Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
For at fejre sin 50-års fødselsdag har kronprins Frederik inviteret alle med ud på en løbetur 21. maj næste år. Det bliver muligt at deltage i Aalborg, Aarhus, Odense, Esbjerg og København.
Målt på antal tilmeldinger har et rekordstort antal danskere takket ja til invitationen i København og Frederiksberg. På 16 dage har 10.125 tilmeldt sig løbet i hovedstaden. Det oplyser arrangørerne.
Aldrig før har så mange danskere deltaget i et 10-kilometer-løb. Hidtil har rekorden fra Eventyrløbet i Odense i 1993 været på 10.120 tilmeldte.
Løbene, der bliver kaldt Royal Run, har i alt fået 23.127 tilmeldinger. 7223 af dem har meldt sig til en distance på en mil - også kendt som 1,609 kilometer.
Bag løbet står Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik Forbund støttet af Nordea-Fonden og TrygFonden.
Direktør i Dansk Atletik Forbund Jakob Larsen oplyser i en pressemeddelelse, at der trods rekorden stadig er plads til flere på løberuterne.
»Vi har planlagt rammerne og ruterne således, at der alle steder er plads til mange flere,« siger han.
/ritzau/