Boliglån bliver revet ned af hylderne på Vestegnen – i højere tempo end i København

Mange københavnere flytter ud af byen på grund af stigende boligpriser. De flytter dog ikke så langt, viser en ny analyse fra Danske Bank. Analysen peger på, at der ikke er overhængende fare for en boligboble.

Der har været gang i boligmarkedet i 2020, og boliglån er blevet langet over disken i stort omfang. Det er især i to kommuner på den københavnske vestegn, at der har været stor stigning i boliglånene, viser analyse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Coronakrisen har fået mange københavnere til at flytte ud af byen. Nye tal viser dog, at de ikke nødvendigvis flytter så langt. I 2020 blev boliglån revet ned af hylderne i hastigt tempo i kommuner som Glostrup, Rødovre, Hvidovre, Herlev og Ballerup. I Glostrup og Rødovre gik det så stærkt, at der var mere tempo på end på Frederiksberg og i København.

Det viser en opgørelse, som Danske Bank har udarbejdet på baggrund af tal fra Danmarks Nationalbank. Der er tale om den såkaldte kreditvækst, som viser, hvor meget boligudlånene er steget i de enkelte kommuner. Både til nye boligejere, men også tillægslån til eksisterende boligejere.

Opgørelsen konkluderer, at der i Glostrup Kommune har været en kreditvækst på op mod otte procent, hvilket er landets højeste. Rødovre Kommune kommer ind som nummer to med en vækst på næsten syv procent. Først som nummer tre og fire følger henholdsvis Københavns og Frederiksberg kommuner.

»Kreditvæksten har været højest i omegnskommunerne til København. Det er netop der, hvor vi har set, at københavnerne er flyttet til. Mange steder hedder det sig, at corona har gjort, at københavnerne er flyttet ud på landet, men det er ikke det, som er sket,« siger chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann.

»Befolkningsvæksten i København er blevet mindre, men københavnerne er altså ikke flyttet langt. De er bare flyttet til Høje Taastrup, Hvidovre og Rødovre,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen er enig.

»Derudover er det vigtigt at sige, at kreditvæksten er størst i de områder, hvor friværdierne er størst. Det er både nye boligejere såvel som eksisterende, der har noget friværdi, som optager tillægslån,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Et helt andet billede

I opgørelsen fra Danske Bank kan man se, at de 14 kommuner, hvor boliglånene er øget mest, alle ligger i hovedstadsområdet eller lige nord for – blandt andet Solrød og Rudersdal kommuner. Aarhus Kommune følger på en 15. plads med en kreditvækst på 5,5 procent i 2020.

Under coronakrisen har boligmarkedet været til stor debat. Det har overrasket positivt med ganske pæne stigninger, og for 2021 forventer Danmarks Nationalbank, at huspriserne i gennemsnit vil stige med næsten ti procent.

Den store travlhed på boligmarkedet har fået flere til at tale om risikoen for en boligboble. I den sammenhæng peger analysen fra Danske Bank i en mere beroligende retning, for det er ikke nødvendigvis i de kommuner, hvor priserne er steget mest, at udlånet er steget mest.

Eksempelvis er priserne i Københavns Kommune steget mere end boliglånene i 2020. Det samme gør sig gældende på Frederiksberg.

»På kommuneniveau er der ikke en klar sammenhæng mellem, hvor der er blevet lånt flere penge ud, og hvor priserne er steget mest. Det peger på, at det ikke nødvendigvis er en stigende låntagningen, der har drevet boligpriserne i vejret under coronakrisen,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

»Det er godt nyt. Boligpriser, der stiger, fordi folk låner stadigt flere penge, er et klassisk faresignal om en boligboble. Det er heldigvis et helt andet billede, vi ser nu, end vi så i årene op til finanskrisen, hvor danskernes gældsætning steg meget kraftigt,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank

»Bare fordi der ikke umiddelbart er tegn på en boble drevet af overdrevet låntagning, er det ikke det samme som, at priserne ikke kan falde, eller prisstigningerne i det mindste kan aftage fra det meget høje tempo, vi ser nu.«


Boligøkonomen understreger dog, at selvom tallene ikke tyder på en boligboble, er det ikke ensbetydende med, at boligpriserne ikke kan falde.

»At der ikke umiddelbart er tegn på en boble drevet af overdrevet låntagning, er ikke det samme som, at priserne ikke kan falde, eller at prisstigningerne i det mindste kan aftage fra det meget høje tempo, vi ser nu,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

»Stigende renter og en tilbagevenden til mere almindelige forbrugsmønstre oven på corona vil med al sandsynlighed lægge en dæmper på prisstigningerne. Også de nye ejendomsvurderinger, der efter planen offentliggøres til sommer, kan få betydning for priserne,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Det er Lise Nytoft Bergmann enig i.

»Vi har haft en lang periode med stigende priser. Det skyldes blandt andet det rentefald, vi har oplevet det seneste årti. Hvis vi står i en situation, hvor renten stiger mærkbart, kan vi forvente faldende priser. Det har ikke noget med en boble at gøre, men det kan gøre lige så ondt,« siger Lise Nytoft Bergmann.