Boligejernes lånelyst på sit højeste siden 2008: Er samtalekøkkenerne på vej tilbage?

Renter i bund har givet boligejere stor appetit på at spise mursten. I september steg realkreditudlånet til 1.478 milliarder kroner, viser nye tal fra Nationalbanken. Det er det hurtigst voksende udlån siden 2008, påpeger cheføkonom.

I årene op til finanskrisen blev en betydelig del af boligejerens friværdier investeret i samtalekøkkener. Måske er de på vej tilbage. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix

Det seneste år er realkredittens samlede udlån til de danske boligejere steget med 5,7 pct. til 1.478 milliarder kroner i september. Det viser Nationalbankens tal.

Cheføkonom Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank påpeger i en kommentar, at vi skal tilbage til 2008 for at se en hurtigere stigningstakt i udlånet. Ved indgangen til året lød den årlige stigning i realkreditlån på mindre end tre pct.

Spørgsmålet er, om den stigende lånelyst er udtryk for, at samtalekøkkenerne er på vej tilbage blandt de danske boligejere.

»Rentefaldet frigiver årligt tusindvis af kroner for mange boligejere. Det vil være understøttende for privatforbruget i den kommende tid, og vi ser netop privatforbruget blive det primære tandhjul i dansk økonomi over den kommende periode. Danskerne sparer dog meget op i øjeblikket, og vi er generelt blevet mere forsigtige. Så selv om vi forudser stigende privatforbrug som følge af rentefaldet, kommer der ikke til at være tale om nogen forbrugsfest,« lyder vurderingen fra cheføkonomen.

Ingen udsigt til lavere lånelyst

Han peger på, at den større låneefterspørgsel er en helt naturlig konsekvens af, at renterne er banket ned til en nyt bundniveau – og ikke et resultat af, at boligejerne er blevet mindre forsigtige og har smidt livrem og seler.

»Det større udlån hjælpes desuden på vej af, at historisk store konverteringsbølger rammer landet i øjeblikket, hvor visse boligejere låner op i boligen for at få realiseret boligrenoveringer, drømme eller noget helt tredje. Der er med det nuværende renteniveau og i lyset af mangel på forventninger til rentestigninger heller ikke udsigt til, at den øgede lånelyst trækker sig her indenfor den kommende periode,« skriver cheføkonomen.

Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank

»Selv om vi forudser stigende privatforbrug som følge af rentefaldet, så kommer der ikke til at være tale om nogen forbrugsfest.«


Ifølge Jeppe Juul Borre er det et beroligende element i den øgede lånelyst, at det primært er drevet af de fastforrentede lån, som i øjeblikket lyder på 1,0 procent eller 0,5 pct.

»Da vi gik ind i året, lød den på 2,0 pct. Fast rente står ganske enkelt for hele stigningen og mere til. Fast rente er gået frem med næsten 85 mia. kr. siden sidste år, mens det samlede realkreditudlån er steget 80 mia. kr. Derfor er lån med variabel rente omvendt reduceret med knap fem mia. kr. hos boligejerne,« oplyser han.

Fast rente står i dag for 48 pct. af boligejernes lån mod 45 pct. sidste år. Også de afdragsfrie lån oplever en tilbagegang i andel af lånene også boligejerne.

Langt fra niveauet i midten af 00erne

Cheføkonomen bemærker desuden, at selv om stigningen i danskernes lån er på sit højeste i 11 år, så stiger udlånet ikke med i nærheden af den samme fart som i midten af 00erne.

»I 2005-2007 steg realkreditudlånet med den dobbelte hastighed, hvor stigningen lød på den gode side af ti pct. om året. Vi ser derfor heller ikke, at den øgede lånelyst sætter stabiliteten på boligmarkedet over styr. Boligejerne fremstår i dag mere renterobuste og velkonsoliderede end for blot få nogle år tilbage,« skriver Jeppe Juul Borre.

Selv om mange boligejere jubler over de lave renter, skal man dog huske, at det seneste rentefald kommer på en negativ baggrund.

»Uro på de finansielle markeder som følge af eskalering i handelskrig og frygt for global økonomisk vækst har sat sit tydelige præg på renterne. Det nyder vi som boligejere i Danmark godt af lige nu, men får risiciene lov til at folde sig fuldt ud, så vil det også påvirke dansk økonomi negativt og danske arbejdspladser i nedadgående retning,« skriver Jeppe Juul Borre.