Oliver ignorerede symptomerne og vågnede lam op på hospitalet: Se hvordan du undgår slagtilfælde med simple råd

Det er to et halvt år siden, at Olivier Lamer fik en blodprop i hjernen. Efter intens genoptræning er han nu på vej tilbage på arbejdsmarkedet i et fleksjob. Foto: Uffe Weng Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ved at følge en række simple råd kan du undgå blodpropper og blødninger i hjernen. Faktisk kan man forhindre op mod 90 procent af alle tilfælde, viser ny international forskning.

Du ved sikkert allerede, at rygning er farligt, at motion er vigtigt, og at du bør holde øje med blodtrykket. Men vidste du også, at de usunde vaner kan føre til en blodprop og blødninger i hjernen?

Uanset om din viden er opdateret eller ej, er det lige præcis her, du bør sætte ind for at forebygge. Det fastslår forskere i nyt studie.

Det er et forskerteam fra McMaster University i Canada, der står bag de nye forskningsresultater, der netop er offentliggjort i det ansete tidsskrift The Lancet.

Teamet har fundet ud af, at man ved at føre en sund livsstil kan nedsætte risikoen for at blive ramt af blodpropper og blødninger i hjernen med op til 91 procent. Hvad det vil sige at leve sundt, har forskerne kogt ned til ti konkrete råd, og hvis man lever op til dem, nedsætter man altså sin risiko for at blive ramt af den frygtede tilstand. Rådene tæller bl.a. regelmæssig motion, stabilt blodtryk, ingen rygning og alkohol mv.

LOG IND PÅ B PLUS og læs mere om hvordan du forebygger slagtilfælde. Læs også Oliver Lamers historie og om de symptomer han ignorerede - konsekvensen var en blodprop i hjernen og en kamp tilbage til livet.

Du får:

  • Artikel: Sådan undgår du slagtilfælde med simple råd
  • Fakta: Slagtilfælde
  • Symptomer: Det skal du holde øje med
  • Artikel: Oliver blev ramt af blodprop i hjernen: Jeg kunne godt mærke, at der var noget galt
  • Guide: 9 gode råd - sådan forebygger du slagtilfælde

Ved at følge en række simple råd kan du undgå blodpropper og blødninger i hjernen. Faktisk kan man forhindre op mod 90 procent af alle tilfælde, viser ny international forskning.

Du ved sikkert allerede, at rygning er farligt, at motion er vigtigt, og at du bør holde øje med blodtrykket. Men vidste du også, at de usunde vaner kan føre til en blodprop og blødninger i hjernen?

Uanset om din viden er opdateret eller ej, er det lige præcis her, du bør sætte ind for at forebygge. Det fastslår forskere i nyt studie.

Det er et forskerteam fra McMaster University i Canada, der står bag de nye forskningsresultater, der netop er offentliggjort i det ansete tidsskrift The Lancet.

Teamet har fundet ud af, at man ved at føre en sund livsstil kan nedsætte risikoen for at blive ramt af blodpropper og blødninger i hjernen med op til 91 procent. Hvad det vil sige at leve sundt, har forskerne kogt ned til ti konkrete råd, og hvis man lever op til dem, nedsætter man altså sin risiko for at blive ramt af den frygtede tilstand. Rådene tæller bl.a. regelmæssig motion, stabilt blodtryk, ingen rygning og alkohol mv.

Kendt, men overraskende

Livsstilsrådene er ikke ukendte, men alligevel anser hjerneforsker ved Roskilde Hospital Troels W. Kjær studiet som et vigtigt skridt på vejen til at mindske antallet af blodpropper i hjernen.

»Vi bliver mere opmærksomme på, hvor meget livsstilen betyder, og det er vigtigt. Det er som sådan ikke ny viden, der præsenteres i studiet, men resultaterne understreger, at det har en ret voldsom effekt, hvis man tænker sig godt om i det daglige,« siger han.

I Danmark bliver cirka 14.000 danskere ramt af et slagtilfælde hvert år. Begrebet dækker over både hjerneblødninger og blodpropper i hjernen, hvoraf blodpropper er det mest almindelige. 10-35 procent af alle dem, der bliver ramt, dør, og en stor del af de overlevende får mén som lammelser, hukommelsesproblemer og talebesvær.

Simple råd

Det nye studie klarlægger, hvilke dagligdagsvaner der kan føre til, at vi pludselig falder om med en blodprop eller en blødning i hjernen. Forskerteamet bag har undersøgt omkring 27.000 personer med slagtilfælde og har fundet frem til en række faktorer, som øger risikoen.

Rådene er velkendte, men ikke desto mindre er der god grund til at tage dem alvorligt. Det forklarer Troels W. Kjær.

»Et slagtilfælde kan medføre voldsomme ændringer i ens liv, som sænker ens livskvalitet gevaldigt,« siger han og forklarer, at mange dog har svært ved at tænke så langt ud i fremtiden.

»Når vi står over for en flødeskumskage og en løbetur, så er det nemmeste at tage kagen her og nu, og de færreste tænker desværre over, hvilken effekt kager og cigaretter har om 30 år,« siger han.

Hjerneforskeren får opbakning fra Lise Beha Erichsen, der er direktør i Hjernesagen.

»Det er vigtigt at huske på, at man jo ikke bare kan få en ny hjerne, ligesom man f.eks. kan få et nyt hjerte,« siger hun.

Alles ansvar

Men at leve sundt er ikke så let, som det lyder. Og netop derfor mener Gunnar Gislason, der er forskningschef i Hjerteforeningen, at studiet er vigtigt. Det viser nemlig, hvilke dårlige vaner der er vigtigst at komme til livs.

