Vintest: Al magt til Château Knud

Den pensionerede danske vinhandler Knud Kjellerup står endnu engang bag ugens testvinder.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der står en dansker bag ugens testvinder, Montagny 1. cru fra Noélie Laborde. Noélie Laborde er nemlig et synonym for huset Albert Sounit, hvis bagmand, Knud Kjellerup, er den tidligere ejer af importfirmaet Østjysk vinforsyning/Vinoble. Laborde-etiketten bruges i SuperBest, fordi Østjysk stadig har ene-import af Sounit-brandet.

Sounit ligger i Côte Chalonnaise i det sydlige Bourgogne, hvor man også siden 2005 har besiddet en ejendom med seks hektar i kommunen Montagny, Domaine Bernollin - mon ikke det er herfra, ugens testvinder stammer? Under alle omstændigheder er det en glimrende hvid bourgogne til prisen, ikke uden et vist fadpræg, men også elegant syrlig og mineralsk i højere grad end man er vant til i prisklassen.

Montagny appellationen er helt helliget hvidvin. At ugens testvinder er klassificeret som 1. cru, skal man ikke lægge alt for meget i - det er hele 200 ud af kommunens i alt 300 hektar. Laborde/Sounit har tidligere imponeret i disse spalter med bl.a. mousserende crémant de bourgogne, som er huset specialitet.