Med muligheden for at få fingrene i et 30-årigt lån til bare 0,5 procent i rente er der allerede fuld gang i forfesten til det, der kan gå hen og blive den største konverteringsbølge nogensinde. Tal fra Finans Danmark viser, at der er blevet givet i alt 47.328 lånetilbud til boligejere og virksomheder i september, hvilket er rekord.
»Realkreditinstitutterne har i september produceret det højeste antal lånetilbud siden statistikkens begyndelse i 1996,« påpeger Brian Friis Helmer, privatøkonom i Arbejdernes Landsbank.