Brevkassen: Hvilke muligheder har man for at sidde i uskiftet bo?

I brevkassen belyser advokat Allan Ohms forholdene omkring et testamente ved uskiftet bo. Konstruktionen er ofte brugt, men baggrunden for problematikkerne er ukendt for mange.

Konstruktionen med uskiftet bo er ofte brugt af boligejere for at lade længstlevende beholde vedkommendes bolig. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix

Kære brevkasse.

Min hustru har inden indgåelse af ægteskab med undertegnede oprettet et testamente for at sikre sig, at hendes biologiske far, som hun ingen kontakt har med, ikke får del i en eventuel arv. I testamentet er der hertil blandt andet  føjet følgende ind: »Såfremt jeg måtte være gift, når jeg afgår ved døden, ønsker jeg, at alt, hvad jeg efterlader mig, skal tilfalde min ægtefælle. Dette gælder også, selv om jeg ikke ejer aktiver i lige sameje med min ægtefælle. Såfremt jeg er gift og har livsarvinger, når jeg afgår ved døden, er det mit ønske, at alt, hvad jeg efterlader mig, bliver ligedelt mellem min ægtefælle og mine livsarvinger.«

Forhindrer disse formuleringer, at jeg kan sidde i uskiftet bo, hvis min hustru afgår ved døden før jeg?

Mvh. A.U.T.

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

De omtalte passager fra din hustrus testamente vil ikke i sig selv være til hinder for uskiftet bo. Jeg vil nedenfor omtale dette nærmere, da jeg ofte hører, at spørgsmålet om uskiftet bo er fremmed for mange. Alligevel vælges uskiftet bo ofte – ikke altid velovervejet. Det omtaler jeg til sidst i mit svar.

Arveloven indeholder en række betingelser, som skal være opfyldt, for at den længstlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo.

For det første kan længstlevende kun sidde i uskiftet bo med førstafdødes fælleseje (i dag kaldet delingsformue) eller skilsmissesæreje, som pr. definition bliver fælleseje ved død. Havde den førstafdøde udelukkende fuldstændigt særeje, skal dette skiftes. Hvis førstafdøde både havde fuldstændigt særeje for en del af formuen og i øvrigt fælleseje eller skilsmissesæreje, skal det fuldstændige særeje skiftes, og længstlevende kan da eventuelt sidde i uskiftet bo med resten.

Længstlevende kan godt sidde i uskiftet bo, selv om længstlevendes egen formue er fuldstændigt særeje. Denne formue indgår da ikke i det uskiftede bo.

For det andet har længstlevende kun ret til at sidde i uskiftet bo med de fælles livsarvinger. Disse skal slet ikke spørges – endsige give tilladelse til uskiftet bo. Havde den afdøde derimod særbørn, kan længstlevende kun sidde i uskiftet bo med samtykke fra særbørnene. Et sådant samtykke, som også kan gives på forhånd, kan i mange tilfælde være vanskeligt at opnå. Hvis der både er særbørn og fællesbørn, kan den længstlevende eventuelt skifte med særbørnene og derefter sidde i uskiftet bo med fællesbørnene. Meget ofte løses problemerne ved at førstafdødes særbørn giver arveafkald mod et vederlag svarende til deres beregnede arvelod.

Hvis førstafdøde har oprettet et testamente, hvorefter den længstlevende ægtefælle skal arve mest muligt, bliver det beløb, som den længstlevende skal udrede til særbarnet eller særbørnene, halveret.

For det tredje kan længstlevende ikke få boet udleveret til hensidden i uskiftet bo, hvis længstlevende er under konkurs, eller hvis det godtgøres, at han eller hun er ude af stand til at opfylde sine forpligtelser, efterhånden som disse forfalder.

For det fjerde skal skifteretten give tilladelse til hensidden i uskiftet bo, hvis den længstlevende er umyndig, det vil sige mindreårig eller frataget handleevnen i medfør af værgemålslovens paragraf 6, eller hvis den længstlevende har fået beskikket en værge efter værgemålslovens paragraf 5, en samværge efter værgemålslovens paragraf 7 eller en skifteværge efter dødsboskiftelovens paragraf 15.

Når uskiftet bo ofte vælges, nærmest pr. automatik, skyldes det nok, at det føles enklere og lettere for længstlevende. Der er en likviditetsmæssig fordel, idet arvingerne ikke skal have deres arv udbetalt. Der er dog gode grunde til ikke bare at vælge uskiftet bo. Lad mig nævne eksempler på dette.

Du bliver personligt ansvarlig for din afdøde ægtefælles gældsforpligtelser. Du har ikke en helt fri råden over det uskiftede bo, og det fører ofte til gnidning og nogle gange til retssager. Den, der sidder i uskiftet bo, skal opføres sig »økonomisk fornuftigt«, men hvad det er, kan du ikke direkte læse i arveloven. I praksis er der meget tit forskel på, hvad et svigerbarn og længstlevende mener, og det giver en rigtig dårlig stemning i familien.

Når du sidder i uskiftet bo, er der begrænsninger i dine muligheder for at oprette testamente. Du kan ved testamente kun disponere over den del af det uskiftede bo, som falder i arv efter dig. Hvis du selv har børn eller andre livsarvinger, skal du naturligvis respektere disses tvangsarveret, og du kan i denne situation ved testamente kun råde over 3/4 af din halvdel af det uskiftede bo eller 3/8 af det samlede uskiftede bo.

Hvis du ved siden af det uskiftede bo selv har et fuldstændigt særeje, som ikke indgår i det uskiftede bo, f.eks. fordi du og din ægtefælle har haft såkaldt kombinationssæreje, eller fordi du har arvet en formue som fuldstændigt særeje, kan du testere over hele dit fuldstændige særeje efter de almindelige regler, men også i dette tilfælde skal tvangsarvereglerne naturligvis respekteres. Der kan dog være yderligere begrænsninger, hvis du og din afdøde ægtefælle har oprettet testamente sammen.

Du indtræder automatisk i afdødes skattemæssige stilling på godt og ondt. I visse tilfælde kan det være en fordel at skifte, da der da kan ske beskatning af afdødes latente skatter i dødsboet. Desuden beskattes afdødes renteindtægter meget lempeligt under skiftet.

Hvis du har mulighed for at udtage hele boet efter 790.000-kronersreglen, bør du normalt vælge denne løsning. Reglen går ud på, at den længstlevende ægtefælle altid har ret til af boet at udtage så meget, at værdien heraf sammenlagt med hans eller hendes boslod og arvelod og særeje udgør indtil  790.000 kroner, hvis dødsfaldet er sket i 2020. Det er ikke så ligetil at afgøre, om den økonomiske grænse er overholdt, men pladsen rækker ikke til at omtale dette detaljeret i mit svar her.

Endelig kan du ikke gifte dig igen, mens du sidder i uskiftet bo.

Med venlig hilsen

Allan Ohms, advokat (H) og mediator

www.ForumAdvokater.dk