»Man kan ikke sætte ind på alle områder, og det nytter ikke at skyde med spredehagl. Resultaterne fra studiet gør det lettere for os at prioritere vores ressourcer og sætte ind der, hvor det har den største effekt,« siger han.

Et af stederne er f.eks. at holde øje med sit blodtryk. I Europa er den vigtigste årsag til slagtilfælde nemlig forhøjet blodtryk. Et blodtryk, der er højere end det normale, tredobler næsten risikoen for at få et slagtilfælde, mens for lidt motion og usund kost øger risikoen med omkring 40 procent.

Oliver blev ramt af blodprop i hjernen: Jeg kunne godt mærke, at der var noget galt

Allerede tre uger før han faldt om, havde han ubehag i kroppen og lysglimt for øjnene.

Men han reagerede for sent, og derfor vågnede han som ’en grøntsag’ på Rigshospitalet, uden at kunne hverken tale eller bevæge den ene side af kroppen.

Olivier Lamer husker ikke meget fra den dag, han faldt om. Men han havde nogle uger forinden været hos lægen for at få målt blodtryk og for at tale om de lysglimt, han oplevede for sine øjne.

»Jeg kunne jo godt mærke, at der var noget galt, men jeg søgte ikke læge, før jeg havde oplevet det et par gange,« fortæller han.

Lægen henviste Olivier Lamer til en øjenlæge på grund af lysglimtene, men den dengang 50-årige mand nåede ikke derhen, før han faldt om.

»Jeg har aldrig oplevet så meget ubehag. Det føltes som en blanding af tømmermænd og influenza – bare uden ondt i hovedet eller kvalme. Jeg var meget bange,« siger han.

Troede, jeg ville dø

10 dage senere vågnede Olivier Lamer, der er far til to drenge på 10 og 11 år, på Rigshospitalet i København. Han var lam i den ene side af kroppen, blind på det ene øje og kunne ikke tale.

»Det var hårdt for min familie. Særligt mine to drenge, der havde fået at vide, at jeg nok ville dø,« siger Olivier Lamer.

Han har siden hen måttet opsige sit job som advokat på grund af de mén, han pådrog sig. Men nu – 2,5 år efter at blodproppen ramte – er han ved at kunne komme tilbage til arbejdsmarkedet.

»Jeg kan stadig ikke læse undertekster på fjernsynet. Det går for stærkt for mig. Men jeg har kæmpet mig tilbage, og for otte uger siden skrev jeg min første jobansøgning,« siger han.

Han ved ikke, hvorfor blodproppen i hjernen ramte netop ham. Lægerne tror, at det har været genetisk bestemt.

»Jeg tror ikke, jeg kunne have gjort noget anderledes. Det var sket uanset hvad. Men jeg ville gerne have reageret tidligere på de tegn, jeg oplevede,« siger Olivier Lamer, der nu har kvittet sine weekend-smøger og i højere grad har skemalagt sin træning, så han træner fast tre gange om ugen to timer ad gangen.

Guide: 9 gode råd - sådan forebygger du slagtilfælde

Pas på blodtryk og kolesterol

Forhøjet blodtryk og kolesterol belaster hjertet og slider på blodkarrene. Det øger risikoen for åreforkalkning, blodpropper og for alvorlige blødninger. Hjerteforeningen anbefaler, at et normalt blodtryk ikke må være over 140/90 mmol/l. Ved diabetes ikke over 140/85 mmol/l.

Træk i træningstøjet

Når du dyrker motion, sænker du blodtrykket. Det er godt for hjerte-kar-systemet (og dermed tilstrømningen af blod til hjernen) og gør det mere modstandsdygtigt. Lidt motion er bedre end ingenting – og du kan snildt medregne havearbejde og gåture i regnskabet.

Spis fedtfattigt og grønt

Fed mad øger risikoen for både åreforkalkning og blodpropper. Sørg derfor for at skrue ned for fedtet og op for grøntsagerne.

Drop smøgerne

Når du ryger, trækker blodkarrene sig sammen, og blodtrykket stiger. Det øger risikoen for blodpropper og blødninger i hjernen, men det er aldrig for sent. Så snart du stopper med at ryge, falder risikoen for et slagtilfælde. Lider du samtidig af migræne, er det ekstra vigtigt. Forskning har nemlig vist, at det kan firedoble risikoen for de 25-45 årige.

Skål med måde

Alkohol får dit blodtryk til at ryge i vejret, og det øger risikoen for blødninger og blodpropper. Hold dig derfor til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og drik ikke mere end syv genstande om ugen som kvinde og 14 genstande om ugen som mand.

Tjek dine gener

Blodpropper kan være arveligt, så hvis nogen i din familie tidligere er blevet ramt, er det en god idé at være ekstra opmærksom på symptomerne.

Hold øje med hjerteflimmer

Lider du af såkaldt hjerteflimmer, er det vigtigt, at du husker at tage din blodfortyndende medicin. Det kan nemlig mindske risikoen for slagtilfælde markant, fordi du derved undgår unødig overbelastning af hjerte-kar-systemet.

Smid de overflødige kilo

Både overvægt og diabetes øger risikoen for åreforkalkning, der kan føre til slagtilfælde. Det skyldes de forkalkede forsnævringer, som opstår, når blodet ikke kan strømme frit gennem blodårerne. Sørg derfor for en sund og varieret kost, så du ikke risikerer unødige kilo på sidebenene.

Slap af

Der er en mulig sammenhæng mellem stress og at udvikle et slagtilfælde. Det kan muligvis hænge sammen med, at stress kan give forhøjet blodtryk, eller at man under stress er mere tilbøjelig til at leve usundt.