Er du tilfreds med din stjernebil?
Behandler den autoriserede forhandler og værksted dig efter fortjeneste? Eller har du vendt dem ryggen og opsøgt de uautoriserede?
Lever bilen op til alle sine gode skudsmål, eller mener du, set i bakspejlet, at du har betalt for meget og fået for lidt?
Sådan lyder de overordnede spørgsmål til Mercedes-ejere fra motorredaktionen. Tidligere i år tog vi temperaturen på Kia, særligt fordi det vigtigste, når bilerne skal bedømmes, er at høre ejernes erfaringer med bilerne. Kias ry er ikke just i top, når man kigger på den generelle vurdering af bilerne og deres egenskaber, men alligevel viste det sig, at størstedelen af de mange læsere, der kontaktede os, var godt tilfredse med deres sydkoreaner.
Nu går vi over i en helt anden grøft og beder om læsernes vurdering af Mercedes herunder forhandler og værksted. Og for god ordens skyld vi er ikke interesseret i at høre fra taxivognmænd, der har Mercedes som arbejdsbil, da det er en helt anden sag.
Følgende fire Mercedes er vi interesseret i:
E-klassen, model W210 (1995-2002) og W211 (fra 2002): Uopnåelig for de fleste, men har du haft råd til den fra ny, er den for mange opfyldelsen af en stjernedrøm. Tysk prestige og kvalitet, der overskygger de fleste konkurrenter, kan holde i årevis, har fornem plads og er sikker, når uheldet er ude.
For andre er E-klassen lig med taxa, men dermed også lig med den frikørte to-et-halvt år næsten nye stjernebil, der kan anskaffes til en noget mere spiselig pris.
Kan E-klassen honorere kvalitetsryet? I hvert fald påét punkt er det gået galt - rusten hærgede i en årrække. Stort set samtidig med at Mercedes indførte 30 års garanti mod gennemtæring, fik de løftet tilbage i ansigtet som en boomerang, især da model W210 fra midten af 1990erne fik røde hunde i døre, klapper og vanger. I nogle tilfælde blev rusten fjernet pr. kulance, i andre skulle der tales med store bogstaver - nogle gange forgæves.
C-klassen, model W202 (1993-2000) og model W203 (2000-2006): Den lille stjernetaxa byder på mange af de samme kvaliteter, men til lidt færre penge. Den tekniske kvalitet er oftest tæt på at være helt i top, og selv en ældre model kan være forbløffende frisk i kødet. Rusten har dog også været C-klassens fjende.
A-klassen (1997-2006): Første model i 1997 fik en meget uheldig premiere, da en svensk journalist fik den til vælte i en undvigemanøvre, der blev kendt som »Elgtesten«. Bilen blev trukket tilbage, og da den dukkede op igen året efter med elektronisk stabilitetskontrol (esc) på listen over standardudstyr, var den så hård i undervognen, at komforten var gået fløjten.
Men på mange måder er bilen genial - primært fordi den er en lille bil med en meget rummelig kabine. Men desværre er den tekniske kvalitet fra de C og E ikke fulgt med ned i A, da den har døjet med ganske mange småproblemer.
M-klassen, model W163 (1997-2005) og W164 (2005-2006): Den amerikanske Mercedes, tyskernes første SUV (Sports Utility Vehichle). Amerikanerne kan sende folk til bemandede rumstationer, men bygge biler med nogenlunde kvalitet kniber det af en eller anden grund med. Det var betænkeligheden med M og viste sig at holde stik med rustproblemer, fejl i elsystem og ringe samlekvalitet. Den generelle mekanik - motor og gearkasse - er dog robust nok.
Læsernes erfaringer danner grundlag for artikler om Mercedes som brugtvogn, og nogle af jer vil vi - hvis I siger ja - bede om at medvirke. Vi vil holde jeres kritik op for de ansvarlige og søge svar på, hvorfor det er gået, som det er.
Senere sætter vi fokus på andre mærker - blandt andre Opel, Skoda, Renault og Suzuki.
