Risalamande og syltede kirsebær

Foto: Lars Ranek

Kom ris, mælk, vand, sukker og salt i en tykbundet gryde eller en god kasserolle med låg. Husk at risen fylder mere, når den er kogt, så gryden må ikke være alt for lille. Skrab kornene ud af vaniljestangen og kom begge dele i gryden. Bring det hele i kog, og lad det småkoge et minut eller to. Læg låget på, pak gryden ind og lad grøden koge mør i »høkasse«.

Lad grøden blive helt kold. Hvis den virker meget tæt og fast, røres den lind med lidt kold sødmælk. Hak mandlerne (husk at lade én være hel), og vend dem i grøden. Pisk fløden stiv og vend den i. Risalamanden smages til med en sjat hedvin og evt. lidt mere sukker. Server risalamanden med syltede kirsebær til.

Kom alle ingredienser i en tykbundet gryde og bring det langsomt i kog. Lad det simre under låg i 7-8 minutter. Tag bærrene op med en hulske (fjern krydderierne) og kog saften ind, til den er kraftig, og der kun er 1-2 dl tilbage. Hæld den tilbage over kirsebærrene.