Skjult folkesygdom i eksplosiv vækst i Danmark

Hver tiende dansker vil have sukkersyge om ti år, viser ny rapport. Og det koster samfundet dyrt.

Foto: Sophia Juliane Lydolph
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sukkersyge, der også bliver kaldt »den stille dræber«, er i hastig fremgang i Danmark. Det viser tal fra rapporten Diabetes Impact Study, der netop er blevet offentliggjort i det internationale tidsskrift Diabetic Medicine.

Det omfattende forskningsprojekt, som blandt andre Diabetesforeningen og Syddansk Universitet står bag, peger på en eksplosiv udvikling i antallet af diabetikere.

I dag har omkring 380.000 danskere diabetes. Rapporten fastslår, at det tal vil stige til cirka 650.000 i 2025. Og i 2040 vil diabetesforekomsten være steget til tæt på 1,2 millioner danskere.

Henrik Nedergaard, der er administrerende direktør i Diabetesforeningen, tøver ikke med at kalde udviklingen for »en helt vanvittig epidemi«.

»Det er et af verdens største forskningsstudier, som vi nu lancerer materialet fra. Og selv om jeg godt vidste, at det gik den forkerte vej, har tallene alligevel overrasket mig. Jeg havde ikke forestillet mig, at det stod så slemt til,« siger Henrik Nedergaard til BT.

Den kraftige stigning har ikke kun alvorlige konsekvenser for de mange danskere, der bliver ramt - den resulterer også i en kæmpe økonomisk belastning for det danske samfund, viser studiet.

Diabetes koster det danske samfund næsten 32 milliarder kroner om året. Heraf er den største udgift produktivitetstab på lidt over 13 milliarder kroner.

En af udfordringerne er ifølge professor Anders Green fra Syddansk Universitet, at læger opdager sygdommen sent.

»Der er allerede mange, der har tegn på følgesygdomme, når diagnosen stilles. Og det tyder på, at sygdommen har kørt i det stille, uden at man har været opmærksom på det. Problemet er, at nogle af følgevirkningerne er barske som for eksempel hjertesygdomme og nyreproblemer,« siger Anders Green, der er en af forskerne bag projektet.

Han peger også på, at danskerne selv kan gøre en indsats ved at forbedre deres livsstil:

»Man kan gøre meget selv ved at undgå uhensigtsmæssig levevis. Nogle er måske trætte af at høre på sundhedsprofeterne, men det er altså virkeligheden.«

Henrik Nedergaard mener, at der er behov for en ny national handleplan:

»Sygdommen river tæppet væk under sundhedsvæsenet og velfærdsdanmark, hvis vi ikke gør noget. En god ramme for kampen mod diabetes vil være en ny national handleplan, som sætter klare mål for forebyggelse, behandling og opsporing af uopdaget diabetes,« siger han.