Boligekspert advarer mod opfordring fra EU: »Flere lånestramninger kan frembringe en krise«

EUs finansielle vagthund er bekymret for danskernes boliggæld og anbefaler Danmark at stramme lånereglerne. Det undrer boligekspert Curt Liliegreen, som mener, at yderligere stramninger vil kunne føre til en krise på boligmarkedet. Han opfordrer derfor Finanstilsynet og Nationalbanken til at »tale de danske boligejeres sag«.

Billede
Curt Liliegreen, direktør for Boligøkonomisk Videncenter, er forundret over, at »en gammel diskussion om danskernes gældsniveau« nu får EU til at anbefale de danske myndigheder, at de skal overveje yderligere lånestramninger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

EU anbefaler, at de danske myndigheder sætter boligejerne under lup. Og hvis boligmarkedet er mere sårbart end for et par år siden, bør man stramme reglerne for realkreditudlån yderligere, skriver Børsen.

»Det anbefales, at Danmark øger kravet om egenbetaling, hvis resultatet af undersøgelsen viser, at overvurderingen af boligpriserne er steget,« lyder det fra Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) i en anbefaling, som blev sendt til erhvervsminister Simon Kollerup (S) tilbage i juni.

Men ifølge Curt Liliegreen, direktør for Boligøkonomisk Videncenter, er det en meget dårlig idé, som ligefrem kan få den modsatte effekt end tiltænkt.

»Det er utroligt, at man stadig skal høre på sådan noget. Det er en meget gammel diskussion om gældsætning i Danmark. Jeg troede ligesom, at vi var kommet videre. Hvis man bliver ved med at stramme op, så ender det med, at man frembringer en krise på boligmarkedet. Og det er jo det, de selv advarer mod,« siger Curt Liliegreen.

»Ingen grund til at skabe en kunstig krise«

Han har en klar opfordring til Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, og nationalbankdirektør Lars Rohde, som begge sidder med ved bordet i ESRB, der er en europæisk pendant til Det Systemiske Risikoråd.

»Jeg håber, at de danske repræsentanter loyalt vil tale boligejernes sag. Der er ingen grund til at skabe en kunstig krise. Tidligere har der været problemer med at forklare den danske realkreditmodel for udlandet. Men det fik de danske EU-parlamentarikere lagt låg på. Nu må man så håbe, at Nationalbanken og Finanstilsynet vil passe deres arbejde på samme måde og få talt det her ned igen,« siger Curt Liliegreen.

Curt Liliegreen, direktør for Boligøkonomisk Videncenter

»Det er rigtigt, at Danmark har en meget høj realkreditgæld i forhold til BNP. Men det udtrykker ikke så meget andet, end at vi er et rigt land.«


I stedet for at stramme reglerne mener Curt Liliegreen, at man bør gå den anden vej og overveje, om tiden er inde til at løsne op for grebet.

»Handelsaktiviteten er gået ned, og prisstigningerne er gået i ro, så der er ingen grund til at gennemføre det her, bare fordi man har gjort det i nogle andre lande. Der skal være et formål med det, nemlig at sikre stabilitet, og det gør man ikke ved at frembringe en krise,« siger han.

Ifølge Curt Liliegreen udspringer det hele af en udbredt misforståelse i udlandet om, at danskerne har meget gæld.

»Det er rigtigt, at Danmark har en meget høj realkreditgæld i forhold til BNP. Men det udtrykker ikke så meget andet, end at vi er et rigt land. For vi har en høj grad af stabilitet og betydelige opsparinger, særligt i pension. Man skal medregne aktiver og passiver for at finde ud af, hvad folk egentlig har at gøre godt med. Og det ser de her økonomer ikke på. De ser kun på, hvor meget realkreditgæld der er pr. indbygger i forhold til BNP,« forklarer han.

ESRB har en vis magt, og Danmark er også er forpligtet til at følge nogle af de anbefalinger, der kommer om øget regulering, påpeger han.

»Derfor er det bekymrende, hvis Finanstilsynet og Nationalbanken abonnerer på de holdninger og ruller dem foran sig,« siger Curt Liliegreen.

Til Børsen forklarer Jesper Berg, at det ser ud til, at det med den nuværende regulering er lykkedes at stabilisere boligmarkedet, men at der også venter en boligskattereform om hjørnet, som kan presse priserne. Derfor er det også for tidligt at sige, om der er behov for yderligere stramninger, og om det i så fald lige præcis skal være en højere egenbetaling for boligkøberne.

»Det er for tidligt at lægge sig fast på, om man skal gøre noget, og hvad man i givet fald skal gøre. Det afhænger meget af, hvordan udviklingen bliver,« siger Jesper Berg til Børsen.

En varm kartoffel

Fra politisk side har de senere års stramninger af lånereglerne været en varm kartoffel, siden Socialdemokratiet i april kom med et forslag om at løsne lånereglerne i de større byer – et forslag som regeringen ifølge erhvervsminister Simon Kollerup arbejder videre med. Men så sent som i sidste uge understregede Lars Rohde over for Berlingske, at han ikke mener, at man bør lempe reglerne.

»Jeg synes, at det har været lidt snusfornuftige regler om, at man ikke skal have for meget gæld i forhold til indkomst og boligens værdi. Og at man skal kunne tåle, hvis priserne falder. Så der er et godt element af forbrugerbeskyttelse i det også,« sagde Lars Rohde, der som formand for Det Systemiske Risikoråd har spillet en aktiv rolle i, at lånereglerne er blevet skærpet.

Ifølge Curt Liliegreen vil en øget egenbetaling i forhold til udbetalingskravet på de nuværende fem procent gøre det endnu sværere at være førstegangskøber.

»Det er klart, at hvis man rammer førstegangskøberne, så kan det også ramme priserne på boliger nogle steder, så de bremser yderligere op. Og det er der ingen grund til, for priserne er sådan set bremset op på ejerlejligheder i de store byer. Men det ender den tunge ende nedad, for det bliver de unge mennesker, som ikke har rige forældre til at hjælpe, som bliver ramt af det her. Så det vil have en negativ effekt og virke meget skævt,« siger han.