Topkok forlader Kong Hans

Thomas Rode forlader efter 17 år som køkkenchef på Kong Hans restauranten for at koncentrere sig om foredragsvirksomhed og arbejde i Løgismose-koncernen, der også står bag Kong Hans

Thomas Rode Andersen er chefkok på michelinrestauranten Kong Hans. Han er aktuel med en ny bog om livet i kulisserne i kokkebranchen. Han er stor fortaler for stenalderkost, også kaldet palæo, hvor han senest har været konsulent for en ny restaurant i Torvehallerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Camilla Rønde
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er vagtskifte på en af byens fine gamle restauranter, Kong Hans i Vingaardstræde.

Thomas Rode forlader Kong Hans efter 17 år på posten som køkkenchef og afløses af Mark Lundgaard, der  er uddannet på Fakkelgården og er i dag køkkenchef på restaurant Sletten. 

Han har, oplyser Kong Hans i en pressemeddelelse arbejdet på blandt andre Falsled Kro og Ruth Hotel samt de trestjernede restauranter Auberge de l'ill i Alsace og Alinea i Chicago.

Thomas Rode fratræder til næste sommer, men Mark Lundgaard tiltræder allerede i april måned, hvor de to så i en periode vil køre parløb. Thomas Rode vil præsentere en række af sine signaturretter for restaurantens gæster.

Thomas Rode har været ansat på Kong Hans i 17 år, men har især i de seneste år brugt energi, også uden for restauranten, hvor han dels har medvirket i Kanal 5-programmet Fire til Middag, men også som kogebogsforfatter til bøger om stenaldermanden, hvis danske frontmand, det næppe er for meget at kalde ham.

Læs hvorfor successen gjorde Thomas Rode nervøs

Thomas Rode vil bruge sin tid på den stenaldermad og tilhørende træning, som han i foreløbigt to kogebøger har hyldet, samt løse opgaver for Løgismose, ejet af Grønlykkefamilie, der også ejer Kong Hans, Summerbird og Falsled Kro.

Thomas Rode har været køkkenchef siden 1996, hvor han afløste Daniel Letz.