Vi »snyder« os til sundheden

Det halvt eller helt tilberedte convenience food vokser i popularitet. Men vi er nået langt siden forloren hare på dåse hittede i 70erne.

Foto: Thomas Lekfeldt Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Om fire dage skal det perfekte måltid stå på bordet. And, flæskesteg, brunede kartofler, syltet rødkål, brun sovs lavet fra bunden, risalamande. Alt skal laves fra bunden. Skal det ikke? Man kan jo »snyde« lidt. Gå ned i supermarkedet og hente en grundsauce, så melet ikke brænder på. Måske lige nuppe en allerede krydret og klargjort frilandsand med hjem fra Torvehallerne. Og en plasticpølse fyldt med økologisk risengrød, så du også har et forspring i forhold til desserten.

Nytårsaften er endnu nemmere at slippe rundt om. Bestil en af de komplette menuer til afhentning hos Cofoco eller hos restaurant Søren K i Den Sorte Diamant. Sidstnævnte byder på hummersuppe, foie gras, oksefilet og chokoladefondant kage. En komplet gourmetoplevelse, der formentlig overgår dine egne evner i et køkken. Det tager kort tid at hente og koster under 400 kroner per person. Men én ting er, at vi er begyndt at »snyde« med festmåltiderne. Det er hverdagen, der virkelig volder danskerne problemer.

»I mange danske hjem er der for travlt til, at livet kan gå op, hvis vi skal lave al mad fra bunden. For hverdagen føles for mange familier som at bo på en banegård. Manden kommer hjem fra arbejde, men skal styrte ud af døren og træne til en maraton. Kvinden kommer hjem fra arbejde, men skal skynde sig til sin yogatime. Og børnene skal hentes og bringes og passes,« siger direktør og livsstilsekspert for Pej Gruppen, Louise Byg Kongsholm.

Men de kræsne danskere propper ikke hvad som helst i munden, når det gælder convenience food – eller på dansk bekvemmelighedsmad. Ifølge ernæringsekspert, forfatter og foredragsholder Per Brændgaard er den gammeldags frysepizza en uddøende race.

»Der er to trends lige nu, der smelter sammen og udgør en ny trend. Det er vores hang til sund og økologisk mad, og så er det convenience food. Resultatet er, at markedet for sund mad, der er helt eller delvis tilberedt på forhånd, eksploderer i disse år,« siger Per Brændgaard.

Det oplever man også hos Coop Danmark, der tidligere på året skønnede, at de samlet set solgte ti procent flere convenience food-produkter i 2013 i forhold til 2012. Men særligt de sunde varer har vist sig at være voldsomt populære i år. Ikke mindst har Coop fordoblet salget af færdigblandede salater, og i 2015 regner de med en endnu større stigning i salget af netop de grønneste produkter. Ikke mindst, fordi de er i gang med at produktudvikle endnu flere varianter i den populære serie.
»Sundhedsbevidstheden og travlheden er to af tidens stærkeste trends. Derfor er børnefamilier vilde med salaterne og for eksempel skiveskårede champignoner. Men »gammeldags« convenience food som frysepizzaer og færdigretter som forloren skildpadde på konserves er der ikke mange, der køber længere,« siger Coop’s informationsdirektør Jens Juul Nielsen.

Nye koncepter manifesterer sig i disse år i landet. Et af dem, der efterhånden har godt fat i danskere omkring større byer, er grab’n’cook-fænomenet. Et madsted af netop det navn åbnede i 2013 i Nordre Frihavnsgade, Østerbro. Her kan kunderne hente såkaldte »gourmetposer«. I dem er der en opskrift og samtlige ingredienser, man har brug for. Alt er præcist afmålt, så madspild undgås. Og – naturligvis – er der tale om 100 procent økologiske råvarer.
»Mange af os har stadig den opfattelse, at rigtig mad skal laves fra bunden. Og det gør man jo faktisk, når man bruger Grab’n’cook eller får tilsendt varer fra Årstiderne. Vi slipper for at bruge tiden på at løbe rundt i alle mulige butikker, men vi får stadig de sociale oplevelser, det kan give at lave mad sammen. Med andre ord går vi direkte til det, mange af os godt kan lide,« siger Per Brændgaard.

