Toilettabu koster liv

Meget få danskere tør tale med deres læge om afføringsproblemer. Det betyder, at alvorlige sygdomme som tarmkræft først fanges sent. Den sene diagnose øger dødeligheden markant.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvert år bliver omkring 4000 danskere diagnosticeret med kræft i tyk- og endetarmen, og antallet har de seneste mange år været støt stigende.

Hos Kræftens Bekæmpelse venter man, at tallet fortsat vil stige:

- Tyktarmskræft er en af de fire store kræftformer, og det er generelt en kræftform, der opdages sent. Derfor er prognosen heller ikke specielt god. Kun 50 til 55 procent overlever mere end fem år efter. Så der er generel plads til forbedring, siger Iben Holten, overlæge og projektchef hos Kræftens Bekæmpelse.

Hun forklarer, at symptomerne på tarmkræft er skiftende afføringsvaner, fornemmelsen af ikke at være helt tømt efter toiletbesøg, samt ondt i maven.

Ifølge Iben Holten er det især mændene, der ikke går til lægen. Kun én procent af henvendelserne hos de praktiserende læger omhandler afføringsvanskeligheder, på trods af at en femtedel af alle danskere lider af forstoppelse:

- Der er stadig en vis blufærdighed og forskrækkelse omkring mave og tarmproblemer. Det er ikke et ligeså oplagt emne omkring middagsbordet. En knude i brystet og lignende er mere håndgribelig at gå til lægen med, siger hun.

Iben Holten fortæller, at det har enorm betydning for det videre behandlingsforløb, hvornår i forløbet kræft i tarmen bliver opdaget. Og her er det altafgørende, at personer med afføringsvanskeligheder og andre fordøjelsesproblemer søger læge.

Danske læger revses

Ifølge Sundhedsstyrelsens rapport »Anbefalinger vedrørende screening for tyk- og endetarmskræft« fra 2012 er dødeligheden for tarmkræft højere i dk end i resten af Skandinavien. Derfor vedtog den tidligere regering som et led i Kræftpakke 3, at alle mellem 50 og 75 år skal tilbydes screening for sygdommen hvert andet år. Tilbuddet om screening træder dog først i kraft i 2014.

Og der er ifølge læge og forfatter Søs Wollesen en forklaring på, hvorfor dødeligheden for tarmkræft er høj her i landet:

- Danske læger bliver revset i resten af verden, fordi vi ikke interesserer os for vores patienters afføring. Vi skal som læger blive meget bedre til at spørge ind fordøjelse- og toiletvaner. Det er helt på linje med søvn- og spisevaner, siger hun.

Søs Wollesen arbejder i øjeblikket på en bog om, hvordan man opnår en sund fordøjelse, og hvilke signaler ved fordøjelsen, som man skal være opmærksom på.

Speciallæge i mave-tarm-kanalen Dennis Raahave, overlæge, dr. med, oplever også, at danskerne har svært ved at tale om deres fordøjelsesproblemer:

- Ofte har folk gået med deres problemer i flere år, før de henvender sig hos lægen. Og der er undersøgelser, der tyder på, at ubehandlet forstoppelse kan føre til uhensigtmæssige forandringer i tarmen - i værste fald kræft.

Læs mere hos Kræftens Bekæmpelse

Læs mere om vores anstrengte forhold til toiletvaner og afføring i Berlingske på lørdag.