Sådan genkender du en mentalt ustabil: 800.000 danskere lider af en personlighedsforstyrrelse

MODELFOTO. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Læssøe

Et sted mellem hver 7. og 10. dansker har en personlighedsforstyrrelse. Kun 3 procent er i kontakt med psykiatrien. Resten går rundt mellem os andre. Find ud af, hvordan du omgås de paranoide, skizoide og følelsesmæssigt ustabile. Måske er du selv en af dem?

Er du mistroisk, tvangspræget og let at hidse op? Eller kender du en, der er? Op mod 800.000 danskere - svarende til op mod hver 7. - går ifølge Sundhedsstyrelsen rundt med en personlighedsforstyrrelse. Et såkaldt ekstremt følelsesliv - som igen og igen bringer dem i konflikt med familie, kæreste, kolleger og - for nogles vedkommende - endda loven.

”De alment menneskelige træk, som vi alle kender og har, kommer til udtryk i en ekstrem udgave hos de personlighedsforstyrrede,” forklarer psykiater  og overlæge Torben Heinskou fra Psykoterapeutisk Center Stolpegård i Gentofte.

OPRET ABONNEMENT PÅ B PLUS og læs om de mange aspekter af persnolighedsforstyrrelse og hvordan man kan blive rask hvis man er mentalt ustabil.

Det får du:

  • Artikel: 800.000 danskere lider af en personlighedsforstyrrelse
  • Oversigt: Sådan opfører en personlighedsforstyrret sig
  • Overlæge: Skaden ligger i generne - eller i barndommen
  • Artikel: Sådan bliver man rask
  • Guide: Sådan håndterer du en personlighedsforstyrret tæt på dig

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra B PLUS her.


Et sted mellem hver 7. og 10. dansker har en personlighedsforstyrrelse. Kun 3 procent er i kontakt med psykiatrien. Resten går rundt mellem os andre. Find ud af, hvordan du omgås de paranoide, skizoide og følelsesmæssigt ustabile. Måske er du selv en af dem?

Er du mistroisk, tvangspræget og let at hidse op? Eller kender du en, der er? Op mod 800.000 danskere - svarende til op mod hver 7. - går ifølge Sundhedsstyrelsen rundt med en personlighedsforstyrrelse. Et såkaldt ekstremt følelsesliv - som igen og igen bringer dem i konflikt med familie, kæreste, kolleger og - for nogles vedkommende - endda loven.

”De alment menneskelige træk, som vi alle kender og har, kommer til udtryk i en ekstrem udgave hos de personlighedsforstyrrede,” forklarer psykiater  og overlæge Torben Heinskou fra Psykoterapeutisk Center Stolpegård i Gentofte.

”Der er typisk meget drama omkring dem, fordi de render ind i så mange forskellige problemer,” forklarer psykolog Lotte Starch Sørensen fra distriktspsykiatrien på Frederiksberg.

Typiske karaktertræk hos de personlighedsforstyrrede tæller svært ved at styre sit temperament, trang til at være i centrum, overfølsom over for andres kritik og svært ved at mærke skyldfølelse.

Mere normalt end astma

Hvis det alt sammen lyder bekendt, er det ikke så underligt. For med 800.000 ramte danskere, er det langt mere ’normalt’ at være paranoid, skizoid, tvangspræget eller følelsesmæssigt ustabil, end at have astma eller diabetes. Der er da også tale om almindelige karaktertræk og følelser, der blot hos den forstyrrede får et gevaldigt nøk op.

”Mange mennesker kender frygten for at blive forladt, men vi går ikke rundt og er angste hele dagen. Hos den forstyrrede kan det blive til stor angst for at være alene,” forklarer Torben Heinskou.

Han understreger, at man sagtens kan være mistroisk, have en lille ansvarsfølelse eller være indadvendt, uden at have en personlighedsforstyrrelse. Ligesom man også kan være ekstra ængstelig eller usikker i en periode, fx i forbindelse med en depression, uden, at der er noget dybere galt med personligheden.

”Men afviger personligheden generelt meget fra gennemsnitsmennesket, kan det betyde, at man har en personlighedsforstyrrelse,” lyder det fra Torben Heinskou.

Mange helt almindelige danskere kender fx ubehaget ved at sige fra. Hos en personlighedsforstyrret bliver det til aggressivitet.

”De flejner. Det er deres måde at sige fra på,” forklarer Torben Heinskou.

Det går især galt, når de personlighedsforstyrrede møder andre mennesker.

”De bliver hurtigere følelsesmæssigt oprørte, fordi de føler sig misforstået, svigtet eller på anden vis afvist,” fortæller Lotte Starch Sørensen.

”De skaber problemer for sig selv og andre og er ofte svært tilpasselige på arbejdspladsen, da der ofte kommer konflikter,” supplerer Torben Heinskou.

