»Vores fineste kaffe nogensinde.«

Ordene fra den gamle Nestlé Gold-reklame på væggen i Min Nye Kaffebar står i skærende kontrast til den professionelle kaffemaskine bag disken. Kaffekopperne står stablet i stort antal, på væggen står poser med bønner linet op, og bogen »God kaffe – Grundbog for kaffeelskere« vidner om, at man som kunde også kan blive klogere på kaffe, hvis man har lyst.

Lokalet er småt, intimt på den lyse måde, og der er kun bænke at sidde på. Bænke, hvor man kan komme hinanden ved, lære folk at kende – også baristaen, hvis man vil.

»Du har fået ny butterfly,« konstaterer manden, der netop er trådt ind ad døren.

»Ja, den gamle var blevet lidt ulden i kanten. Og så skal der jo ske noget nyt, ved du...Nå, jeg laver lige noget kaffe,« svarer Nick Rasmussen. Han ejer stedet og står også selv for al kaffebrygning.

Min Nye Kaffebar, som åbnede i august, ligger i Haderslevgade, en spytklat fra Enghave Plads, hvor der inden for de sidste par år er skudt den ene kaffebar op efter den anden med få hundrede meters mellemrum. I dag ligger der ikke færre end syv forskellige rundt om metrobyggeriet, der tårner sig op i midten, og tre af dem er åbnet siden sommeren 2012. At dømme ud fra antallet af kunder en fredag formiddag, er der plads til dem alle – også dem lidt nede ad sidegaderne, hvor det normalt ikke er attraktivt at åbne en forretning.

Det er de lokale beboere, der holder gang i biksen, fortæller Nick Rasmussen. Dem, der bliver ved med at komme tilbage. Dem, der kan se, at butterflyen er ny.

»Det kan godt nogle gange være svært for mig at forlade stedet, når jeg driver det alene. For når stamkunderne kommer for at få det daglige fix, og jeg ikke er der, bemærker de det med det samme. Og det er stamkunderne, jeg lever af,« siger han.

I en tid med finanskrise, hvor forbruget ellers ikke er kendetegnet ved at være stigende, lægger vi tilsyneladende gerne 30 kroner for cortados, latter og andre moderne kaffetyper. Med i ligningen skal, at Danmark er et af de mest kaffedrikkende lande i verden, og at der hver dag bliver drukket i omegnen af 20 millioner kopper kaffe herhjemme. Faktisk skulle hver dansker have omtrent 20 kaffetræer i baghaven, hvis det gennemsnitlige kaffedepot skulle være fyldt – hvis alle var i stand til at passe sådan et træ optimalt vel at mærke. Men måden, vi drikker og opfatter kaffe på, har ændret sig gennem de sidste årtier, og der er kommet langt større fokus på, hvordan kaffen smager, forklarer Emil Bæk Holland, ph.d.-studerende i organisering af fødevarenetværk ved Aarhus Universitet.

»Der har været et boost i antallet af mikroristerier siden slutningen af 1990erne og samtidig et boost i antallet af kaffebarer. Mange kaffebarer har fået et tættere forhold til risterierne, hvor man er begyndt at riste lysere, og det har åbnet for flere forskelle i smagen, som man ønsker at fremvise. På den måde er der et ændret forhold til kaffen,« siger han.

Men der er også andre grunde til, at den sorte drik hitter, mener trendforsker og ejer af firmaet FirstMove, Kirsten Poulsen.

»Der er tale om en form for afholdenhed. Kaffe er ikke spiritus, men har stadig en effekt. Og så leverer kaffebarerne værdier som service, økologi og nye varianter – altså innovation, kombineret med convenience i og med, at de nu ligger på ethvert gadehjørne,« siger hun.

Omkring 50 meter fra Min Nye Kaffebar ligger Kaffeslabberasen. Væggene er betrukket med billeder af birketræer, og et sandt farvesammensurium strømmer én i møde. Stolene er så dybe, at selv en 23-årig krop kan have svært ved at møve sig op igen, og måske er det meningen, det skal være sådan. Det virker som et sted, man kommer, når man skal bruge mere end tre minutter på at kaste sin espresso i halsen. Når man skal hygge sig over kaffen i længere tid, eller når familiens yngste medlemmer skal med, uden at der bliver set skævt til det. Her er der nemlig gode gamle spillemaskiner a la 80ernes Pacman, og der er plads til at hoppe rundt. Små træstammer at kravle på.

I centrum er kaffen endnu engang, og der er kaffeaccessories over det hele. En espressokande her, en mælkeskummer der. I sådan et lokale virker det helt plausibelt, at kaffe er den næstmest handlede vare i verden, kun overgået af olie. Men selvom kaffen fylder, har den ikke helt overtaget, for der er også vine på hylderne, og der er te i dåser. Der er integreret en bager, hvor man blandt andet kan købe brød fra Lagkagehuset, og hvis man rammes af en glubsk trang til sukker, kan man også få kage. Der er sandwiches stablet i montren ved disken, hvis man er til det lidt sundere alternativ. Noget for enhver smag. Og så videre i programmet.

»Hvilken bønne vil du have i din kaffe?« spørger Allan Schøneberg, bestyrer og den ene af tre ejere af Enghave Kaffe på Enghave Plads. Tredje stop på turen.

»Det må du bestemme,« svarer kunden.

»Nå, men så bliver det en kenyansk bønne. Der er egentlig ikke nogen speciel grund til det. Det er bare min yndlingsbønne.«

De kenyanske bønner bliver malet og hældt i et gammeldags filter, vandet hældes over, dryp dryp. En kop drypkaffe står kort efter klar.

»Tak for det. Jeg kigger ind en anden dag,« siger kunden med et smil, der ser ud til at være noget nær ved at knække ansigtet i to.

Ifølge Emil Bæk Holland er scenen her ikke nødvendigvis et sjældent syn på kaffebarer. Der er generelt kommet et større fokus på kaffen som håndværk.

»Der er en tendens til, at man vil skabe og fremvise forskelle mellem kaffer. Det er lige fra dyrkning og forarbejdning til hvordan man rister, brygger, og hvordan det præsenteres på kaffebarerne. Hertil hører også, at man typisk har flere kaffer at vælge imellem, så kunderne kan smage disse forskelle, og man kan finde flere og flere kaffebarer, hvor baristaen kan fortælle meget om, hvorfor kafferne smager, som de gør,« siger han.

Enghave Kaffe emmer af motorcykelpassion. Der hænger en motorcykel på væggen, der er motorcykelhjelme og billeder af motorcykler på væggene, og de tre ejere har også et motorcykelværksted sammen. Men udover det, er det kaffen, der er i fokus. Udvalget af bønner skifter løbende, og en lille snak om kaffen er ikke svær at lokke ud af Allan Schøneberg, der står bag disken.

»I starten var jeg bekymret for, om det her kunne lade sig gøre, for der er masser af andre kaffebarer. Men så kom jeg til at tænke på, at der jo også er masser af mennesker. Når man skiller sig ud, får man stamkunder, og dem kan vi ikke undvære,« siger han om stedet, der åbnede tidligere på året.

Enghave Kaffe skiller sig desuden ud på et andet springende punkt. Det er ikke tilladt at sidde med sin laptop eller tablet fremme i kaffebaren. Det ødelægger stemningen, mener ejerne. Hvis det er det, man ønsker, så må man tage videre på sin færd. Måske til det fjerde stop på MS’ kaffebarstur.

Ordene »Coffee is always a good idea« er noget af det første, man ser, når man træder ind ad døren hos Kaffeplantagen, der ligeledes ligger på Enghave Plads. Hvis man har været på tre kaffebarer tidligere på dagen og drukket kaffe alle steder, kan man måske være tilbøjelig til at være uenig, men kunderne i rummet ser ud til at være med på den vogn. I hvert fald sidder de alle med en kop ved siden af sig. I modsætning til Enghave Kaffe, hvor man ikke må have sin computer med, er her pakket med mennesker, der sidder og arbejder med en laptop foran sig. Et billede på, hvad en kaffebar også kan være foruden et sted at drikke kaffe – en arbejdsplads.

Kaffeplantagen er det sidste stop på kaffebarsturen, hvor alle steder sælger kaffe, men til gengæld adskiller sig på en lang række andre punkter.

»Det mest interessante, mener jeg, netop er forskellene. Der er åbnet for en hel masse forskel på kaffemarkedet, som før var domineret af relativt få spillere. Nu vælter det frem med alt muligt forskelligt, og det er nok også nødvendigt med særpræg, hvis man er en selvstændig kaffebar, og der ligger mange andre i nærheden,« siger Emil Bæk Holland.

I området ligger også Vogelkop med digtoplæsninger og musik, Den Navnløse – også kaldet hipsteren – på Enghave Plads, og bageren Brød, som også serverer kaffe. Og så er der Riccos kaffebar, som var blandt de første, der introducerede københavnerne til kvalitetskaffe. I dag, mere end et årti senere, findes der 15 kaffebarer i hans navn. Nok har kaffen bidt sig fast, men varer det ved?

»Når alle drikker kaffe, som det stigende antal kaffebarer indikerer, så er kvalitetskaffe også blevet mainstream. Og som med alt andet – hvis de ikke løbende fornyer sig, så begynder vi at drikke noget andet,« siger Kirsten Poulsen, som spår mejeriprodukter en stor fremtid. Men indtil videre er det kaffebarernes æra, hvor det eneste, der er sikkert og vist, når du træder ind ad døren, er, at du kan få en kop kaffe. Og så forskelle – masser af dem.