Boligejere taber gebyrsag mod realkreditselskaber

Der var ikke juridisk medvind til boligejere, der er utilfredse med den prisstigning, som realkreditselskaberne over et par år rullede ud over dem. Principiel sag er endeligt tabt i Højesteret.

Bo Vølund foran sit hus på Amager, som er belånt med et realkreditlån i Totalkredit. Lånet er omdrejningspunktet for, at han sagsøgte Totalkredit for at få rullet stigninger i bidragssatsen tilbage. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Det var i orden, da Totalkredit og BRF Kredit i 2014 og 2016 satte de løbende gebyrer på realkreditlån, bidragssatserne, op. Det har Højesteret netop afgjort. Det er den endelige afgørelse, efter at Østre Landsret nåede frem til samme konklusion i første runde af sagen.

»Aftalegrundlaget indeholdt en adgang for Totalkredit til at forhøje bidraget med de begrundelser, som Totalkredit anførte,« skriver Højesteret i sin dom.

Dommerne har desuden i forbindelse med afgørelsen uddybet, at »der i aftaler om realkreditlån må accepteres en bredere adgang for realkreditinstituttet til at forbeholde sig ensidigt at foretage ændringer af aftalen, end hvad der i andre tilfælde vil være foreneligt med aftalelovens regler i en aftale mellem en erhvervsdrivende og en forbruger.«

Afgørelserne for Totalkredit og BRF Kredit, som nu hedder Jyske Kredit, er enslydende. De medfører, at realkreditselskaberne kan anlægge et skøn over de priser, der er nødvendige ud fra et forretningsmæssigt synspunkt.

»Forhøjelserne var sagligt begrundet og kunne ikke anses for vilkårlige eller urimelige, og Højesteret havde således ikke grundlag for at tilsidesætte Totalkredits skøn. Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte bidragsforhøjelserne,« konkluderes det i en af de to domme, der faldt onsdag middag.

Utilfredse kunder

De to sagsøgende boligejere var Jesper Rune Larsen og ægteparret Bo Vølund og Pernille Due Rantzau Vølund. Om årsagerne til gebyrstigningerne skrev Totalkredit blandt andet:

»Totalkredit skal leve op til myndighedernes krav og markedets forventninger til vores kapital- og indtjeningsforhold. Både krav og forventninger er steget kraftigt siden finanskrisens start – og stiger stadig.«

Men Jesper Larsen og Bo Vølund var ikke tilfredse kunder, da de vidnede i landsretten for cirka et år siden.

»Jeg er bevidst om, at der har været en finanskrise, men »forventninger« er jo ikke en begrundelse. Det er dybt uretfærdigt. Der er jo ikke belæg for det, og det er skruen uden ende,« sagde Jesper Larsen om prisstigning nummer to, han oplevede fra Totalkredit.

Totalkredit skrev i sin begrundelse, at indtjeningen skulle øges for at spare op til sikkerhed for lånene samt »tiltrække kapital i markedet på bedst mulige vilkår og dække omkostningerne til forrentning af denne kapital.«

De to boligejere kunne under sagen blandt andet henvise til en udtalelse fra nationalbankdirektør Lars Rohde, som i 2016 kommenterede realkreditinstitutternes påstand om, at investorer kræver et afkast på omkring ti pct. på egenkapitalen i realkreditinstitutterne.

»Det synes meget højt. Især når man tager højde for, at den risikofrie rente er tæt på nul,« sagde han og fortsatte:

»I debatten blev stigningerne i stort omfang direkte knyttet til skærpede kapitalkrav. Som sagt kan skærpede kapitalkrav øge realkreditinstitutternes omkostninger. Men ikke i et omfang, som kan forklare de observerede stigninger i bidragssatserne.«

Totalkredit kunne under sagen hente støtte i talrige sejre i Realkreditankenævnet i klagesager over de hævede satser. Desuden udtalte Finanstilsynet i juni 2016, at forhøjelsen af bidragssatserne ikke var i strid med de såkaldte »god skik«-regler for finanssektoren, og tilsynet afviste at foretage sig yderligere i sagen.

Bo Vølunds sag er yderligere kompliceret af, at han og hans kone oprindeligt ville have det sikrest mulige lån, et fastforrentet obligationslån over 30 år med afdrag. Men netop i den pågældende periode i 2012 tilbød Nykredit/Totalkredit som det eneste institut kun den såkaldte tolagsbelåning, som i Bo Vølunds tilfælde betød et grundlån uden afdrag og et tiårigt lån med afdrag oven på det.

»Afdragsfrihed var vi som udgangspunkt ikke interesserede i. Men vi blev beroliget med, at det var en ny smart konstruktion, der fungerede som et fastforrentet lån,« forklarede Bo Vølund, som derfor var ekstra utilfreds, da afdragsfrihed i de senere prisstigninger blev ekstra hårdt ramt af forhøjede bidragssatser.

Men boligejerne i al almindelighed behøver ikke at være utilfredse med systemet, mener direktør Curt Liliegreen fra Boligøkonomisk Videncenter.

»På den her måde kan selskaberne sætte bidraget op, når der kommer en krise. De behøver ikke at sidde og gætte, så de enten må forhøje satsen på forhånd eller gamble. Det er med til at gøre, at vi i Danmark har verdens billigste realkredit,« siger Curt Liliegreen til Ritzau.