Verdens 20 bedste champagner

Søren Frank har været til dekadent maratonsmagning af de bedste rosé champagner – hovedsageligt fra topårgangen 2002.

ARKIVSOLO - Rosé champagne smagning på Skt. Petri Hotel Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For mit vedkommende starter nytårsforberedelserne allerede i november, når jeg modtager invitationen til årets Top 20-champagnesmagning. Sådan har det været de sidste 15 år. Årgangene skifter i sagens natur, og det samme gør adressen. Vi har været på d’Angleterre, Nimb, Sølyst, Den Sorte Diamant og sågar Noma, men programmet er altid det samme og følges med nærmest rituel punktlighed:

Festlighederne starter kl. 14 med selve smagningen af de 20 bedste champagner, som arrangøren, Jørgen Krüff fra L’Esprit du Vin, er i stand til at opdrive. I år således roséchampagnerne fra 2002-årgangen kombineret med de bedste non vintage roséer fra de producenter som blandt andre Krug og Selosse, der ikke laver årgangsrosé.

Der er tale om det, man på nudansk kalder silent tasting. Smagelokalet er tyst som et gravkammer, mens omkring 13-14 professionelle – journalister, vinhandlere, sommelierer og et par enkelte private honoratiores, som har lagt 3.000 kr. – blindt smager sig gennem de 20 vine. Altid med en Deloitte-delegation på siden, så der ikke er nogen slinger i valsen, når resultatet skal gøres op.

Det tager gerne tre-fire timers tid at smage sig gennem prestigeboblerne, så der er normalt lige et par minutter at strække ben i, inden det går løs igen med aperitiffen før aftenens champagnemiddag. Ovenpå smagningen af de store prestigechampagner går øvelsen nu ud på at nulstille vores ganer, før vi igen kan bygge op til crescendo senere på natten. Det er med andre ord basis-champagner, som er i spil, men derfor er der nu ingen grund til at kede sig, mens vi skyller østers ned. En hel stribe af forskellige champagner er linet op i kølerne på bardisken, og i anledning af, at Top 20-smagningen i år er henlagt til jazzhuset The Standard, fyrer den ungarske sangerinde Nikoletta Szoke fra Budapest Jazzclub et hurtigt sæt af fra hoften, mens vi kalibrerer vores ganer med basisbobler.

Kl. 19 går vi til bords – same procedure as last year – og spiser os gennem en ekstensiv middag parret udelukkende med forskellige champagner. Der har været mindeværdige matches gennem tiden, ikke mindst præsterede Krug 1989 magnum flere år at ledsage substantielle vildtretter som f.eks. d’Angleterres krondyr og Nomas moskusokse. Til sidst rundes natten af med fri champagnebar – vel at mærke ikke med basisvarer, men med de tunge prestigechampagner fra Dom Pérignon og co.

Det er altid svært at være dagens første vin. Smagsløgene skal jo lige vågne og vænne sig til at arbejde, og måske er det en af grundene til, at en af forhåndsfavoritterne – Dom Pérignon (DP) – kommer knap så godt fra start. Hvor den almindelige hvide DP bestemt kan være en ganske dejlig drik, når den får et par årtier på bagen, ryger den nyaftappede DP sjældent op i min Top 10. Men DP rosé (der koster to og en halv gang så meget som den hvide) er imidlertid en helt anden sag, det kan være en uhyre sexet, fløjlsagtig drik. Men ak, om første vin, som senere viser sig at være DP, noterer jeg: »Ferskenfarvet mellemvare, ikke meget rød frugt. En del autolyse (bærmekontakt) – definitivt stort hus. 89 point« – hvilket kun rækker til en placering i den nederste halvdel af klassementet.

Det pudsige er, at jeg faktisk gætter den efterfølgende vin, Moët & Chandon grand vintage rosé (som er DP’s lillesøster, eftersom DP også er ejet og lavet af Moët) til at være selve DP og sender den lige ind på min femteplads med 92 point og ordene: »DP-agtig med kolonialforretning (autolyse). Mere rød frugt, mere tør – i det hele taget meget mere af det hele.«

I glas nr. 3 følger endnu en af favoritterne. Bollingers Grande Année, som faktisk ender med at være den af årgangschampagnerne fra 2002, som klarer sig bedst hos den samlede jury: Jeg er lidt mere lunken, Bolly når ikke ind på min top 10 med sin kombination af storhusagtig kolonialbutik og næsten cognacsagtigt fadpræg i form af bl.a. valnødder.

Og sandelig om ikke smagningens overordnede vinder er i glas nummer 4, nemlig det lille luksushus Krugs rosé, som ikke bærer årgangsbetegnelse. Krüff er ikke bare en stor champagnenørd, men også en stor drillepind, så Krugs rosé optræder i hele tre udgaver i løbet af blindsmagningen: Første udgave, eftermiddagens vindervin, eksporteret fra Champagne i 2008, en senere udgave eksporteret i år, og endelig en Krug i halvflaske (eksport 2009). Hvor jeg er knap så glad for halvflasken, som altid er et risikabelt format, bedømmer jeg de to andre som helt i top og på samme niveau, begge til 93 point, hvilket ikke kommer bag på mig, eftersom Krug altid er en af mine favoritter. Begge er superelegante, perfekt afbalancerede mellem power, dybde og elegance. Jo, fadlagringen skinner igennem i form af nøddeagtigt præg, men på en meget subtil facon.

En vin viser sig dog at overgå de to Krug’er i min bog: Som nummer 14 i glasset kommer Henri Guiraud Code noir i magnum version, som imponerer mig med sin saftighed og sin dybe næse, som for første gang i løbet af eftermiddagen viser utvetydige pinot noir-træk i form af fløjl, underskov og trøffel, som udløser 94 point. Igen har drillepinden Krüff været på spil, for Code noir optræder desuden i anden version i en enkelt flaske – også med trøffel, tydeligt træ og her også et strejf af vildgær – som jeg giver 92 point. Netop Code noir rosé i magnum går igen senere på aftenen til middagen i det tilstødende lokale, Studio, hvor den akkompagnerer Torsten Vildgaards stegte hummer med hindbær.

 

Hvor rosé og hummer er en relativt klassisk kombination, som man før har fået serveret på restaurant, så er aftenens vindervin Krug rosé virkelig sat på en prøve op imod Vildgaards lakridsglacerede andebryst med blåbær og gran. Aftenens bedste match i min bog er dog slet ikke en rosé, men derimod Marguets hvide 2006 Sapience (se MS 25/5-2014), som med sin svagt oxiderede tone passer guddommeligt til pocheret æg, comté ost, trøffel og spinat.

FORHANDLERE

esprit-du-vin.com

moet-hennessy.dk

vinentusiasten.dk

hjhansen-vin.dk

philipsonwine.com

loegismose.dk