Digital tinglysning har skabt gældskaos i 40.000 ejerlejligheder

En fejl i konverteringen af data i den digitale tingslysning har betydet, at 40.000 ejerlejligheder i fire måneder har stået med forkerte gældsposter. Det har sat salget i stå.

Foto: Foto: Bat Lindhardt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Forestil dig følgende: Du står med en lejlighed med en gæld på 40.000 kroner. Pludselig står der i tinglysningsbogen, at gælden i lejligheden er 800.000 kroner. Og banken ringer med en besked om, at de ikke vil låne penge til handlen. Den situation har et antal danskere stået i, efter at tinglysningen i september skiftede til en fuldt digital løsning, skriver Ingeniørens it-site, Version2.

For en specifik kunde hos den uafhængige boligrådgiver Noel Skaarup betød fejlen, at et ukompliceret salg af en lejlighed har været sat i stå henover flere måneder.

Hos Tinglysningsretten bekræfter sekretariatschef Brian Pedersen fejlen, som omfatter 40.000 ejerlejligheder i Danmark. Hvor mange af disse lejligheder, der er blevet købt og solgt siden september, og dermed har været direkte ramt, har man ikke opgjort.

”Problemet var, at man i de 82 retskredse har haft forskellig tingslysningspraksis. Da man så konverterer til digital tinglysning, sker der fejl,” siger han til Version2.

Fejlen blev opdaget i september, men blev først rettet søndag den 3. januar. Det lange tidsrum skyldes blandt andet stor travlhed.

”Vi har haft en del rettelser siden september, og det var den tid, der skulle til. Vi skulle langt ned i koden for at rette denne fejl, og så skal vi være sikre på, at det er rigtigt, når vi går ind og piller ved noget fundamentalt. Rettelsen blev testet i hele december,” siger Brian Pedersen.

Det er kun i de sager, hvor en gældspost er overtaget fra før lejligheder blev delt op i flere enheder, at der har optrådt fejlagtige millionbeløb i tingbogen som gæld.
”Vi har kunnet skrive i tillægsteksten i tingbogen, at beløbet var forkert og ikke skulle respekteres. Andre gange var differencen så lille, at bankerne kunne ignorere det,” siger Brian Pedersen.

Det største problem for Noel Skaarup og den kunde, som ikke kunne sælge sin bolig var, at de ikke kunne få besked om problemet og en eventuel løsning. Første e-mail om problemet blev sendt 24. november, og først efter rykkere kom der svar i starten af januar.

Det beklager sekretariatschefen og henviser til, at der tikker mellem 2.500 og 3.000 emails ind hos Tinglysningsretten hver eneste dag. Samtidig vurderer han, at alle tekniske problemer i den digitale tinglysning burde være væk nu efter rettelsen i søndags.