslip i Danmark. Og så har resten af verden overtaget vores forurening og sviner det hele til, fordi vi sådan set bare er interesserede i vores egen selvretfærdighed og selvrealisering. At eksportere problemet er ikke en løsning,« siger Lars Rebien Sørensen i et interview med Berlingske.

Læs historien her.

3
50.000 bankansatte åbner for det store slagsmål om danskernes løn

Der er lagt op til det helt store slagsmål mellem arbejdsgivere og lønmodtagere i banker og forsikringsselskaber, når finanssektoren mandag går i gang med overenskomstforhandlingerne.

Det bliver samtidig en forsmag på, hvad der er i vente, når 600.000 privatansatte skal have ny overenskomst i begyndelsen af 2020, skriver Finans.

Arbejdsgiverne vil holde på pengene med henvisning til, at bankernes forretningsmodel er forsvundet, mens de ansatte mener, at øget arbejdspres skal give lønstigninger.

»Arbejdsbyrden har været massiv stor igennem de seneste tre år, hvor der virkelig er landet nogle gode resultater i den finansielle sektor, og derfor skal det altså også dryppe på degnen denne gang,« siger formand for Finansforbundet Kent Petersen til Finans.

For bankerne kan store lønstigninger ramme indtjeningen hårdt på et tidspunkt, hvor negative renter, stram regulering og mulige højere skatter har sat bankernes forretningsmodeller under fornyet pres, skriver Finans

Læs historien her.

 

Få Business-overblikket – hver dag


Du er i gang med at læse morgenposten fra Berlingske Business. Her får du dagligt det fulde overblik over de vigtigste erhvervsnyheder fra ind- og udland, så du kun behøver læse én artikel for at være opdateret.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, kan du få overblikket direkte i din indbakke – hver morgen.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver morgen inden klokken 09.00 sender mig det fulde politiske overblik med dagens vigtigste historier analyser og debatter i dansk politik. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan i visse tilfælde blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

 

4
Bankerne styrer danskernes penge ind i egne dyre investeringsfonde

Priskrigen på investeringsfonde har kun strejfet Danmark. Mens omkostningerne i investeringsfonde er faldet kraftigt nogle steder i verden, har faldet været mere beskedent i Danmark.

Det skriver Finans.

Over for erhvervsmediet konstaterer uafhængig investeringsrådgiver Nikolaj Holdt Mikkelsen på den baggrund, at bankerne stadig styrer danskernes penge ind i deres egne dyrere investeringsfonde. Men det er uholdbart i længden.

»Men Danmark kan ikke i længden opretholde kunstigt høje omkostninger. Hvis investeringsforeninger og distributører skal overleve i længden, skal de kunne klare mindst en halvering af omkostningsniveauet og sandsynligvis mere end det,« siger Nikolaj Holdt Mikkelsen til Finans.

Læs historien her.

Tre ting investorerne skal holde øje med

Investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet udpeger her tre ting, som han holder øje med mandag:

  • Tyske og EUR-zone PMI tal såvel som amerikansk ordreindgang af varige forbrugsgoder vil have investorernes opmærksomhed. Den amerikanske centralbank Fed har senest i relativ klare vendinger udtrykt, at pengepolitikken er, hvor den skal være nu. Investorerne skal derfor ikke nødvendigvis satse på, at lavere aktiekurser som konsekvens af lavere vækstforventninger, automatisk vil blive mødt med lavere renter.
  • Danske Bank-aktien faldt yderligere fire pct. fredag efter et skuffende regnskab, som bød på en tredobbelt nedjustering for i år, lavere indtjeningsforventninger i 2020 og en lavere langsigtet egenkapitalforrentning. Aktien er lavt prissat, men det skyldes slet og ret udsigten til en lav indtjening i hvert fald det kommende år. Oven i kommer risikoen for en amerikansk økonomisk sanktion. Har investorerne fået affundet sig med en lavere fremadrettet indtjening?
  • Aktiehandlen kommer igen i dag op at køre for fulde omdrejninger efter fredagens tekniske nedbrud. DSV steg med syv pct. efter et fornuftigt regnskab. Hovedårsagen til den meget store stigning var ikke selve resultaterne, men »rammen« for de samlede synergier efter fusionen med Panalpina. Kan DSV-aktien holde »700-niveauet«?

Det sker på markederne

De asiatiske aktier uden for Japan ligger lunt i svinget mandag morgen, hvor investorerne følger i fodsporerne på deres amerikanske kolleger, der fredag sendte både S&P 500 og Nasdaq til rekordniveau.

Udvikling i procent:

  • Nikkei 225: Lukket
  • Topix: Lukket
  • Hongkongs Hang Seng: +1,3
  • China Shanghai Composite: +0,8
  • China CSI 300: +0,8
  • Taiwan Taiex: +1,2
  • Sydkoreas Kospi: +1,3
  • Indiens BSE Sensex: +0,4
  • Singapores STI: +0,1
  • Sydney ASX 200: +0,2

Indeksværdi klokken 5.40./Ritzau Finans