Sælg dine madrester - eller køb andres

Dinnersurfer.com er en social platform, hvor man kan købe hjemmelavet mad eller sælge sine madrester til andre. Kasper Krægpøt, er studerende og en af initiativtagerne bag dette.

Foto: Jens Astrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvordan fik I ideen til Dinnersurfer?

»I forbindelse med et andet projekt arbejdede vi til sent, så vi spiste ret meget take away og junk food i den periode. Og så tænkte vi: Hvorfor kan vi ikke komme hjem til nogle andre og lige hente noget mad? Og så gik det op for os, at det var en ret god idé, og at det burde kunne lade sig gøre at sprede tilgængeligheden af hjemmelavet mad som alternativ til den usunde takeaway. For der er helt klart et behov for det, fordi folk har mere travlt.

Hvad er formålet?

Formålet er egentlig flerfoldigt. I begyndelsen tænkte vi, at det ville give god mening, at private mellem hinanden køber og sælger mad. For det er svært at lave mad til en eller to personer, eller hvis man ofte ikke er hjemme. Det udviklede sig så til, at der var en gevinst, fordi man kan sælge sin overskydende mad i stedet for at smide den ud. Men vi ser faktisk mere og mere, at brugerne også begynder at lægge vægt på at dele madoplevelsen. De har måske en signaturret og siger »min spaghetti bolognese smager rigtig godt« - og så vil de gerne give andre en god oplevelse gennem mad. Det er en form for fællesskab.

Men er det ikke lidt ulækkert?

Vi opfordrer heller ikke folk til at lave mad, smide det i køleskabet og smide det på, hvis de ikke får det spist. Men man kan købe den store bakke med oksekød, lave en ret og så sælge noget af den og på den måde dele madoplevelsen med nogen. Ifølge fødevarelovgivningen er det den private kok, der har ansvaret, hvis en af køberne bliver syge - ligesom hvis du inviterer nogen hjem og giver dem salmonellaforgiftning. Så er det dit ansvar. Men vi har ikke oplevet, at nogen er blevet syge, og man kan anmelde kokkene på siden ved at give dem stjerner. Når man laver mad til andre, bliver man måske også lidt bedre til at vaske hænder, og vi opfordrer kokkene til at følge alle Fødevarestyrelsens retningslinjer. Men vi kan desværre ikke kontrollere de enkelte kokke.

Hvad koster maden?

Det er helt op til kokkene, men nogle sælger suppe til fem kr. eller forårsruller til fem eller syv kroner per styk. Andre går helt op til 50-70 kroner per ret. Vi vil ikke gå ind og blande os, for hvis man laver en ret med frilandsøkologisk oksekød, er det selvfølgelig dyrere end at gå ned i fakta og købe nogle kartofler og porrer og så lave en suppe.