Sådan blev skuespilleren Mikael Birkkjær mere skarp

Skuespilleren Mikael Birkkjær trænede sin hjerne dagligt gennem seks uger. Resultatet var overraskende.

Seks ugers hjernetræning gjorde skuespilleren Mikael Birkkjær bedre til at regne, huske og koncentrere sig. Foto: Niels Ahlmann Olesen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Pludselig kunne Mikael Birkkjær regne i hovedet. Siden folkeskolen havde den 56-årige skuespiller, kendt fra DR-serier som »Sommer«, »Borgen« og »Forbrydelsen 2«, ellers undgået at gruble for meget over tal. Havde afskrevet det som et for familien Birkkjær manglende matematikgen. Men der var intet fravær af arveanlæg. Kun et behov for mere selvtillid – og træning.

»Langsomt,« hvisker Mikael Birkkjær og fletter fingrene.

»Langsomt kom der gang i de gamle tandhjul. Det begyndte sådan »krr-krr-krik-krik-krriiik«, og det var, som om et center et eller andet sted i knolden vågnede op,« fortsætter han, mens han sætter hænderne i bevægelse.

Åbenbaringen kom i foråret, mens Mikael Birkkjær var forsøgsperson i forbindelse med bogen »Knivskarp« om hjernetræning. I løbet af seks uger blev skuespilleren udsat for en række daglige hovedbrud, der var udformet af hjerneforsker og overlæge ved Rigshospitalet Troels Kjær, som sammen med Mikael Birkkjær står bag bogen. Og det var ikke kun på hovedregning, at Mikael Birkkjær pludselig følte sig skarpere.

»Der var den her følelse af, at hjernen blev smurt. Selv noget så banalt som at huske koden til Nem-ID gik glattere. I gamle dage sad jeg jo og måtte kigge frem og tilbage. Nu ser jeg bare tallet for mig – seks cifre – og så skriver jeg det ind. Det gør jeg stadig,« siger Mikael Birkkjær, som sammen med Troels Kjær blev enig om at fokusere indsatsen på øget hukommelse, opmærksomhed og overblik.

Alt for mange gange følte Mikael Birkkjær sig nemlig ikke til stede i tankerne. Derfor hørte han ikke altid ordentligt efter, når andre snakkede, og særligt med sine egne børn gik det ham på. Og når han i store teateropsætninger, som udendørsstykket »Robin Hood« i Dyrehaven, efter egne ord »havde vildt meget knald på«, kunne han blive overmandet af træthed og miste alt overskud sidst på dagen.

Paraply, stol, kuffert, papegøje

Fra starten af forsøget og hver anden uge frem blev han testet hos en neuropsykolog og fik hver gang udleveret en brun A4-kuvert med opgaver til både morgen og aften. I de to første uger handlede det om hukommelsen.

»Der var alle mulige opgaver i de kuverter. Talrækker og regnestykker, tal- og bogstavkombinationer, ordlister, der skulle huskes. Det var ikke fordi, jeg var dårlig til det. Som skuespiller har jeg jo været vant til at kunne lukke alt andet ude, men jeg knoklede alligevel med det. På tid. »Paraply, stol, kuffert, papegøje ...« Så en fejl og forfra – argh!,« siger Mikael Birkkjær.

Undervejs i ugerne udviklede opgaverne sig, så de både blev sværere og mere forskellige. Og fra at skulle løse tal- og bogstavopgaver kom der også mere særprægede hovedbrud. For eksempel skulle Mikael Birkkjær finde »Flunker« i »Find Holger«-lignende bøger og forhøres i samtaler med venner, bekendte og »tilfældige« møder på Glostrup Hospital, som Troels Kjær havde arrangeret.

Også en sundere livsstil uden alkohol og tobak, samt svedige sprintture op og ned ad bagtrappen i Skuespilhuset i København fandt vej til de mange kuverter.

»Nogle gange kunne det selvfølgelig blive irriterende med de opgaver, men generelt syntes jeg, det var skidesjovt. Opgaverne var interessante, og så var det jo en tilfredsstillelse at gøre det. Lidt ligesom hvis man beslutter at sætte et værelse i stand. Paneler, vinduer, det hele. Så gør man det, så bliver man indædt, og så bliver man ved. Til det er færdigt. Den der stædighed, den er skøn. En god gammel følelse af at gennemføre noget,« siger Mikael Birkkjær.

Skarpere og mere fokuseret

Som ugerne gik, følte Mikael Birkkjær, at han blev bedre til de daglige opgaver. Hver morgen og aften satte han sig, eventuelt med en kop te, og løste dem på 15-20 minutter. Men formålet med det hele var ikke nødvendigvis at gøre Mikael Birkkjær bedre til netop de opgaver, men at se, om de også gav udslag i neuropsykologens tests på Glostrup Hospital. Opgaver som var relaterede, men langt mere omfangsrige.

»Jeg gav mig selv god tid til at løse opgaverne og nød det rigtig meget. Jeg lavede hverken TV, film eller gik til prøve i perioden, så på den måde var det let at få ro. Men hver søndag skulle jeg godt nok lige holde fri og tømme hovedet. Og jeg var helt flad efter de der tests hos neuropsykologen. Jeg kom forberedt med bananer, mørk chokolade og vand, men det summede i hovedet. Efter sådan en testdag måtte jeg altid cykle hjem og sove en time,« griner Mikael Birkkjær.

Anstrengelserne viste sig at bære frugt. Målingerne hos neuropsykologen viste, at Mikael Birkkjær blev bedre til både hukommelse og opmærksomhed. Vel at mærke i opgaver, der var anderledes end den daglige rutine. Mikael Birkkjær var med andre ord blevet beviseligt skarpere. Også uden for testlokalet begyndte han at huske bedre, være mere til stede i samtaler og påtog sig en dubleantrolle, da en kollega måtte springe fra et teaterstykke. Noget, han ellers ikke havde haft overskud til at gøre tidligere.

Siden forsøget har Mikael Birkkjær ikke trænet hjernen yderligere end med sin sædvanlige læsning og fritidsaftaler. Men en afsluttende måling hos neuropsykologen viser, at især hans nye, øgede koncentrationsevne alligevel er hængt ved efter forsøget.

»Jeg kan ikke længere påstå, at jeg mærker effekten af at sprinte på trapperne. Men jeg kan godt mærke, at jeg er mere fokuseret. Jeg filtrerer nogle støjspor fra og registrerer, at jeg mere er der, hvor jeg skal være,« siger Mikael Birkkjær.

»Det er en følelse, som er svær at beskrive. Jeg føler mig mere klar. Jeg ved ikke, hvordan jeg ellers skal sige det.«