Antallet af nybyggede lejligheder til salg styrtdykker

Udbuddet af nyopførte ejerlejligheder har taget et stort dyk i landets største byer det seneste år, viser ny opgørelse. De udgør dog stadig en betydelig andel af det samlede antal lejligheder til salg.

Ejendomsmægler Lone Bøegh Henriksen, som er indehaver af 11 Home-butikker og specialiseret i projektsalg, fortæller, at flere af de ejendomme, som tidligere ville være blevet solgt som ejerlejligheder, nu i stedet bliver solgt videre som udlejningsejendomme, da investorerne betragter det som en sikker havn. Oscar Scott Carl

Store glaspartier, nyt køkken og bad, elevator, altan og måske havudsigt. De senere år er der skudt rigtig meget nybyggeri op i landets største byer.

Men er man på jagt efter en spritny ejerlejlighed med alle moderne bekvemmeligheder, må man indstille sig på, at der er blevet længere mellem »til salg«-skiltene.