Ernæringseksperten ser desuden sundhedsfaktoren sprede sig til flere af de historisk set usunde spisesteder i disse år. For eksempel er der kommet en del grønnere pølsevogne til i det københavnske bybillede de senere måneder og år. Han nævner Den Økologiske Pølsevogn – DØP – som eksempel. Dér serverer de klassiske grillpølser. Men der er også unghønepølser med havtorn og persille, gedepølser med hyben og brændenælde samt 100 procent vegetarpølser på menuen. Desuden kan man vælge at få en klat rodfrugtsmos ved siden af den hjemmelavede, økologiske ketchup.
»Igen ser vi, hvordan flere trends smelter sammen. Den oprindelige convenience food, pølsevognen, får en renæssance. Det kan forklares med den sædvanlige »tilbagevenden til rødderne«. Det er næsten en Morten Korch-romantisk længsel efter pølsevognen, der kombineres med gourmet, velsmag, sundhed, bæredygtighed og gode råvarer. Ting, der er uomgængelige i dag,« siger Per Brændgaard.

Convenience-produkter kom oprindeligt på markedet herhjemme i 70erne, da kvinderne kom på arbejdsmarkedet og skulle have »hjælp« i køkkenet. Men for tiden sker der altså en større udvikling inden for et ellers stagneret produktområde. Sådan lyder det fra trend-bureauet Pej Gruppen, der studerer de nyeste mad-tendenser på lige fod med mode inden for tøj og interiør. For ifølge direktør Louise Byg Kongsholm siger de enkelte dele lige meget om vores livsstil og forbrugermønstre. Convenience food har i særlig grad været under firmaets lup de senere år.
»Vi har set en hakkende start, og vi har set en række bekvemmeligheds-produkter og producenter, der ikke overlevede. Men nu synes mange at have fundet opskriften. Som forbrugere har vi desuden skullet vænne os til, at convenience food ikke er lig med usund fast food. Det lod vi os hæmme af i starten,« siger Louise Byg Kongsholm.

Blandt de varer, der har måttet lade livet, var de på forhånd hårdkogte og afskallede æg, man indtil i sommer kunne finde i Coops butikker. På mange måder passede ægget godt ind i flere af tidens trends, men det var ikke økologisk, og holdbarheden var for kort.
»Det er sandt, at de æg fik en del omtale, da vi tog dem ind i butikkerne. Men salget levede slet ikke op til det, vi regnede med, så de røg ud af hylderne igen. Men det ændrer ikke på, at selve tendensen om sundere convenience food er det stik modsatte. At den type produkter i det hele taget vinder stærkt frem for tiden, og at vi og producenterne produktudvikler meget for at finde på nye typer varer, der passer til forbrugerne,« siger Jens Juul Nielsen fra Coop.

Louise Byg Kongsholm fremhæver især de halvfærdige produkter som store succeser. Det er de allerede æltede og formede fuldkornspizzabunde, der ligger i køledisken i ethvert supermarked. Det er AMOs fuldkorns-speltbolle-blandinger. Det er Coops førnævnte salatblandinger. Og det er de blege, forbagte boller, der blandt andet findes hos Irma.
»Det er som om, at der er opstået en kontrakt mellem producent og forbruger om, at forbrugeren bliver hjulpet frem til dørtrinnet, men ikke længere. Inde i husene vil vi selv sætte vores præg på maden,« siger Louise Byg Kongsholm.

De klassiske producenter af convenienceprodukter er den senere tid skiftet til grønnere produkter. Eksempelvis fås Dolmios tomatsaucer nu i økologiske varianter. Og i 2015 vil 13 af de vigtigste grøntsager og krydderurter i Knorrs produkter udelukkende komme fra 100 procent bæredygtig dyrkning.
»Der er ingen tvivl om, at det er blevet bredere accepteret at benytte sig af convenience food i dag. I hvert fald så længe det er økologisk og lækkert nok, « siger Kongsholm.

Per Brændgaard er enig i, at netop kvaliteten essentiel. Derfor skal man i visse sammenhænge være varsom med, hvordan man serverer den bekvemme mad for sine gæster.
»Nogle tænker stadig på convenience som at snyde, og gæster kan føle sig mindre værdsat, hvis de har fornemmelsen af at blive spist af med fast food, når de kommer på besøg,« siger Brændgaard.

Louise Byg Kongsholm kalder det tankevækkende, at vi forsøger at spare tid på indkøb og madlavning, nu når vi elsker at se andre gøre de samme ting.
»Hvis vi tager de tilgængelige tv-kanaler herhjemme, så vises der mellem 140 og 150 madlavningsprogrammer hver uge. Dem elsker vi at se, men vi kunne et eller andet sted lige så godt bruge den tid på selv at handle ind og lave al maden fra bunden,« siger hun.