0,5-procentlånet vakler på tronen: Sådan stiller det konverteringslystne boligejere

Det historisk billige fastforrentede 0,5-procentlån er på vej ud i kulden. Mandag fik 1,0-procentlånet uden afdrag sit comeback, og tirsdag er varianten med afdrag blot et mulehår fra at åbne. Det kan tage toppen af konverteringsbølgen, lyder vurderingen.

1,0-procentlånet truer nu det historiske 30-årige lån til bare 0,5 procent i rente. Hvis det lykkes at erobre tronen tilbage og sendet 0,5-procentlånet helt ud i kulden, kan det komme til at lægge en dæmper på boligejernes konverteringslyst. Fold sammen
Læs mere
Foto: Arkivfoto: Linda Kastrup

Rentestigninger har givet det ombejlede 30-årige 0,5-procentlån så mange kursklø, at tronen nu for alvor begynder at vakle. Faktisk er kurserne allerede faldet så meget, at 1,0-procentlånet uden afdrag fredag blev presset under 100.

»Siden i mandags har lånet derfor igen været åbent for udstedelse. Dermed er det 30-årige 0,5-procentlån uden afdrag blevet væltet af tronen som den toneangivende obligation for boligejere, som ønsker et fastforrentet lån uden afdrag,« siger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea Kredit.

Og inden tirsdagen er omme, kan det meget vel også være tilfældet for lånet med afdrag.

»1,0-procentlånet med afdrag er stadig lukket, men det er kun med nød og næppe. Kursen ligger i øjeblikket i 100,03, og der skal derfor kun en minimal rentestigning til, før lånet igen vil være åben for udstedelse,« siger Lise Nytoft Bergmann og uddyber, at hvis kursen kommer ned på 100 eller derunder tirsdag, så vil det være åbent onsdag.

Det er blandt andet sidste uges rentemøde i ECB, der har fået renterne til at stige, ligesom nogle vigtige økonomiske nøgletal for økonomien er faldet lidt mere positivt ud, end investorerne havde forventet på forhånd.

Stor kursfølsomhed på lån med lave renter

Samtidig kommer der mere fredsagtige signaler fra USA og Kina i handelskrigen, påpeger Mikkel Høegh, boligøkonom i Jyske Bank.

»I den forbindelse skal vi vænne os til, at de her nye realkreditlån med så lave renter har en meget stor kursfølsomhed. Derfor vil kurserne svinge mere, end vi har været vant til,« siger han.

Også i Jyske Bank er 1,0-procentlånet med afdrag blot et mulehår fra at ryge under kurs 100.

»Holder den nuværende stemning i markedet, så kan det nemt ske, men stemningen kan også pludselig skifte, så det ikke bliver aktuelt,« siger Mikkel Høegh, som umiddelbart mener, at rentestigningerne er dårligt nyt for de mange boligejere, der går med overvejelser om at springe på næste konverteringsbølge.

»Lige nu er det blevet mindre attraktivt at konvertere. Så det her er et godt eksempel på, at det er vanskeligt at spå om renten,« siger Mikkel Høegh.

Mikkel Høegh, boligøkonom i Jyske Bank

»Når man så føler for det, skal man slå til. Ingen kan planlægge de perfekte konverteringer på forhånd.«


Han anbefaler, at konverteringslystne boligejere orienterer sig i markedet og husker, at »en fugl i hånden trods alt er bedre end ti på taget«.

»Når man så føler for det, skal man slå til. Ingen kan planlægge de perfekte konverteringer på forhånd,« siger Jyske Banks boligøkonom.

Tager toppen af konverteringsbølgen

I Arbejdernes Landsbank, som er en del af Totalkredit-samarbejdet, vurderer privatøkonom Brian Friis Helmer, at svækkelsen af 0,5-procentlånet kommer til at lægge en dæmper på næste runde af låneomlægninger.

»Rentestigningen er negativ for konverteringsbølgen, og vi forventer, at det kommer til at tage toppen af. Det er dog ikke det samme, som at konverteringsbølgen er aflyst – langtfra. Jeg vil ikke blive overrasket, hvis vi kommer op i omegnen af 150 mia. kr. i konverteringer ved udgangen af oktober,« siger han.

Brian Friis Helmer fremhæver, at renten nu er tilbage på niveauet for ca. halvanden måned siden, hvor vi så en konverteringsbølge for 185 mia. kr.

»I dag er renten faktisk lavere end det niveau. Og så er rentestigningen ikke entydigt dårligt for den konverteringsbølge, som allerede er i gang, da begge varianter af 1,0-procentlånet vil kunne fås stort set uden kurstab, hvis altså 1,0-procentlånet med afdrag genåbner i morgen,« siger han.

Ifølge privatøkonomens beregninger, står boligejere, som i dag har en fast rente på to pct. eller derover og en restgæld på minimum 500.000 kr., stadig med gode muligheder.

»Har man i dag et 2,0-procentlån med afdrag med en restgæld på en mio. kr. og omlægger det til et nyt 1,0-procentlån, så sparer man ca. 220 kr. om måneden efter skat, hvis man antager, at kursen er 99,9. Omkostningen i form af gebyr og kurstab er »tjent hjem« igen på ca. to år,« forklarer Brian Friis Helmer.

Valget mellem en rente på 0,5 procent og 1,0 procent

Er man i tvivl, om man trods en kurs omkring 95 hellere skal gå efter 0,5-procentlånet, skal man holde sig for øje, at lånet giver en lav rente, men et stort kurstab. Det modsatte gør sig gældende for 1,0-procentlånet, hvor renten er højere, men kurstabet mindre, påpeger Lise Nytoft Bergmann.

»Der er tale om to næsten lige gode lån, og uanset hvilket ét man får, kan man være godt tilfreds. Hvis man skal se på de små forskelle, der trods alt er, så vil 0,5-procentlånet være lidt bedre for boligejerne, hvis renten stiger, og lånet skal omlægges eller indfries, eller hvis boligejeren vælger at holde det til udløb,« siger hun.

Derimod vil 1,0-procentlånet være det bedste valg, hvis renten falder yderligere.

»Eller sagt med andre ord, så bør boligejere, der vil have det sikrest mulige lån, vælge 1,0-procentlånet, mens boligejere, der har mod på en lille smule mere risiko, kan overveje 0,5-procentlånet,« uddyber Lise Nytoft Bergmann.

Hun oplyser, at der allerede er opsagt fastforrentede lån for over 40 mia. kr., og at man i Nordea Kredit stadig forventer, at vi får en af de største konverteringsbølger i historien.