På Frederiksbergs »Stedsans« er det nemt at leve sundt

Stedsans ligner bare en restaurant, men parret Helbæk/Schiøtt, der står bag, er på en mission: De vil vise, hvor nemt og lækkert det er at leve sundt.

Foto: David Leth Williams

Mette Helbæk havde engang en grønthandel i Tullinsgade. Den hed Din Baghave og solgte grøntsager fra de producenter, som byens bedste restauranter køber grøntsager fra. Jeg elskede den, og selvom min bankrådgiver helt sikkert ikke er enig, så begræder jeg ofte, at den er lukket. Den åbnede en dør ind til en verden, hvor grøntsagerne er stjernen i et måltid for mig, og hvor sæsonerne mærkes så tydeligt.

Heldigvis er den dør ikke helt smækket i, for Mette Helbæk og hendes mand, Flemming Schiøtt, har åbnet fredagsrestauranten Stedsans på Haveselskabets Vej. Her driver han selskabslokalerne resten af ugens dage, mens hun har kontor.

Men hver fredag inviterer de gæster og serverer lokale råvarer, lavet som de selv mener, at man bør spise. Sund mad, der smager virkelig godt, for de to spiser efter principper, der kunne kaldes stenaldermad, LCHF eller clean eating. Mest af alt betyder det ingen korn, intet raffineret sukker og ingen billige olier.

»Det handler både om det enkelte menneske og om jorden. Vi udpiner det jordlag, som man kan dyrke i, når vi laver monokulturer, så vi er i gang med at smadre jorden. I USA findes der jo områder, hvor der kun gror majs, eller som en sommerfugl ikke kan flyve over. Den dør, der er ingen næring. Jorden kan ikke tåle, at vi udpiner den ved at dyrke de forkerte ting på de forkerte måder,« siger Flemming Schiøtt.

Mette Helbæk nikker.

Vi skal spise det, vi er skabt til at spise

Men det handler ikke kun om naturen, men også om det enkelte menneskes velfærd.

»Vi skal spise de ting, vi er skabt til at spise, det er sundest for os. Jeg har selv været sådan en, der nægtede at tale om sundhed. Jeg syntes, det var KEDELIGT, men det gik op for mig, at sund mad sagtens kan være dejlig mad. Jeg har altid lidt helt vildt meget af blodsukkerudsving, og jeg havde altid noget i tasken, for jeg kunne ikke gå to meter, hvis jeg var sulten.«

Flemming Schiøtt griner:

»Og du var tit ret sur.«

Hun griner også:

»Jeg havde rigtig mange humørsvingninger, og det har jeg ikke efter, at jeg er begyndt at spise anderledes. Vores hjerne reagerer på de ting, vi spiser, og det er meget fascinerende. Man får også helt vildt meget energi, hvis man spiser rigtigt. Jeg har svært ved gluten, og hvis jeg spiser det, bliver jeg oppustet og træt og må tage en lur.«

At spise ude kan også være sundt

Det er tankerne bag restauranten, men man skal vide det, før man bemærker, at man i virkeligheden også er på besøg i et propagandakontor. Her sælger de ideen om en anden livsstil. Forklædt som en dejlig middag.

Her sidder man ved et langt fælles bord på høje stole. Hver ret serveres samtidig til alle gæster på bordet og på fade, som man deler to og to. Der er pladespiller i det ene hjørne og udvalgte plader i løbet af aftenen. Vinene hældes rundhåndet op, så langsomt bliver stemningen mere og mere munter, og ham, der før sad og hang lidt træt i hjørnet, vågner pludselig op og kigger sin borddame i øjnene.

»Vi vil gerne vise folk, at det at gå ud at spise kan være sundt. Hvor meget vin folk drikker, styrer vi ikke, men det er jo også sundt at more sig og have det sjovt med sine venner, så mon ikke det går op?« siger Mette.

Hun pisker hollandaise i mit køkken. Den skal hældes over nyhøstede rodfrugter og kålskud, men når sæsonerne skifter, kan saucen bruges over andre grøntsager.

Maden på tallerkenerne er, som den ret, parret laver i mit køkken, ganske simpel. Bagte rødbeder med gedeost, frilandstimian og solbæreddike. Broccoliskud med æg og vinaigrette. Få simple råvarer i fokus, men behandlet med kærlighed, så de smager fantastisk.

»Vi vil gerne have, at folk tænker »det der, det kan jeg da lave selv.« Vi vil gerne vise, at det ikke er så mystisk at lave mad, men at det bare kræver, at man bruger gode ingredienser. En gulerod smager aldrig bedre, end når den lige er hevet op af jorden. Hvis man har brug for at gøre mere ved den, er det måske fordi, den har ligget for længe eller smagte for dårligt til at begynde med. Det skal være simpelt, lokalt, så det er så vitalt som muligt. Enkelt.«

Og dejligt.

Det er helt simpelt dejligt. Men jeg savner stadig grønthandelen, så jeg kan spise så dejligt hver dag. Og føle mig sund imens.

TV: Se parret Helbæk og Schiøtt lave sundt mad: