Vintesten: Toppen af Loire

Sjælden vin fra den lille appellation Savennières i Anjou.

Producenten Eric Morgat, som er på banen denne weekend, er en relativt ny spiller i Savennières – egentlig kommer hans familie fra Coteaux du Layon. Morgat købte sin første hektar i 1995, i dag har han seks hektar, heraf hovedparten i det forjættede Savennières. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Sp3
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Savennières, som er en enklave i Anjou i Loire, er med omkring 150 hektar et af Frankrigs mindste vindistrikter.

Selv om det samlede beplantede område således ikke dækker mere end to Bordeaux slotte nyder Savennières en unik position som kilde til nogle af de største tørre vine, der laves på Loires signaturdrue chenin blanc. 

Vinene er beslægtet med riesling på den måde, at druen er let aromatisk og udtrykket mineralsk med masser af syre. De typiske karaktertræk for en fuldblods savennières er en frugt, der ligger et sted midt mellem kvæde og stødt æble, samt hø og honning.

Det er vine, som passer ekstremt godt til eksotisk krydret mad og så i øvrigt alt godt fra havet samt retter, hvori æble eller pære indgår.

Producenten Eric Morgat, som er på banen denne weekend, er en relativt ny spiller i Savennières – egentlig kommer hans familie fra Coteaux du Layon. Morgat købte sin første hektar i 1995, i dag har han seks hektar, heraf hovedparten i det forjættede Savennières.

Udbytterne er lave og vinen ganske koncentreret og i øvrigt præget af at være naturgæret på 400 liters egefade (tonneaux), uden at træpræget dog bliver for meget.

0-55  kroner


Riesling, Cave de Ribeauville 
Årgang: 2011
Drue: Riesling
Vintype: Hvid
Land og distrikt: Frankrig, Alsace
Forhandler: Netto
Pris: 39 kr.
Karakter:  ***** (5 stjerner af 6)
Kommentar: Ren og relativt neutral riesling med lidt æble og fersken frugt, citrus og et strejf af  kalk. Sprød og syrlig. Ikke stor riesling, men absolut fin til prisen.

 

Campo de Borja, Vina Borgia  
Årgang: 2011
Drue: Garnacha
Vintype: Rød
Land og distrikt: Spanien, Borja
Forhandler: Kjær & Sommerfeldt
Pris: 39 kr.
Karakter: **** (4 stjerner af 6)
Kommentar: Ung sag præget saftig primærfrugt og kærnemælk. Absolut pæn til prisen. Fire og en halv stjerne.

 

Pieno Sud rosso  
Årgang: 2010
Drue: Ej oplyst
Vintype: Rød
Land og distrikt: Italien, Sicilien
Forhandler: HJ Hansen/ Vinspecialisten
Pris: 50 kr.
Karakter: ****  (4 stjerner af 6) 
Kommentar: Krydret, floral næse med bitre kirsebær, træ og lidt hest. Ok i munden med klassisk italiensk syrebid, formentlig en god mandvin.

 

Doural, Sogevinus 
Årgang: 2010  
Drue: 
Vintype: Rød
Land og distrikt: Portugal, Douro
Forhandler: Philipson
Pris: 40 kr. v 12 fl.
Karakter: **** (4 stjerner af 6) 
Kommentar: Mørk og dyb frugt med likøragtige toner hen af portvin med et ordentlig drys peber. Kraftfuld og chunky i munden.


Læs om vinene i prisklassen 56-80 kroner på næste side>>

56-80 kroner

 

Cabernet Sauvignon, Spier
Årgang: 2010
Drue: Cabernet
Vintype: Rød
Land og distrikt: Sydafrika, Western Cape
Forhandler: Irma
Pris: 2 fl. for 139 kr.
Karakter: **** (4 stjerner af 6)  
Kommentar: Sort vin med solbær i form af ribena, lakrids og  brændt gummi. Sødmefuld og saftig med høj alkohol (14,5 pct.).

 

Cabernet Sauvignon, Marques de Casa Concha 
Årgang: 2009
Drue: Cabernet Sauvignon
Vintype: Rød
Land og distrikt: Chile, Puente Alto
Forhandler: Kvickly
Pris: 2 fl. for 149 kr.
Karakter: ****  (4 stjerner af 6)  
Kommentar: Klassisk chilener med mega solbær - ribena - og en del urter, samt masser af træ, en tand mere elegant end forgående cabernet. Fire og en halv stjerne.

 

Rosso Dolomiti, Cantina Tramin 
Årgang: 2011
Drue: Pinot nero, schiava og merlot
Vintype: rød
Land og distrikt: Italien, Termeno
Forhandler: Erik Sørensen
Pris: 70 kr. v 6 fl.
Karakter: ***  (3 stjerner af 6)  
Kommentar: Ung, frisk og feminin vin med lys rød frugt og et strejf af chokolade. Ganske let og næsten anæmisk i sammenhængen, men formentlig udmærket pastavin. Tre og en halv stjerne.

