Professor i nydelse

Hvad er det særlige ved hollandske kvinders orgasme? Hvad sker der i hjernen, når man kigger på en baby? Og hvorfor varer glæden ved en løn- forhøjelse kun ganske kort? Det er nogle af de spørgsmål, den 38-årige danske hjerneforsker og professor ved University of Oxford, Morten Kringelbach, forsøger at besvare i sin ny bog »Den nydelsesfulde hjerne«.

Foto: Jenny Matthews/Scanpix

Morten Kringelbach kommer spurtende på den cykel, der er hans foretrukne transportmiddel i Oxfords historiske, men særdeles snævre gader. Det er en af den slags septemberdage, hvor det er svært at tro, at sommeren er ved at slippe sit tag, og hvor spirene i den traditionsrige universitetsby glimter om kap i solskinnet, mens turister og intellektuelle drikker kolde fadøl på udendørs pubber og misser op mod den blå, blå himmel.

Kort sagt: En dag skabt til nydelse.

Morten Kringelbach er begyndt dagen med at tage sine to døtre med i svømmehallen og det er nemt at forklare, hvorfor han stråler af velvære: »Det at være sammen med andre mennesker er faktisk en af de største glæder, vi som mennesker har. Personligt er det også min største nydelse at være sammen med familie og venner. Vi mennesker er socialt anlagt og der er ikke meget nydelse ved noget, hvis man er alene om det. Hverken mad eller sex, for eksempel,« siger han, mens han viser vej ind til Queens College, hvor han har sin daglige gang.

Det er som at træde ind i en verden, der er lige dele »Gensyn med Brideshead« og Harry Potter. I den indre gård er plænen så reglementeret, at ikke ét strå ser ud til at ligge forkert, og i den højloftede spisesal med mosaikruder og store malerier, ser Queen Philippa vel til mode ned over det college, hun var med til at stifte.

1.-salen byder på et rigtigt herreværelse med træpaneler, sherryflasker og aviser, der dækker hele spektret fra det konservative Sunday Times til det kommunistiske The Morning Star og Le Monde for de internationale. Det er her, Morten Kringelbach udfører en del af sit arbejde og finder inspiration. Resten af tiden opholder han sig i selskab med en hjerneskanner, hvor han forsøger at fastlægge helt præcist, hvor hjernens center for nydelse sidder og mere præcist forsøge at kortlægge, hvad nydelse egentlig er for en størrelse.

Den dårlige nyhed om nydelse er, at den er kortvarig.

»Man må skelne mellem nydelse og begær. At få opfyldt sit begær fører ikke nødvendigvis til nydelse. Man kan for eksempel i meget lang tid begære at få en lønforhøjelse, men hvis man får den, er glæden jo ikke vedvarende. På et eller andet tidspunkt vænner man sig til, at det er så det, man får i løn,« siger Morten Kringelbach.

På samme måde husker den danske hjerneforsker selv sin overvældende begejstring, da han første gang satte foden på sit college i Oxford.

»Nu er det bare det sted, hvor jeg arbejder. Men når jeg viser rundt, genoplever jeg lidt af glæden ved at komme her første gang igen.«

At Morten Kringelbach endte med at studere hjerner i den engelske universitetsby, var ikke oplagt fra begyndelsen.

»Jeg har altid interesseret mig for hjernen, men jeg havde ikke lyst til at læse medicin. Der er alt for meget udenoms lærdom og for mange patienter. Min egen farfar var børnelæge og han advarede mig mod at gå ind i samme profession, fordi det er så ufatteligt hårdt at se små børn dø næsten hver eneste dag. I stedet begyndte jeg at læse datalogi og fik overbevist universitetet om, at hjernen er en computer.«

Men Danmark havde ikke de nyeste hjerneskannere og udstyr til at gå i dybden og derfor endte Morten Kringelbach allerede som studerende i Oxford. Og det var hans kontakter her, der var med til at få ham til at blive i byen som hjerneforsker og slå sig ned med sin kone Hélène og parrets to børn, der allerede er begyndt at færdes hjemmevant blandt de mange akademikere, der har deres gang på Queens College.

»Min ældste datter elsker at komme i haven,« fortæller Morten Kringelbach.

»Vi havde en vane med at komme hver lørdag formiddag, og det gjorde vi på samme tid som en af universitetets mest fremragende matematikere, der gik rundt i haven og tænkte. Min datter var overbevist om, at det var ham, der var gartneren.«

Den danske hjerneforskers kone Hélène er lidt af en sjældenhed på Oxford. Ikke alene er hun kvinde, hun er også ekspert i dans og social migration i Senegal, hvor en del af hendes familie stammer fra.

»Officielt bliver hun ikke forskelsbehandlet, men Oxford er også lidt af et konservativt miljø, hvor kvinder først i 1980erne blev optaget på college,« siger Morten Kringelbach med slet skjult indignation og fortæller, hvordan det er sket et par gange, at den fransk-senegalesiske kvinde er blevet antaget for at være barnepige i stedet for mor til den blåøjede, lyshårede datter, parret har sammen.

Derfor er det måske en fordel at se tingene en smule fra oven engang imellem.

Et af Morten Kringelbachs egne yndlingssteder er oppe på taget af den gamle bygning, hvor der er adgang strengt forbudt for de fleste, men en fantastisk udsigt over nogle af Oxfords mest imponerende bygninger.

Det er her, Morten Kringelbach kan stå og finde inspiration til sine teorier om nydelse. Han elsker at blande kunst, litteratur og arkitektur ind mellem de hårde data fra hjerneskanneren og har blandt andet faste meninger om, hvad han kalder »arkitektfascisme« og udpeger blandt andet finnen Alvar Aalto og danske Arne Jacobsen som arkitekter, der alt for ofte mente, at mennesker måtte forme sig om bygningerne, i stedet for at bygge huse, der var baseret på menneskelige behov og nydelser.

»Hvis man besøger St. Catherine’s College her i Oxford, der er bygget af Arne Jacobsen, har man svært ved sove i nogen af sengene, hvis man er over 1,90 meter høj. Helt galt var det med Aalto. Han kunne finde på at komme tilbage til sine bygninger og ringe på for at kontrollere, om menneskene inden i dem nu boede på den rigtige måde.«

Den gode nyhed om nydelse er, at man ikke behøver at føle sig snydt, fordi de andre har mere.

En amerikansk undersøgelse, som Morten Kringelbach har set nærmere på, viser, at vi som mennesker har urealistiske forventninger til, hvordan de andre har det. Et bredt udsnit af befolkningen troede, fattige mennesker havde det værre, end de selv vurderede, og samtidig troede de fleste, at velstillede mennesker var mere lykkelige, end denne gruppe selv mente, de var.

»Folk kan sige lige så meget de vil, at man ikke bliver lykkelig af at blive rig, men tilsyneladende tror flertallet, at de rige lyver om det. Det er menneskets evige tragiske mirakel, at vi har bevidsthed til at spørge: »Hvorfor vi ikke er lykkelige?«,« siger Morten Kringelbach.

Faktisk er vi heller ikke specielt gode til at vurdere, om vi selv er lykkelige, mener han. Danskerne ligger gang på gang i top i meningsmålinger om hvilken nation, der er lykkeligst og af alle byer i det danske rige, skulle Ringkøbing i Vestjylland angiveligt være den mest lykkelige.

»Det handler måske mere om, at man har tradition for, at man ikke beklager sig, når man sådan skal rapportere tilbage om sin sindstilstand,« siger han.

Men der er også en anden og mørkere side af nydelse. Det er, når det bliver for meget. Som når alkoholisme, narkomani eller spiseforstyrrelser træder i stedet for egentlig nydelse.

»Når vi ser på mennesker, der lider af disse ting, kan man se, at de nydelsescentre, der normalt aktiveres i hjernen ikke fungerer som sædvanligt.«

En ting er narkomaners tvangshandlinger, men også for almindelige mennesker handler det også om at finde nydelsen i stedet for at lægge under for det, Morten Kringelbach kalder »saltede peanuts-syndromet.«

»Man sidder ved et bord med masser af forskellige retter, men ender med at stikke hånden i skålen med de saltede peanuts igen og igen, fordi det er dem, man kender, og så får man ikke smagt på noget andet. Det handler om at, at vi skal give os tid til at få varierede oplevelser.«

Om nogen har Morten Kringelbach familieforudsætninger for at nyde maden. Hans grandonkel Georg Kringelbach var kendt som levemand med store armbevægelser.

»Han var forfatter til en storladen kogebog, der havde sætninger som: »Man tager en halv pattegris...« Jeg har nu aldrig haft mod på at binde an med en af hans opskrifter,« smiler den danske hjerneforsker, som har hæftet sig ved, at danskere går meget op i samtalekøkkener, men egentlig sjældent taler om, hvad der sker i dem.

At beskæftige sig med nydelse er ikke kun for nydelsens skyld, men også for at kunne fastslå, hvad der eksempelvis kan være tegn på depression.

»Helt enkelt kan man definere depression som fravær af nydelse,« siger Morten Kringelbach, der blandt andet arbejder med at forsøge at fastslå, hvad det egentlig er, der sker i hjernen, når vi ser på en hjælpeløs baby.

For de fleste mennesker aktiveres en del af hjernen, der har med nydelsen at gøre, og vi føler omsorg for det lille barn. Men i tilfælde af eksempelvis fødselsdepression, er den del slået fra, og det kan gøre en stor forskel i et menneskeliv, hvis det bliver fanget i opløbet.

»Børn, der bliver født af forældre med fødselsdepression har en langt højere risiko for at blive deprimeret senere i livet og klarer sig dårligere. Hvis vi kan opdage det tidligere og gå ind og løfte de børn og deres forældre noget før, kan vi måske ændre på det.«

Ifølge Morten Kringelbach reagerer babyer især på fraværet af følelser allerede i en meget ung alder.

»Der er ikke noget, der er så skræmmende for et lille barn, som et ubevægeligt ansigt. Et barn vil begynde at skrige hysterisk efter meget kort tid.«

Og hvad er det så lige ved de hollandske kvinders sexliv?

De kan øjensynligt kun få orgasme, når de har sokker på.

Hvorfor det er sådan, ved Morten Kringelbach ikke helt, men han faldt over det finurlige faktum, da han gennemgik en undersøgelse af, hvad der foregår i hjernen under intens seksuel nydelse. Kvinder, der blev lagt ind i hjerneskanneren fik ikke noget ud af det, medmindre de havde sokker på.

»Jeg elsker at lægge den slags spor ud, fordi det får en til at fundere over tingene. Måske hænger orgasmesokkerne sammen med at fødderne og kønsdelene ligger ved siden af hinanden i hjernens kort over kroppen. Men vi kender endnu ikke svaret, for trods al vores hjerneforskning er vi stadig kun i gang ved at kradse i overfladen.«

»Den nydelsesfulde hjerne« på 224 sider udkommer på fredag på Gyldendal, vejl. pris 249 kr.