Tømmermænd kommer ikke af alkohol

Det er ikke mængden af alkohol, der bestemmer, hvor mange tømmermænd du får dagen derpå, men enzymer og gener.

Tømmermænd dagen derpå skyldes ikke mængden af, hvor meget du har drukket, men dine enzymer og gener. Fold sammen
Læs mere
Foto: ERNST VAN NORDE

En dundrende hovedpine, kvalme og træthed – det er, hvad du står tilbage med dagen efter en våd bytur, hvor cocktails og shots blev skyllet ned på stribe. Tømmermændene er uundgåelige.

Men hvorfor er det lige, at den ven, som du var sammen med hele aftenen, og som drak præcis det samme som dig, har det fint? Han er bare lidt træt, men har endnu ikke set skyggen af tømmermænd.

Ifølge professor i genetisk epidemologi på Kings College i London, Tim Spector, er det meget muligt, at to personer, der drikker lige meget alkohol, reagerer forskelligt.

Det kommer ikke an på, hvor meget man drikker, for alkohol i sig selv er ret harmløst, skriver professoren i en artikel i The Guardian.

Sagen er nemlig den, at når vi har drukket alkohol, er der nogle enzymer i vores krop, der begynder at omdanne alkoholen til det giftige stof acetaldehyd, der er skyld i, at vi får det dårligt. Og jo længere tid, det giftige stof er i kroppen, jo længere tid må du og din lever døje med symptomerne for tømmermænd.

Men der er hjælp at hente fra andre enzymer i kroppen.

Disse andre enzymer har nemlig til opgave at nedbryde acetaldehyden, men fordi mængden af de »gode« enzymer er forskellig fra person til person, kan vi opleve symptomerne for tømmermænd forskelligt.

Tim Spector skriver, at mange øst asiatiske folk bærer på en mutation i et gen, der øger den hastighed, hvormed acetaldehyd bliver dannet. Det betyder – sammenlignet med for eksempel kaukasiere – at folk fra Østasien ender med en lang række flere bivirkninger såsom rødme og kvalme, efter at de har drukket.

Det er Janne Tolstrup, der er forskningsleder, dr.med., ph.d. og cand.scient. i humanbiologi ved Center for Alkoholforskning på Syddansk Universitet, enig i.

»Det er rigtig nok, at enzymerne betyder noget, men det er mest i forskellen blandt personer af europæisk afstamning og personer af asiatisk afstamning. Så forskellen i hvor mange tømmermænd man får, danskere i mellem, kan ikke forklares ud fra disse enzymer. Forskellen i de enzymer, der nævnes, skyldes primært genetiske forskelle,« siger hun.

Og lige netop genetikken spiller en stor rolle, når det drejer sig om, hvor meget af det giftige stof acetaldehyd en person kan producere, og hvor hurtigt man kan komme af med den igen, forklarer professor Tim Spector.

Hans påstand bakkes op i en australsk undersøgelse fra 2014 med 4.000 tvillinger. Her viste forskernes resultatet, at modtageligheden for tømmermænd er genetisk bestemt. Derudover har andre studier af tvillinger ligeledes vist, at det at kunne lide smagen af alkohol, hvor meget man drikker og alkoholafhængighed er genetisk bestemte faktorer.