Virksomheder løfter dyner hos de ansatte: Hvor godt sover du?

Vi sover mindre og dårligere end for ti år siden. Virksomheder indfører nu en søvnpolitik. Er det at overskride en privat grænse? Og er det mennesker, der skal omstille sig til samfundet eller omvendt?

Søren Hebsgaard, journalist og foredragsholder om blandt andet søvn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Hvad skal det nu til for?

Er det ikke dyneløfteri og dybt godnat, når chefen pludselig vil have adgang til vores soveværelse?

Ikke på den frække måde, bare til vores søvn. For at sikre, at vi ikke alene sover i tilstrækkeligt mange timer, men også at vi sover godt. At vi kommer i seng i ordentlig tid og ikke lader os forstyrre af alt for meget forinden.

Så nallerne væk fra indbakken sent om aftenen, baby. Ikke noget med at ligge og gruble over problematiske e-mails, der kan give panderynker og blokere for passage videre ind i drømmeland.

Drop Netflix, e-bøger, Facebook, iPad og mobil-nyheder en times tid før, dundynen kalder. Det blå lys fra skærmene minder om dagslys og får hjernen til at tro, at den skal være vågen.

Syv-otte timers kvalitetssøvn hver nat. Fra døs over let søvn til dyb søvn. Og vi vil ose af overskud, kækhed og god karma den efterfølgende dag.

»Hva’ så, chef? Har du sovet godt?«

Danmarks største energiselskab DONG Energy er en af de virksomheder herhjemme, som er længst fremme med strategier for medarbejdernes sundhed. I erkendelse af, at motion og proteinrig kost ikke gør det alene, er søvn nu blevet mindst lige så højt prioriteret.

De 50 øverst placerede ledere har fået »tracket« deres søvnmønster – de sov for dårligt og for lidt. Og fra USA har virksomheden hentet lægen og søvneksperten, Michael Breus eller »The Sleep Doctor«, som han kalder sig, til Danmark for at give de 6.500 medarbejdere et par hotte søvntips.

I sidste uge lancerede Apple nyheden om, at det blå lys i den såkaldte nat-tilstand for iPhone og iPad skal erstattes af en rødlig, varm farve. Og i morgen udkommer »Kend din søvn«, bare en enkelt i rækken af nye danske søvnbøger, der løbende udgives.

Foredrag, TV-programmer, avisartikler, digitale søvnstrategier, kilometervis af bøger og et hav af apps.

Skal man tro Arianna Huffington, grundlægger af den amerikanske mediegigant, Huffington Post, har vi med indgangen til 2016 netop taget hul på en revolution.

En søvn-revolution

Hvor det tidligere har været kost og motion, der har optaget os, er turen nu kommet til det noget af det mest basale for levende væsener overhovedet.

I sin nytårsklumme forudser Arianna Huffington, at vores evne til at løse søvnproblemer individuelt såvel som samfundsmæssigt vil få stor betydning fremover.

»Mens vores behov for søvn altid har været grundlæggende nødvendigt, har vores forhold til søvn ændret sig i de forskellige århundreder. Lige i øjeblikket befinder vi os i en slags søvnkrise, der er ødelæggende for vores præstation på jobbet, for vores sundhed, relationer til andre mennesker og muligheden for at være lykkelige,« skriver hun med henvisning til, at 40 procent af amerikanerne i dag sover mindre end seks timer. Og at mange får forstyrret deres søvn i løbet af natten.

I Danmark er det fire ud af ti, der ikke får tilstrækkeligt med søvn til at føle sig udhvilet. Især unge og ikke mindst kvinder mellem 16-24 år. Næsten hver anden angiver arbejde som årsag til søvnproblemer. Forventningspres, teknologi og familiemæssige udfordringer gives også som en forklaring på, at det er svært at opnå en god, sammenhængende nattesøvn.

Det viser en undersøgelse, der blev offentliggjort i efteråret 2015, fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

Om vi sover en hel eller en halv time mere eller mindre, er ikke det mest afgørende, selv om det selvfølgelig har betydning. Mere interessant er det, at vores søvnmønster er blevet forandret og udfordret. Og det er gået stærkt.

»Den største forandring, der er sket i vores søvnmønster, er, at vi sover anderledes, end vi gjorde for bare ti år siden,« siger professor, overlæge, dr. med. Poul Jørgen Jennum, Rigshospitalet.