Pinagtigt og svært

Blandt de 8-9 forskellige personlighedsforstyrrelser, der findes, er borderline og ængstelig de mest udbredte. Trods drama og konflikter i hverdagen, går personlighedsforstyrrelsen dog mest ud over dem selv.

“De er ikke farlige, men det kan være pinagtigt og svært, fordi vi som samfund forventer, at vi kan omgås hinanden på en mere eller mindre uproblematisk måde,” forklarer Torben Heinskou.

OVERSIGT: SÅDAN OPFØRER EN PERSONLIGHEDSFORSTYRRET SIG

 

Borderline

Personen er følelsesmæssigt ustabil. Handler impulsivt uden at tænke på konsekvenser. Har svært ved at styre sit temperament. Kommer let i konflikt og har problemer med at bevare nære forhold. Svinger mellem meget positive og meget negative følelser for andre mennesker. Har ofte en usikker identitetsfølelse, og ændrer mening alt efter hvem, de er sammen med.

Histrionisk

Personen lever meget i sine følelser. Vil være i centrum. Det, de siger og gør, er præget af store følelser og virker som skuespil. De er meget optaget af eget udseende og af at tiltrække det modsatte køn. Forførerisk, men ofte på et overfladisk plan, hvor følelserne hurtigt kan skifte. Flest kvinder.

Narcissistisk

Personen føler sig som noget helt specielt og forventer at blive behandlet bedre end andre. Meget optaget af rigdom og berømmelse. Bliver vred, hvis nogen kritiserer eller står i vejen for deres planer. Har svært ved at sætte sig ind i andres situation. Lægger stor vægt på, hvilken titel de har, hvordan de bor, og hvilken bil de kører i. Bag storhedsfornemmelserne gemmer sig dyb usikkerhed og tomhedsfølelse.

Skizoid

Personen trækker sig fra følelsesmæssig og social kontakt med andre mennesker, fordi de er bange for at blive afvist. Har trang til at være alene med sig selv og finder derfor ofte en interesse, de bruger meget tid på. Vælger ofte job, hvor de har mulighed for at arbejde alene. Dobbelt så mange mænd som kvinder.

Paranoid

Personen er mistroisk og har mistillid til andre. Følsom over for nederlag, og reagerer let med vrede og afvisning, hvis noget går dem imod. Mener ikke, det er dem selv, der er noget i vejen med. Andre er forkert på den. Føler sig dygtigere end de fleste andre. Lægger vægt på at være uafhængig af andre, og har det ofte bedst med at et arbejde, hvor de selv bestemmer. Flere mænd end kvinder.

Ængstelig

Personen er nervøs, anspændt og usikker. Føler sig mindreværdig. Stort behov for anerkendelse. Overfølsom over for at blive afvist eller få kritik. Undgår at knytte sig for tæt til andre for ikke at blive afvist. Kommer let til at leve et tilbagetrukket og ensomt liv. Mange ting, de ikke kan, fordi de er for fokuseret på de mulige farer ved det, fx køre på cykel eller i bil.

Dyssocial

Personen har svært ved at mærke skyldfølelse. Opfører sig ligegyldigt eller afstumpet over for andre. Bliver let frustreret, aggressiv eller voldelig. Skyder skylden på andre og bortforklarer de negative konsekvenser af egne handlinger. Risikerer at komme ud i kriminalitet eller misbrug. Tidligere hed det psykopati. Viser sig ofte allerede i puberteten, hvor de får problemer i skolen, laver hærværk og tyverier. Langt flere mænd end kvinder.

Dependent

Personen er meget afhængig af andre mennesker. Har ikke lyst til at stille nogen krav til andre. Føler sig hjælpeløs, når de er alene, fordi de er bange for ikke at kunne klare sig selv. Tør ikke selv tage vigtige beslutninger, men overlader det til andre, som de underordner sig. Flest kvinder.

Tvangspræget

Personen er udpræget ordensmenneske. Går højt op i detaljer, regler og skemaer. Forsigtig, usikker og behov for at kontrollere andre mennesker. Føler et stort ansvar og er udpræget samvittighedsfuld og perfektionistisk. Stædig og rigid. Virker ofte alvorlig, kontrolleret og glædesløs. Flere mænd end kvinder.

Kilde: Netpsykiater.dk

OVERLÆGE: SKADEN LIGGER I GENERNE - ELLER I BARNDOMMEN

Personlighedsforstyrrelse bliver ofte opdaget sent i livet eller aldrig, selvom skaden er medfødt eller opstået allerede i barndommen.

Personlighedsforstyrrelser er ikke noget, der pludseligt opstår.

”Det har som regel en lang historie. Ofte opdager vi det hos unge mennesker, men det kan som regel spores helt ned i børnealderen,” fortæller psykiater og overlæge Torben Heinskou.

Genetikken udgør 50 procent af de faktorer, der fører til en personlighedsforstyrrelse. Men også opvæksten tidligt i livet er afgørende.

