Boligmarkedet tager et dyk: »Et nyt fald i boligudbuddet er en streg i regningen«

Det seneste halve år har boligmarkedet været præget af en større stigning i udbuddet. Den udvikling ser nu ud til at stagnere. Det er der flere forklaringer på.

Fo første gang længe er der færre boliger at vælge imellem for de kommende boligkøbere på det danske boligmarked. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For første gang i flere måneder har de kommende boligkøbere lidt færre valgmuligheder.

I august var der lige knap 800 færre boliger på markedet, viser nye tal fra Boligsiden.

»Der ligger flere årsager bag det faldende udbud. For det første er sommeren forbi, og flere boligkøbere har genoptaget boligjagten, hvilket har ført til et let stigende salg i de seneste uger. Det gælder især for salget af villaer og rækkehuse,« forklarer Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden:

»For det andet ser vi, at der er flere sælgere, som vælger at fjerne deres bolig fra markedet uden at få boligen solgt. Alt imens at antallet er nye sælgere stagneret, og det er den cocktail, der skaber det fald i udbuddet, som vi nu ser.«

Både antallet af huse, lejligheder og sommerhuse tager et dyk. I august var boligudbuddet således faldet med 415 huse, 113 ejerlejligheder samt 254 sommerhuse.

Nedgangen kommer efter en lang periode, hvor boligmarkedet har været præget af tårnhøje boligpriser.

»Facit primo september 2021 er dermed, at der er 15,6 procent færre parcelhuse til salg, end der var på samme tidspunkt i 2020. Der er 13,5 procent færre ejerlejligheder udbudt til salg i forhold til sidste år, mens der for alvor er blevet længere mellem til salg-skiltene på det mættede sommerhusmarked, hvor der nu er 23 procent færre fritidshuse til salg, end der var i begyndelsen af september 2020,« forklarer Bo Sandberg, der er skatte- og boligøkonom i Dansk Industri.

Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, havde gerne set at udbuddet af boliger fortsat var steget.

»Et nyt fald i boligudbuddet er en streg i regningen. Vi har lige haft fem måneder i træk med voksende udbud, hvilket har været ekstremt kærkomment og har været med til at lukke lidt luft ud af et presset boligmarked. Det havde jeg meget gerne set fortsætte i august,« siger cheføkonomen i en skriftelig kommentar.

Han mener dog ikke, at der er tale om en stor katastrofe, idet antallet af boliger på markedet fortsat er højere, end det var for seks måneder siden.

Dansk Industri tænker forudser mere balance mellem udbud og efterspørgsel.

»I efteråret 2021 vil vi se en mere normal situation, hvor også boligmarkedet er begyndt at lægge corona bag sig,« vurderer Bo Sandberg:

»Dermed bør der heller ikke længere være et akut behov for politiske indgreb i et boligmarked, der i øjeblikket bevæger sig i retning af selvregulering.«