»Vi lever i et samfund, hvor vi er udsat for information og medier døgnet rundt. Det har både en positiv og en negativ effekt. Negativ fordi, teknologien forstyrrer vores døgnrytme. I nat havde min kone glemt at slå lydene fra sin mobiletelefon. Telefonen gav mellem seks og otte lyde fra sig, hver gang der kom en besked på Messenger, Facebook, Linkedin og så videre. Det forstyrrer og bidrager til problemer med at sove igennem og til, at vi er mere trætte om dagen.«

Men der også positive og spændende elementer i de nye teknologier, mener søvnforskeren. Simple teknologier, der kan give os et praj om vores tilstand. Via smartphones kan vi tjekke, om vi har spist for usundt de seneste dage, dyrket for lidt motion eller sovet for dårligt.

»Man kan ikke skrue tiden tilbage, og jeg synes, at meget af det, der forskes i øjeblikket, er spændende. De nye teknologier kan også bidrage til en sundere livsstil.«

Poul Jørgen Jennum stiller alligevel spørgsmålet, hvorvidt vi skal acceptere at omstille vores døgnrytme til et samfund, hvor mange går sent i seng og sover mindre.

»Er det mennesket, der skal tilpasse sig samfundets ændringer eller omvendt? Og i hvor høj grad kan vi tage kontrollen over vores søvn, hvis det skal gøres naturligt?«

Han giver selv svaret, når han forklarer, at det rent biologisk ikke kan lade sig gøre at ændre vores søvnrytme, for eksempel ved at indhente ugens forsømte nattetimer i weekenden.

»Det pres, der er kommet udefra, og som har fået indflydelse på vores søvnkvalitet og søvnmønster, er kommet over kun tre generationer. Det er meget tvivlsomt, om mennesket rent biologisk kan tilpasse sine gener så hurtigt.«

Søvnmangel kan give helbredsproblemer

På kort sigt betyder dårlig søvn mangel på overskud i dagligdagen. På lang sigt kan det medføre alvorlige helbredsproblemer.

Det har i stigende grad fået arbejdsgivere til at stille skarpt på medarbejdernes søvn.

En af verdens største investeringsbanker, Goldman Sachs Bank, har nu forbudt de ansatte adgang til banken fra midnat og frem til klokken 7 om morgenen.

Ingen skal sidde ved deres skriveborde og knokle midt om natten.

Gå hjem og sov, lyder diktatet fra øverste sted.

Diktatet er ikke mindst møntet på bankens helt unge.

»Især praktikanterne har en tendens til at presse sig selv for hårdt. De er indstillet på næsten at arbejde i døgndrift, hvis ambitionen er et højtbetalt job på Wall Street,« har bankens talsmand, Michael DuValley, udtalt til CBS MoneyWatch.

Nødvendigheden af en søvnpolitik blev særlig aktuel, efter at en af bankens unge analytikere sidste år havde klaget til sin familie. Han følte sig overbebyrdet med arbejde, og havde ikke fået sovet i flere dage.

Den 22-årige analytiker blev senere fundet død i et parkeringshus i San Francisco, ikke så langt fra bankens lokale filial, skriver CBS News, der også refererer til et lignende tilfælde, hvor en ung bankansat bogstavelig talt arbejdede sig selv, ikke bare halvt, men helt ihjel ved at undlade at sove i flere døgn.

Den 21-årige tyske medarbejder i Bank of America døde i 2013 i sin lejlighed i London efter et epileptisk anfald. Ifølge den retsmediciner, der foretog obduktionen, havde den 21-årige ikke sovet i mindst 72 timer. Alt pegede på, at dødsfaldet skyldtes manglende søvn og overanstrengelse af organismen.

»Det gik op for mig, hvor meget tid, jeg ville have, hvis jeg ikke behøvede at sove«

En af de danskere, der har testet i hvor lang tid, han kunne lade være med at sove uden ligefrem at dø af det, er videnskabsjournalist og foredragsholder Søren Hebsgaard.

Efter 88 timer og 16 minutter, svarende til knap fire døgn, måtte han overgive sig.