”Det ser ud til at være en meget væsentlig faktor, om man har en tryg tilknytning til sine forældre. Har man oplevet grænseløshed eller overgreb i barndommen, er man disponeret for at få en personlighedsforstyrrelse,” forklarer psykiater Torben Heinskou.

Op mod 50 procent af dem, der lider af en personlighedsforstyrrelse, har været udsat for traumer eller overgrebslignende situationer i deres liv. Rigtig mange er også blevet mobbet, fortæller psykiateren:

”Sådan noget sætter sig i et menneske. Især hvis det er noget, der har gentaget sig, og man ikke har fået repareret på det.”

Kun 3 procent af de 10-15 procent af danskerne, der har en personlighedsforstyrrelse, ender i egentlig behandling i psykiatrien. Resten går rundt og er udiagnostiserede mellem alle os andre.

Når så mange danskere kan gå rundt uden at blive spottet, kan det blandt andet skyldes , at de bliver fejldiagnosticeret hos egen læge. 25-40 procent af alle konsultationer i almen praksis vedrører psykiske problemer. Formentlig udgør personlighedsforstyrrelser en stor del af dem.

”De fleste med personlighedsforstyrrelser kommer med symptomer hos lægen, som fremtræder som noget helt andet.  Mange kommer med klager over, at de sover dårligt, har smerter eller et dårligt sexliv. Andre fremviser symptomer på angst eller depression,” forklarer Torben Heinskou.

SÅDAN BLIVER MAN RASK

Alle undersøgelser viser, at personlighedsforstyrrelser ikke kan behandles medicinsk.

Da mange personlighedsforstyrrede ofte har andre sygdomme  samtidig som fx depression, angst, spiseforstyrrelser og misbrug, kan medicin godt komme på tale for at behandle det.

Men da personlighedsforstyrrelsen ofte ligger inde bagved fx depressionen, er det primært dén, der skal behandles.

Personlighedsforstyrrelser kræver psykoterapeutisk behandling. Det hjælper op imod 70 %  procent til et bedre liv, viser undersøgelser.

En af de ting, som psykoterapien hjælper på, er den selvdestruktive adfærd, som mange personlighedsforstyrrede har, fx i form af misbrug eller selvskade.

Det, der er sværest at behandle er de sociale problemer, som mange personlighedsforstyrrede har.

Man kan blive helbredt for sin personlighedsforstyrrelse i den forstand, at de allerfleste symptomer kan forsvinde, men der kan godt være ’besværlige’ karaktertræk tilbage.

Undersøgelser viser, at en sund livsstil med sund kost og tilskud af omega-3-fiskeolier muligvis har en gunstig effekt på borderline personlighedsforstyrrede.

Kilde: Torben Heinskou, psykiater og overlæge.

GUIDE: SÅDAN HÅNDTERER DU EN PERSONLIGHEDSFORSTYRRET TÆT PÅ DIG

Generelt skal man ikke gå rundt og stemple hinanden med “diverse diagnoser”. Det skal man lade lægen om, understreger psykiater Torben Heinskou.

Men nogle personlighedsforstyrrede er nemmere at spotte, end andre. Det afhænger ofte af deres egen selvindsigt. Dem, der har stor indsigt i deres egen situation, kan ofte bedre skjule forstyrrelsen bag en ‘pæn’ facade. Dem, der har meget ringe selvindsigt, skjuler det ofte dårligere.

Ofte vil man også kunne mærke på sin egen reaktion, om man er sammen med en personlighedsforstyrret, da man nemt bliver drænet og irritabel og føler sig utilstrækkelig i deres selskab, forklarer psykolog Lotte Starch Sørensen.

Mange personlighedsforstyrrede spejler deres vrede over på andre. Derfor skal man selv være meget opmærksom på, ikke at lade sig ’smitte’ af den, forklarer Lotte Starch Sørensen.

Generelt skal man bevare roen og undgå konfliktoptrapning, når man har med en personlighedsforstyrret at gøre, hvad enten det er en kollega eller fx familiemedlem.

Ifølge psykolog Lotte Starch Sørensen skal man:

  • 1. Anerkende personen for det gode, han/hun gør.
  • 2. Undlade at tage en diskussion eller konfrontation, når en eller flere parter er ”oppe i det røde felt” – vent til der er plads til eftertænksomhed.
  • 3. Være undersøgende, når personen reagerer anderledes/mere voldsomt, end man normalt ville forvente. Sig fx ”hvad mener du? Eller ”hvad får dig til at sige det”.
  • 4. Opmuntre personen til terapi og behandling og hjælp både personen og dig selv med at være tålmodige – det tager tid.
  • 5. Støt din ven/kæreste/kollega, for de har det sværere, end man selv kan forestille sig.
  • 6. Sidst men ikke mindst ellers opføre dig, som du plejer.

Kilde: Lotte Starch Sørensen, psykolog, og Torben Heinskou, overlæge og psykiater.