Skræmmekampagne virker på rygere

En ny undersøgelse viser, at uhyggelige billeder på cigaretpakker motiverer os til rygestop. Men kampagnen kan blive endnu mere effektiv, mener ekspert.

Billeder af syge lunger og ødelagt tandkød på pakken med cigaretter har en klar effekt på motivationen til et rygestop. Det viser en ny undersøgelse, som Epinion A/S har foretaget blandt 5.000 danskere for Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Danmarks Lungeforening. Fold sammen
Læs mere
Foto: LARS MØLLER

Billeder af syge lunger og ødelagt tandkød på pakken med cigaretter har en klar effekt på motivationen til et rygestop. Det viser en ny undersøgelse, som Epinion A/S har foretaget blandt 5.000 danskere for Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Danmarks Lungeforening.

Ifølge undersøgelsen har tre ud fire rygere lagt mærke til billedadvarslerne. Ud af dem siger hver femte, at billederne har øget deres motivation til at droppe cigaretterne. Det svarer til 150.000 rygere på landsplan.

- Vi kan ud fra undersøgelsen ikke vide, om billedadvarslerne direkte har betydet færre rygere. Men motivationen er den helt afgørende faktor for, at man kommer i gang med et rygestop, så det er en stærk indikation på, at billedadvarslerne bidrager til at begrænse omfanget af rygning. Og det gælder ikke kun rygestop, men også rygestart, siger chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen, Jørgen Falk.

Men billederne kan godt blive mere effektive, mener forskningschef Hans Dam Christensen fra Det Informationsvidenskabelige Akademi i København. Han har forsket i, hvordan billedadvarslerne virker på rygere.

- Mange undersøgelser peger på, at jo mere billederne fylder på pakken, des mere effektive er de. I Danmark er billederne forholdsvis små og sidder på bagsiden, siger Hans Dam Christensen.

I lande som Uruguay, Thailand og Brasilien er billederne mere hardcore og fylder mere på pakkerne. Og i Australien er man gået så langt, at alle cigaretpakker fra 1. december i år skal være ens: Have samme størrelse, udformning og farve med et skræmmebillede, der fylder 80 procent af pakken.

- Flere undersøgelser peger på, at ens pakker er det mest effektive. Og det er efterhånden på tale mange steder. Men det er klart, at tobaksproducenterne modarbejder det, siger Hans Dam Christensen.

Han forklarer, at cigaretpakkerne er blevet en visuel kampplads med producenterne på den ene side og de sundhedsfremmende myndigheder på den anden side, der hver kæmper for at få sit budskab frem.

De neutrale pakker og større billeder drøftes i EU i forbindelse med, at det nuværende direktiv fra 2001 skal fornyes.

- Personligt tvivler jeg på, at EU er klar til at gå så langt som i Australien. Det er et stort skridt, så man vil nok afvente og se evalueringerne dernede fra, siger Jørgen Falk.

Som direktivet ser ud nu, er det frivilligt for EU-landene at bruge billedadvarslerne. I Danmark har man dog siden februar 2012 taget skridtet videre og gjort det lovpligtigt. Billederne er ifølge Hans Dam Christensen mere effektive end de tekstadvarsler, der før stod alene på pakkerne.

- For det første taler billeder mere til vores følelser, så vi opfatter det som mere ulækkert. Samtidig fungerer billeder som en form for visuel bevis, siger han.

Han forklarer, at teksten »Rygning er farlig« for eksempel står stærkere, når den bakkes op af et billede af sorte rygelunger flankeret af almindelige, sunde lunger. Modsat vil billederne alene godt kunne misforstås.

- Hvis man for eksempel ser en gravid kvinde, der sidder og ryger, kan det jo tolkes som om, at det er godt at ryge under graviditeten. Derfor er teksten nødvendig, siger han.

I Danmark er effekten af billedadvarslerne ifølge undersøgelsen fra Epionion størst blandt unge. 29 procent af de 15–19-årige, der har bemærket billederne, har mindre lyst til at købe cigaretter som følge af billederne. Motivationen for at stoppe med at ryge hos de unge, der har bemærket billederne, er også større, nemlig 28 procent.

Følg også sundhedsstoffet på Facebook

Det skyldes ifølge Jørgen Falk, at mange af de unge endnu ikke er blevet stærkt afhængige - derfor er de mere modtagelig over for budskabet end folk, der har røget i adskillige år. Hans Dam Christensen mener, at det er en fordel for sundhedsmyndighederne, at især de unge reagerer på billederne.

- Tobakproducenterne ved godt, at de skal have fat i de unge. Hvis man først starter med at ryge som 30-årig, er det nemmere at stoppe, end hvis man starter tidligt, siger han.