Brevkassen: Der kan spares en del midler med et testamente

I denne uges brevkasse besvarer Allan Ohms, advokat (H) og mediator, et spørgsmål vedrørende uskiftet bo, som ofte stilles for sent.

Et ægtepar er interesseret i, hvad de skal gøre for at sikre, at længstlevende skal kunne sidde i uskiftet bo. Allan Ohms, advokat (H) og mediator, giver et svar på, hvad de allerede kan gøre nu. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristian Brasen/Ritzau Scanpix

Kære brevkasse,

Min kone og jeg har været gift i over 30 år, og vi har tre børn sammen. Ingen af os har andre børn. Fra før vi blev gift, har jeg ejet et sommerhus. Vi ønsker begge, at den længstlevende af os skal kunne sidde i uskiftet bo. Skal vi foretage os noget allerede nu, for at min ejendom kan indgå i min kones »uskiftede bo«?

Med venlig hilsen

G.L.

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Det er et relevant spørgsmål, som mange stiller for sent.

Det følger af arvelovens § 17, at længstlevende kan vælge uskiftet bo med fælles livsarvinger. Det er en betingelse, at I har fælleseje (som nu kaldes delingsformue). Det er ikke muligt at sidde i uskiftet bo med særeje. Delingsformue (fælleseje) er gældende for ægtefæller, med mindre andet er bestemt af ægtefællerne i en tinglyst ægtepagt eller bestemt af tredjemand i form af gave eller arv, der er klausuleret som særeje (i en af de mange former særeje findes i).

Hvis særejeformen er skilsmissesæreje gælder, at dette særeje ved død bliver delingsformue, så det er ikke til hinder for uskiftet bo. Fuldstændigt særeje er til hinder for uskiftet bo. Hvis der er såvel delingsformue som en form for særeje, så kan der vælges uskiftet bo med delingsformuemidler, sådan at der kun skiftes, for så vidt angår særejemidlerne.

Hvis det kun er længstlevendes formue, der er særeje, da er dette ikke til hinder for valg af uskiftet bo. Hvis der er valgt særejeformen kombinationssæreje, hvor særejet ved død bliver delingsformue for førstafdøde og fuldstændigt særeje for længstlevende, kan uskiftet bo godt vælges.

Når betingelserne for uskiftet bo er opfyldt, skal fællesbørn ikke give tilladelse. Der er tale om en ret for længstlevende. Nu har I kun fællesbørn, men hvis der havde været et eller flere særbørn, så ville særbørn give tilladelse til uskiftet bo. En sådan tilladelse kan gives på forhånd, eller når situationen er opstået. Er der både særbørn og fællesbørn, kan længstlevende vælge at skifte med særbørnene og derefter sidde i uskiftet bo med fællesbørnene.

Når der er særbørn efter førstafdøde, ses det ofte i praksis, at dette løses ved, at særbørnene giver afkald på arv mod et vederlag, der kan svare til den arv, der skulle være udbetalt ved skifte.

Ofte vælger ægtefæller at oprette testamente til fordel for længstlevende. På den måde kan børnenes arveret efter førstafdøde begrænses til 1/8 af arven. Denne del fordeles lige mellem antallet af børn. Det svarer til, at førstafdødes børn tilsammen arver 1/16 af den samlede delingsformue. Hvis testamentet er kombineret med en kombinationssærejeægtepagt, halveres børnenes arv til 1/32 til deling.

Længstlevende kan dog ikke sidde i uskiftet bo, hvis længstlevende er under konkurs, eller hvis det godtgøres, at længstlevende ikke kan opfylde sine forpligtelser, efterhånden som disse forfalder.

Er den længstlevende umyndig, skal skifteretten tillade uskiftet bo. Det samme gælder, hvis længstlevende har fået beskikket en værge efter værgemålslovens § 5 eller en samværge efter samme lovs § 7.

Jeg har ved flere lejligheder her i brevkassen nævnt, at uskiftet bo ikke bør vælges uden en helt konkret overvejelse af fordele og ulemper herved.

Det bliver for omfattende at gå ind i dette, men lad mig nævne nogle få forhold, som der kan være en del penge i:

I visse tilfælde kan det være en fordel at skifte, da der da kan ske beskatning af afdødes latente skatter – for eksempel på værdipapirer eller fast ejendom – i dødsboet. Desuden beskattes afdødes renteindtægter meget lempeligt under skiftet. Den, der sidder i uskiftet bo, indtræder i enhver henseende i afdødes stilling for førstafdødes gæld og skattemæssige stilling. Som siddende i uskiftet bo har længstlevende ikke helt fri ret til at råde over midlerne og størrelsen af det uskiftede bo, ændres op- eller nedad alt efter økonomiens udvikling. Hvis du, mens du sidder i uskiftet bo, modtager et større beløb som arv eller gave, da indgår denne arv eller gave i det uskiftede bo, medmindre arven eller gaven ved testamente eller i gavebrevet er gjort til dit fuldstændige særeje for længstlevende.

Det er dog muligt at holde sådan arv eller gave eller for eksempel en lottogevinst uden for det uskiftede bo, hvis der begæres skifte af det uskiftede bo senest tre måneder efter, at arven eller gaven eller anden indtægt er blevet udbetalt.

Som det fremgår af mit svar, kan der være rigtig god grund til at oprette testamente, også hvor der alene er fællesbørn. Jeg hører for tit udsagn om, at det »er ikke nødvendigt, da vi jo bare kan sidde i uskiftet bo«. Nej, ofte kan der ved planlægning spares en del midler, og længstlevende kan sikres bedre end uden testamente.

Med venlig hilsen

Allan Ohms, advokat (H) og mediator

www.ForumAdvokater.dk