 

Dolcetto, Le Quattro Vigne, Giovanni Rosso 
Årgang: 2011
Drue: Dolcetto
Vintype: Rød
Land og distrikt: Italien, Piemonte
Forhandler: vinikassevis.dk
Pris: 80 kr. v 6 fl.
Karakter: ****  (4 stjerner af 6)  
Kommentar: Meget mørke toner. Lidt varm og alkoholisk, hvilket skyldes årgangen. Kraftfuld og stadig meget ung og rå i frugten.

På næste side kan du læse om vinene fra 81-150 kroner>>

81-150 kroner

 

Chardonnay, Glen Carlou  
Årgang: 2010
Drue: Chardonnay
Vintype: Hvid  
Land og distrikt: Sydafrika, Paarl
Forhandler: Kjær & Sommerfeldt
Pris: 99 kr.
Karakter: ***  (3 stjerner af 6)  
Kommentar: Træ og tyk, tropisk frugt. Tydeligvis nogen udvikling. En anelse tung (14 pct.).

 

Chianti Classico Riserva, Granducato 
Årgang: 2006
Drue: Sangiovese
Vintype: Rød
Land og distrikt: Italien, Toscana  
Forhandler: Føtex
Pris: 85 kr.
Karakter: ***  (3 stjerner af 6)  
Kommentar: Langt fra udrikkelig chianti med småsvag frugt. Ganske tynd præstation for en riserva fra et superår, men ikke helt skævt til prisen. Tre og en halv stjerne.

 

Nebbiolo Langhe, Renato Ratti  
Årgang: 2010
Drue: Nebbiolo
Vintype: Rød
Land og distrikt: Italien, Piemonte  
Forhandler: Philipson
Pris: 100 kr. v. 6 fl.
Karakter: ****  (4 stjerner af 6)  
Kommentar: Kirsebærfrugten er coated så meget i chokolade og træ, at den er delvis dækket. Men ellers pæn og måske letter træet lidt i løbet af nogen tid ?

 

Rioja Cantos de Valpiedra  
Årgang: 2008
Drue: Ej oplyst
Vintype: Rød
Land og distrikt: Spanien, Rioja
Forhandler: HJ Hansen/ Vinspecialisten
Pris: 100 kr.
Karakter: ***  (3 stjerner af 6)  
Kommentar: Typisk egehørmeren rioja, træet dækker for frugten, som er der bagved et eller andet sted. Tørrer ud i munden, formentlig grundet selv samme træ.

Se testens dyre vine over 150 kroner på side 4>>

Over 151 kroner 

 

Savennières, L'Enclos, Eric Morgat 
Årgang: 2009
Drue: Chenin blanc 
Vintype: Hvid 
Land og distrikt: Frankrig, Loire  
Forhandler: Grapewise 
Pris: 210 kr.
Karakter:  *****  (5 stjerner af 6)  
Kommentar: Meget smuk chenin-næse med stødte æbler, kvæde og hø. Frugten er let senhøstet konfiteret i stilen, med velafbalanceret fad. Imponerende koncentration hold i skak af flot syre. Formidabel til f.eks. til eksotisk mad. Fornuftig pris for den vare.

 

HRW Cabernet Sauvignon, Hendry 
Årgang: 2007
Drue: Cabernet
Vintype: Rød
Land og distrikt: Californien, Napa Valley  
Forhandler: Copenhagen Wine
Pris: 195 kr.
Karakter: **** (4 stjerner af 6)  
Kommentar: Ganske pæn næse med dyb og klar solbærfrugt. Her er en anelse sødme uden at vinen blivre for jammy. Udmærket koncentration og længde. Human pris for napa.

 

Gevrey Chambertin Evocelles, Charlopin-Parizot 
Årgang: 2005
Drue: Pinot noir
Vintype: Rød
Land og distrikt: Frankrig, Bourgogne
Forhandler: Victoria vine
Pris: 452 kr.
Karakter: *** (3 stjerner af 6)  
Kommentar: Særdeles mørk og maskulin bourgogne fra stor årgang, med masser af koncentration, tyngde og dyb frugt. Træet er desværre alt for dominerende .

 

Barolo Sottocastello, Ca'Viola 
Årgang: 2006
Drue: Nebbiolo
Vintype: Rød
Land og distrikt: Italien, Piemonte
Forhandler: Gerbola vin
Pris: 329 kr.
Karakter: **** (4 stjerner af 6)  
Kommentar: Modernistisk sag med elegant, floral næse som oser af saftig frugt. Der er bestemt også tyngde, krop og koncentration. Tilgængelig nu, men den massive garvesyre indikerer at 06 også kan gemmes. Fire og en halv stjerne.