Over 150 kroner

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

7. Pinot Noir, Matetic, EQ
Årgang: ukendt Pris: 170 kr. v. 6 fl., Erik Sørensen
Karakter: **
Kommentar: Der er ikke meget pinot karakter over denne mørke Chile. Det er muligvis fint, at vinen smager mere af Chile end af pinot, men det er ikke nødvendigvis noget, som gavner i mødet med juleanden.

8. Valpolicella ripasso, »Quadretti«, La Giaretta
Årgang: 2012 Pris: 169 kr., Domaine Brandis
Karakter: **
Kommentar: Særdeles sødmefuld ripasso med masser af tørret frugt og desværre også alt, alt for meget træ. Det ligner næsten en spansk egehørmer, og det er altså ikke noget, juleanden bryder sig om.

9. Santa Rita Hills Pinot Noir »Ashleys«, Fess Parker
Årgang: 2009 Pris: 295 kr., H.J. Hansen/Vinspecialisten
Karakter: *****
Kommentar: Tydeligvis udviklet pinot noir med balsamiske noter og trøffel i næsen. Ganske varm og sødmefuld i udtrykket. Ikke nødvendigvis min yndlings pinot, men bedst til anden: Pinotfrugten går ind og finder fjerkræet fornemt, mens den amaroneagtige tyngde og -sødme matcher fedme og svesker.

10. Pinot Noir Sonoma Coast, Wind Gap
Årgang: 2012 Pris: 259 kr., Fine Wines
Karakter: ***
Kommentar: Wauww, for en sexet pinotnæse! Her er lyse bær, stilke og silke, som om vi var hjemme i Chambolle-Musigny. Let, syrlig og frisk i munden. Jeg kan varmt anbefale denne vin – bare ikke til juleanden. Med sin lette struktur (12,75 pct.) drukner den lidt i sammenhængen, og det er jo synd.

11. Gribouille, Domaine Rivaton
Årgang: 2011 Pris: 194 kr. v. 6 fl., Grapeshop.dk
Karakter: ****
Kommentar: Tæt sort roussillonvin med god dybde og masser af personlighed: Mega stald, for ikke at sige flodhestebur, i næsen. Med 14 pct. er der både tyngde og sødme nok til anden uden at det bliver for kvalmt. Fire en halv stjerne.

12. 3 Cru Amarone, Guerrieri Rizzardi
Årgang: 2010 Pris: 245 kr. v. 2 fl., H.J. Hansen, Vinspecialisten
Karakter: ****
Kommentar: Afsindigt sød amarone med blåbær, valnødder, tørret frugt og en del alkohol (15,5 pct.) Det er lige før, sødmen bliver for meget, men det fungerer jo godt til anden.

13. Villa Arvedi Amarone, Valpantena, Bertani
Årgang: 2012 Pris: 300 kr. v. 3 fl. Laudrup
Karakter: ****
Kommantar: Fuldblods amarone med 15,5 pct. fra klassisk producent: Dyb mørk næse med meget tørret frugt og chokolade. Ganske pæn vin, som klarer anden og tilbehøret fint.

14. Amarone »Monte Sant’ Urbano«, Speri
Årgang: 2012 Pris: 300 kr. v. 12 fl. Philipson
Karakter: ***
Kommentar: På trods af, at dette er en kendt og velanskrevet amarone, finder jeg den kedelig og stram i udtrykket. Og det hjælper desværre kun lidt, da anden kommer på bordet – vinen er for stram.