»Min hjerne prøvede at lave alle mulige tricks med mig i de døgn, hvor jeg ikke sov, den krævede jo sin søvn. Men jeg overhørte den bevidst. Jeg ville se, hvad der skete, hvis jeg undlod at sove.«

Søvneksperimentet foretog Søren Hebsgaard som led i DR-programmet »Vågen i en uge«, hvor seerne i sommer kunne følge ham.

»Det første døgn gik fint. På det tidspunkt, hvor jeg normalt ville være gået i seng, begyndte mine øjne at glippe, så jeg gav mig til at læse en bog. Ved 3-tiden den første nat tog jeg ud og cyklede på min mountainbike. Det gik op for mig, hvor meget tid, jeg ville have, hvis jeg ikke behøvede at sove. Det blev jeg helt høj af at tænke på.«

Efter to og et halvt døgn uden søvn var på han på legepladsen med sin datter. På et tidspunkt faldt datteren ned fra gyngen, hun havde slået sig og begyndte at græde.

»Jeg skyndte mig selvfølgelig hen og trøstede hende, ikke fordi, jeg synes, at det var synd for hende – det var bare noget, jeg vidste, man skulle. Det var som om, at jeg ikke rigtig var til stede, jeg følte mig skæv og betragtede mig selv udefra. Siden har jeg fået at vide, at det er en typisk skizofren reaktion, udløst af søvnmangel.«

Et døgn senere gav Søren Hebsgaard op. Gik i seng, sov i 14 timer, mødtes med nogle venner, der sagde, han talte uklart. Gik i seng igen og sov i yderligere 11 timer. Derefter var han tilbage til normalen.

Nu holder han foredrag om, hvad der sker, når man ikke får søvn nok, også selv om det bare er en time eller to for lidt hver nat.

»Eksperimentet har gjort, at jeg er blevet mere ydmyg over for min krop og har fået en dybere forståelse for, at den er en kemisk funktion. Som en maskine, der har nogle grundlæggende behov, jeg skal høre efter. Alt andet ville være arrogant. Jeg synes, at vi som mennesker er arrogante, hvis vi tror, at vi kan sætte os selv over organismens basale behov.«

Men det opskruede tempo i samfundet har også en stor del af skylden, mener han.

Søvnen er essentiel i en travl dagligdag

Et basalt behov som ordentlig søvn, skal man ikke negligere, hvis det står til ledelsen hos DONG Energy, der nu har givet medarbejdernes søvn en særlig status. Det sker efter, at 40 procent i en intern undersøgelse svarede, at de sov for lidt og for dårligt. Derfor blev søvn prioriteret selvstændigt i en overordnet sundhedsstrategi.

»I et højhastighedssamfund, som er et mere intenst samfund, der stiller nogle andre krav end tidligere, er søvn afgørende vigtig for at kunne fungere i dagligdagen. Vores adgang til teknologi døgnet rundt har stor betydning, derfor vægter vi medarbejdernes trivsel højt, og her er søvn vigtig,« siger Hanne Blume, HR-direktør.

Ingen medarbejdere er tvunget til at sige ja til virksomhedens meget lavpraktiske råd om gode søvnvaner. Men de forskellige tilbud om apps og foredrag er blevet positivt modtaget.

HR-direktøren kalder det oplagt at spørge, om søvn ikke er medarbejdernes egen private sag. Om det ikke er at oveskride en grænse for, hvor meget indflydelse, ens chef trods alt skal have på noget af det mest private overhovedet?

»Selvfølgelig blander vi os ikke i de ansattes nattesøvn. Vi går ikke ind og »tracker« deres søvnrytme, vi giver nogle gode råd, som det er helt frivilligt, om man ønsker at modtage,« forklarer Hanne Blume.

Det er muligt, siger Søren Hebsgaard, at vi er en nation på vej til at blive immun over for docerende sundheds-evangelister, flydende formaninger, chefer og fagfolk, der for samfundets skyld og vores egen kun vil os det bedste.

Men vi skal høre efter, mener han. Fordi det handler om vores krop, om os selv.

I lang tid var han træt af at være træt. Altid at være lidt i underskud. Det har han taget konsekvensen af og har siden i sommer insisteret på at få det fulde udbytte af dagen.

»Men det får jeg kun, fordi jeg har forstået, at søvn ikke er spild af tid, men en forudsætning for, at jeg kan udrette mit bedste, være i godt humør og ikke brænde sammen.«