Stræk dine tanker og styrk din hjerne

Din hjerne kan formes mere, end man tidligere har troet. Ved at opsøge nye oplevelser og udfordringer kan du blive skarpere og forebygge demens, lover ny bog. På fredag åbner Experimentarium en udstilling om træning af hjernen.

Din hjerne er plastisk og kan formes mere, end forskere tidligere har troet. Illustration: Helle Scheffmann Fold sammen
Læs mere

Forestil dig, at du kan træne din hjerne, som du kan træne din krop. Ikke ved at smide den op på et løbebånd eller få den til at løfte tunge vægte, men med hovedbrud og nye oplevelser. Og at du på den måde kan opnå alt fra bedre hukommelse, overblik og reaktionstid til at forebygge demens.

Tanken er ikke så fjern, som den har været. Hvor øvelser og træningsprogrammer traditionelt har været målrettet selve kroppen, begynder hjernegymnastik at vinde indpas. På internet og mobiltelefon kan man finde rækker af minispil og guidede øvelser, der lover at forbedre alt fra hukommelse til overblik.

Og uden for den digitale verden slår Experimentarium på fredag dørene op for en ny udstilling om netop hjernetræning, mens bogen »Knivskarp« senere på måneden udkommer med øvelser for de små grå.

Udfordringer udvikler hjernen

Junglen af mental fitness er således i hastig vækst, og stadig mere forskning peger da også på, at hjernen er langt mere foranderlig og formbar, end man tidligere har troet.

For 20 år siden mente hjerneforskerne, at hver person var født med et bestemt antal hjerneceller, og at forandringer kun kunne finde sted i barndommen. Men i dag viser forskningen, at hjernen – også hos voksne – er et organ i konstant forandring, at den er plastisk. Faktisk tilpasser den sig hvert eneste øjeblik med både nye celler og forbindelser. Og ved at bruge den fornuftigt kan man derfor billedligt talt anlægge nye og hurtigere veje i hovedet.

»Men hjernetræning er mere end bare den her plasticitet. Hvis man for eksempel træner regnestykker, kan det ikke undre nogen, at man bliver god til at regne. Det, som her er interessant, er, at man ved at træne nogle ting tilsyneladende også kan blive bedre til andre. At man får en slags afsmittende virkning på relaterede omåder i hjernen,« siger hjerneforsker og overlæge ved Rigshospitalet Troels Kjær, som sammen med skuespiller Mikael Birkkjær står bag bogen »Knivskarp«.

I bogen opstiller Troels Kjær en række træningsprogrammer, som så at sige skal vride hjernen skarpere. Men selv hvis man ikke har tid til sådan et program, anbefaler Troels Kjær, at man udfordrer sin hjerne med en bred palet af små øvelser og udfordringer frem for kun at arbejde med de daglige rutineopgaver. For at udvikle hjernen bedst muligt gælder det nemlig om at bruge den på nye måder.

»Det gode ved at gøre noget igen og igen er, at det bliver automatiseret, og hjernen ikke længere skal bruge energi på det. Men når vi først når dertil, bliver hjernen ikke stimuleret i samme grad. I stedet kan man vælge at udvikle sig på andre områder. Den bedste måde at træne hjernen på er derfor at træne alsidigt. Lidt af det ene, lidt af det andet og lidt af det tredje. Hvis man skal være supergod til at spille skak, skal man selvfølgelig satse på det, men hvis man også vil have en god hjerne generelt, er det ikke nok at satse på én ting,« siger Troels Kjær.

Kræver stadig mere forskning

At alle former for øvelser gør hjernen skarpere på mere end et område, kan dog ikke nødvendigvis fastslås, forklarer professor Jesper Mogensen fra Institut for Psykologi ved Københavns Universitet. Her leder han grundforskningscentre for kognitiv neuro­videnskab og hjerneskade.

»Det er rigtigt, at hjernen ændrer sig fysisk og fungerer anderledes, når den bliver brugt. Det er der slet ingen tvivl om. I de fleste store undersøgelser måles effekten typisk efter to-tre måneder, og der ser man meget klare ændringer. Men faktisk ændrer hjernen sig hele tiden – inden for sekunder og minutter – og på den måde kan noget nær alt jo annonceres som hjernetræning.

Man kan selvfølgelig godt træne noget specifikt, men det kræver videnskabelig undersøgelse af hver enkelt øvelse at afgøre, om effekten af en opgave kan overføres til andet end lige den type træning,« siger Jesper Mogensen.

»Vi ved for eksempel, at drenge, der spiller meget computerspil, har en hurtigere indkodning i den visuelle hukommelse. De opfatter altså visuel information bedre, fordi be­­stemte processer i deres hjerne kører hurtigere – ikke kun når de spiller – og på den måde har deres spil en effekt. Men det betyder ikke, at ethvert andet computerspil med en given intensitet har den samme virkning.«

Hold hjernen spændstig

I sin bog forsøger Troels Kjær og Mikael Birkkjær imidlertid at vise, at hjernetræning kan forbedre os permanent på en række punkter. Selv om det delvist lykkes, skriver Troels Kjær selv i bogen, at der ikke er tale om et videnskabeligt bevis. Han erkender, at der endnu mangler endegyldig dokumentation på området, men håber, at flere alligevel bliver inspireret til at kaste sig ud i de mentale hjernevridninger.

»Hjernen kan ses som en muskel på den måde, at det gælder om at holde den ved lige. Og det skal man helst gøre hele livet. Ligesom kroppen går i forfald, når den ikke bliver brugt, gør hjernen det også. Men det er, som om de fleste kun i skoletiden for alvor træner hjernen og lærer nye ting. Voksne risikerer i højere grad at komme ind i en rutine, hvor de bare gør, som de plejer,« siger Troels Kjær.

Han forklarer, at selv helt små øvelser kan holde hjernen spændstig. For eksempel at løse en sudoku, huske ti ting fra dagen, at tage en anden vej hjem fra arbejde eller købe ind i en ny butik.

»Man skal ikke tro, at man bliver superekspert af at løse tre sudokuer, men det vigtigste er at vælge et område, som giver mening og bliver en del af din hverdag. Der har været meget diskussion af, om hjernetræningen hjælper, men da vi i bogen testede det på Mikael, så vi især en effekt med de øvelser, vi lagde i hans daglige liv. På den måde handler det i høj grad også om motivation, for at træningen skal have en effekt.«

Og der er da også positive effekter ved at holde gang i den grå masse mellem ørerne, forklarer Jesper Mogensen:

»I behandling af blandt andet hjerneskadede patienter er der stadig en stor videnskabelig interesse for hjernetræning. Og en potentiel forbedring er, at man kan holde demens i ave. Vi ved for eksempel, at folk, der taler to sprog, i gennemsnit får Alzheimers demens fire et halvt år senere en et-sprogede patienter,« siger han.

»De fleste af os kan få stærkere armmuskler eller løbe hurtigere, hvis vi træner, men der er meget få mennesker, der løber over 100 km/t. På den måde er der nogle begrænsinger – også for hjernen. Meget tyder på, at man skal have et anlæg for at opnå visse ting. Men i princippet kan alle have gavn af at anvende hjernen på bedst mulig vis.«

TV: Se mere om Experimentariums udstilling om hjernetræning her: