Overvægtige børn vinder kampen mod kiloene

Et stort antal svært overvægtige børn og unge har tabt sig markant efter et langvarigt behandlingsforløb for hele familien på BørneVægtsCentret i København. Nu udvides tilbuddet, så børn helt ned til seks år kan henvises til centret.

»I dag kan jeg lave armbøjninger. Det kunne jeg ikke før uden at støtte på knæene,« siger Jakob Mosbeh. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Før gik han mest i joggingbukser og måtte købe sit tøj i særlige butikker. Nu kan han have cowboybukser på og gå i det samme tøj som alle andre i klassen.

Før stod han over, når der var svømmeundervisning i skolen, fordi han ikke ville tage tøjet af og vise sig i bar figur. Nu går han glad og gerne i svømmehallen.

»I dag kan jeg lave armbøjninger. Det kunne jeg ikke før uden at støtte på knæene. Det går rigtigt godt nu,« siger Jakob Mosbeh.

Den 15-årige dreng fra Brønshøj er blandt de flere hundrede børn og unge, som har vundet kampen mod alt for mange kilo på kroppen efter et langvarigt forløb på BørneVægtsCentret på Vesterbro, Københavns Kommunes behandlingstilbud for den store gruppe af stærkt overvægtige børn mellem otte og 16 år.

Ifølge en ny evaluering er det mellem to tredjedele og tre fjerdedele af de 356 børn, som sammen med deres familie har gennemført mindst ét års forløb på centret, der har tabt sig, når de vejes og måles efter henholdsvis 12, 18 og 24 måneder.

Dét resultat er man stolt af i Københavns Kommune, og politikerne på rådhuset lægger nu op til at udvide tilbuddet, så børn helt ned til 0. klasse, det vil sige til seksårsalderen, fremover vil kunne få hjælp til at slippe af med deres overvægt.

»Det er rigtigt flotte tal, når man ved, hvor svært det kan være at ændre f.eks. spise- og motionsvaner. Vi kan se, at det især er de yngste, der opnår et vægttab. Det gælder altså om at få indarbejdet de gode vaner tidligst muligt, og derfor tror vi, at det vil have en god virkning at sænke aldersgrænsen,« siger sundhedsborgmester Ninna Thomsen (SF).

Især risiko for diabetes og astma

Centret på Vesterbro har eksisteret siden 2009 og var et af de første kommunale initiativer, der blev igangsat for at dæmme op for det boom i fedme blandt børn, som var opstået over årtier. På det seneste er der kommet tegn på, at stigningen er ved at flade ud, men ifølge Sundhedsstyrelsen viser de seneste data fra indskolingsundersøgelser, at op imod hvert ottende barn i Danmark – 12,8 pct. – er overvægtige, når de begynder i skole.

Overvægten øger risikoen for, at børnene oplever forstadier til type 2-diabetes, forhøjet blodtryk, astma og forringet leverfunktion, såkaldt fedtlever.

Det har fået et stigende antal kommuner til at sætte ind med diverse indsatser mod overvægt blandt børn, og der findes også tilbud på flere hospitaler, bl.a. i Hillerød og Holbæk, hvor der tillige er gode resultater med hensyn til at få børnene til at tabe sig,

I København er kriteriet for at blive henvist til centret, at børnene hører til blandt de én pct. mest overvægtige i deres aldersgruppe, og at deres vægt, når de starter, svarer til et BMI på 30 og derover hos voksne.

Hér lå Jakob Mosbeh også, og hans levertal var også bekymrende høje, da han påbegyndte forløbet i centret sidste forår. Målinger viser, at han siden har tabt 6,7 kg fedt, og at hans BMI er faldet, så det nu ligger inden for »normalområdet«, og han dermed ikke længere er stærkt overvægtig.

Det er sket ved at deltage i ugentlige motionsaktiviteter i centret sammen med jævnaldrende unge og ved at have fokus på, hvad der er godt at spise, og hvad man skal holde sig fra. Hvidt brød er afløst af rugbrød, og der er skåret markant ned på indtaget af chips, slik og sodavand. Det kommer kun på bordet om lørdagen, og når han er småsulten til hverdag, tager han en yoghurt med agurkeskiver.

»Jeg er blevet meget sundere i kroppen. Det kan jeg godt mærke,« siger Jakob Mosbeh.

Hans mor har også deltaget i hele forløbet, som omfatter samtalegrupper for forældre og madhold, hvor man både møder ligesindede og får inspiration til nye, sunde og billige retter og indsigt i, hvordan man navigerer i mærkesystemet på madvarer, f.eks. nøglehulsmærket, og dermed bedre kan finde frem til de sunde produkter i supermarkedet.

Mange faggrupper støtter

På centret er der både læger, sygeplejersker, kost- og motionseksperter og psykologer, og man kommer tæt ind på livet af de enkelte familier, som får udarbejdet individuelle handleplaner efter at have drøftet f.eks. kostvaner, lommepenge, hvor meget tid der tilbringes foran TV og computer, og hvem der tømmer opvaskemaskinen. En del overvægtige bliver også mobbet, så der er også fokus på, om barnet har venner eller ej.

»Vi ser på hele barnet, også den generelle trivsel, og på, hvad der er af ressourcer, udfordringer og barrierer for at opnå et vægttab. Nogle forældre er bange for at gøre deres børn kede af det og har svært ved at sige stop, hvis de vil have slik, så vi taler også meget om, hvordan man sætter grænser,« fortæller sygeplejerske Matilde Kjærgaard.

Det er overvejende børn og familier med anden etnisk herkomst end dansk, der kommer i centret, og en forholdsvis stor andel af forældrene er arbejdsløse og har et lavt uddannelsesniveau, fremgår det af evalueringen.

Der er også et betydeligt frafald undervejs. Omkring hver fjerde aftale i centret resulterer i et afbud, og en gennemgang af 275 afsluttede journaler viser, at 60 pct. gennemfører forløbet. Der er altså en frafaldsprocent på 40, og medarbejdere på centret bruger en del ressourcer på at kontakte familierne for at minde dem om aftalerne og lave nye aftaler.

»Vi skal selvfølgelig arbejde endnu mere på at mindske frafaldet. Men egentligt er det ret flot, at så mange, som det er tilfældet, rent faktisk gennemfører et så langt forløb, når man tænker på de udfordringer, man har at kæmpe med,« siger Ninna Thomsen.