En lang række boligejere undrede sig højlydt, da de blev bekendt med skattevæsenets nye vurdering af deres bolig mandag aften eller tirsdag morgen. I mange tilfælde vurderes grundværdien nemlig langt højere end ejendomsværdien.

»Vores grundværdi er sat til 19,9 millioner, og ejendomsvurderingen til 5,9 millioner, men grundværdien kan jo ikke være større end ejendomsværdien,« lød det for eksempel fra en boligejer.

Det kan have store konsekvenser for både boligejere og fremtidige købere, siger en boligøkonom.

Skatteminister Jeppe Bruus (S) erkender nu, at der er eksempler på, at de nye, foreløbige ejendomsvurderinger ikke er optimale.

»Hvis der er nogle fejl, hvor det stikker helt af - jeg har selv set nogle eksempler - så skal det jo rettes, uanset om man har ret til at klage eller ej,« siger han til DR, med henvisning til at boligejere ikke har mulighed for at klage over de foreløbige vurderinger.

Ministeren skriver desuden til Børsen, at »der vil være ting, der ikke rammer skiven, når man sender så mange vurderinger ud«. Han skriver, at boligejere får mulighed for at rette deres vurdering, når den endelige 2022-vurdering sendes ud. Det sker dog først i 2025, og derfor skal boligejere have mulighed for at rette deres vurdering tidligere »i særlige tilfælde«.

»For eksempel hvis man står for at skulle sælge og har fået en vurdering fra en ejendomsmægler, som ligger på et helt andet niveau,« skriver han til Børsen.

»Absurd«

De nye ejendomsvurderinger fra skattevæsenet blev sendt ud mandag aften, og tirsdag, da Berlingske skrev om vurderingerne, strømmede det ind med henvendelser fra utilfredse læsere. Flere skrev, at deres grundværdi var langt højere end ejendomsværdien.

Det kommer bag på boligøkonom hos Nordea Lise Nytoft Bergmann. Hun påpeger, at der må være tale om en fejl.

»Det burde ikke kunne lade sig gøre, medmindre der er tale om et nedrivningsegnet hus,« fortæller hun.

Ejendomsværdien er værdien af grunden plus værdien af ejendommen. Derfor burde grundværdien kun være højest, hvis der er tale om et hus, der ikke har nogen værdi eller ligefrem koster penge at få revet ned, forklarer hun.

»Jeg har hørt om de her eksempler rigtig meget siden i går aftes. Jeg kan simpelthen ikke forklare, hvorfor der er en del boligejere, hvor grunden i nogle tilfælde er absurd meget mere værd end både hus og grund,« siger hun og fortsætter:

»Jeg tror, det er en objektiv kontrol et eller andet sted i deres systemer, der ikke er på plads. Når prisforskellene er så store, kan jeg simpelthen ikke forklare det.«

»Smadderærgerligt«

Lise Nytoft Bergmann fra Nordea kalder det »smadderærgerligt«, at systemet tilsyneladende rammer skævt i mange tilfælde.

»Det kan skabe utryghed, ærgrelse, og det kan virke tidskrævende og uoverskueligt for de boligejere, der får en vurdering, de slet ikke kan se sig selv i,« siger hun.

Hun påpeger desuden, at det kan få store konsekvenser for de boligejere, der bliver ramt af fejlen.

I første omgang får boligejere en såkaldt skatterabat i 2024. Men skal man sælge sin bolig, vil de nye købere ikke få den, og det kan få betydning for både køber og sælger.

»Problemet er, at hvis man skal kreditgodkendes til ejendommen, og boligskatterne pludselig er 80.000 i stedet for 50.000, vil man ikke kunne kreditgodkendes til det samme beløb nede i banken. Så kan det være, at nogle købere vælger at gå uden om den ejendom,« siger Lise Nytoft Bergmann.